Hjælp og støtte ved demens, hvad kommunen tilbyder

En demensdiagnose ændrer ikke bare hverdagen for den, der får den. Den ændrer også, hvad kommunen skal og kan stille op. Her er de muligheder, der findes, og hvad du selv skal huske at bede om, for meget af det kommer ikke af sig selv.

Demenskoordinatoren er din genvej

De fleste kommuner har en demensfaglig medarbejder, ofte kaldet demenskoordinator eller demenskonsulent, hvis opgave netop er at vejlede borgere og pårørende gennem forløbet. Det er som regel det bedste sted at begynde, fordi den funktion kender både det faglige og de lokale tilbud. Spørg visitationen, om din kommune har en.

Hjælpen tilrettelægges som ét forløb

Er du omfattet af ældreloven, gives hjælpen som helhedspleje: personlig pleje, praktisk hjælp og genoptræning i ét sammenhængende forløb, der løbende kan tilpasses. Loven stiller samtidig krav om kontinuitet med færrest mulige forskellige medarbejdere i hjemmet. Det er ikke en detalje ved demens, hvor genkendelighed er en del af behandlingen. Se du får et forløb, ikke en liste over ydelser.

Plejetestamentet skal respekteres

Har man en demensdiagnose, skal kommunen ved tilrettelæggelsen af hjælpen så vidt muligt respektere ens vejledende tilkendegivelser for fremtiden om bolig, pleje og omsorg. Det er et plejetestamente, og det er værd at skrive ned, mens I stadig kan tale roligt om det. Skriv konkret: hvad der beroliger, hvad der ikke tolereres, hvordan dagen helst skal se ud.

Aflastning er en ret, ikke en tjeneste

Passer du en nærtstående, skal kommunen tilbyde afløsning eller aflastning. Afløsning er hjælp i hjemmet, så du kan komme afsted. Aflastning er ophold uden for hjemmet i en periode. Derudover kan kommunen tilbyde midlertidigt ophold, når der i en periode er særligt behov for pleje og omsorg. Vent ikke, til du er kørt ned, med at spørge. Se når din nærtstående får demens.

Dagtilbud og aktiviteter

Kommunen kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte, og mange steder findes dagtilbud målrettet demens. Det giver indhold i dagen for den syge og pusterum for den pårørende, og de to ting hænger sammen. Se aktivitetstilbud og dagcentre.

Når adfærden bliver svær

Ændrer adfærden sig markant, er der næsten altid en grund, og den er ofte fysisk. Kontakt egen læge, så smerter, infektion eller medicinbivirkninger kan udelukkes. Læs når et menneske med demens råber, truer eller slår ud.

Bed om at få det skrevet ned

Meget af det, der aftales i et demensforløb, siges mundtligt til skiftende medarbejdere. Bed om at få de vigtige aftaler skriftligt, og bed om en fast kontaktperson. Det er lettere at holde fast i en aftale, der står på papir, den dag der kommer et nyt vikarhold.

Kilder: Ældreloven § 10 om helhedspleje, § 11 om kontinuitet og selvbestemmelse, § 12 om plejetestamente ved demensdiagnose, § 16 om afløsning og aflastning, § 17 om midlertidigt ophold og § 6 om aktiverende og forebyggende tilbud · Sundhedsstyrelsen om demens · kommunernes demenskoordinatorer.

Ofte stillede spørgsmål

Har min kommune en demenskoordinator?
De fleste kommuner har en demensfaglig medarbejder, ofte kaldet demenskoordinator eller demenskonsulent. Spørg visitationen, om din kommune har en, og hvordan du kommer i kontakt.

Kan jeg som pårørende få aflastning?
Ja. Kommunen skal tilbyde afløsning eller aflastning til en ægtefælle eller andre nære pårørende, der passer en person omfattet af ældreloven. Det følger af ældrelovens § 16.

Hvad er et plejetestamente?
En skriftlig tilkendegivelse af, hvad du ønsker for fremtiden om bolig, pleje og omsorg. Kommunen skal så vidt muligt respektere det, når hjælpen tilrettelægges til en person med demensdiagnose.