En udredning lyder større, end det er. Formålet er enkelt, nemlig at finde ud af, om der er tale om demens, hvilken slags det i så fald er, og hvad der kan hjælpe. En tidlig afklaring giver ro, adgang til den rette støtte, og mulighed for at planlægge, mens man selv kan være med til at bestemme.
Første skridt er altid den praktiserende læge. Lægen taler med din nærtstående, laver nogle indledende undersøgelser og tests af hukommelse og tænkning, tager blodprøver for at udelukke andre årsager, og vurderer, om der skal henvises videre. Tag gerne med til samtalen, hvis din nærtstående ønsker det, for to sæt ører husker bedre end ét, og du kan bidrage med det, du har lagt mærke til i hverdagen.
Hvis lægen vurderer, at der er behov, henvises der typisk videre til en specialiseret udredning, ofte på en hukommelsesklinik eller hos en speciallæge. Her laves grundigere tests, og der kan indgå en scanning af hjernen. Det hele har ét formål, at give et klart billede, så den rette hjælp kan sættes ind.
Ender udredningen med en demensdiagnose, åbner den samtidig for støtte. Kommunen har demensfaglige medarbejdere, der kan vejlede, og der findes både medicinsk behandling for nogle demenstyper og en lang række ikke-medicinske indsatser, der hjælper i hverdagen. Det praktiske omkring kommunens tilbud har vi samlet i artiklen om hjælp og støtte ved demens. Og skal du selv til at være den, der hjælper, så læs når din nærtstående får demens.
Kilder til verifikation i faktatjek: Nationalt Videnscenter for Demens og Sundhedsstyrelsens anbefalinger om udredning.
Tjekliste til visitationen, rettighedsoversigt og de vigtigste trin, samlet i én mail. Gratis og uden forpligtelse.
Få guiden →