Utryghed i eget hjem, hvad kan du få?

Utryghed er et rigtigt hjælpebehov. Det er ikke pjat, og det er ikke noget, man skal tage sig sammen til at lade være med. Men det er også det behov, hvor afstanden mellem det, folk håber på, og det kommunen bevilger, er størst. Derfor er det bedre at kende grænserne først.

Utryghed tæller med i vurderingen

Målgruppen for et pleje- og omsorgsforløb efter ældrelovens § 10 er defineret ved nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne. Vejledningen understreger, at funktionsevnen skal forstås bredt, og at en nedsat psykisk eller social funktionsevne kan påvirke den fysiske — og omvendt. Utryghed, der gør, at du ikke kommer ud, ikke sover, eller ikke tør gå i bad alene, er altså ikke noget, der ligger uden for loven.

Det, der kan bevilges: besøg

Den hjælp, kommunerne beskriver, er tilsyn og omsorg: et besøg, hvor medarbejderen både skaber tryghed og holder øje med, hvordan din situation udvikler sig. Flere kommuner beskriver et niveau på op til ét besøg i dagvagt, ét i aftenvagt og ét i nattevagt, afhængigt af behovet, og en midlertidig forhøjelse i den første uge efter en udskrivelse.

Dertil kommer struktur og sammenhæng, som typisk beskrives som hjælp op til nogle gange om ugen: at planlægge dagen, at komme af sted til et aktivitetstilbud, at læse post, at få kontakt til pårørende eller læge.

Niveauet er kommunens beslutning inden for ældrelovens § 9, og det er derfor forskelligt fra kommune til kommune. Se din egen på kommunesiden.

Det, der ikke kan bevilges

Overvågning — altså at der er personale til stede i hjemmet for tryghedens skyld — er ikke en ydelse i hjemmehjælpen. Det står direkte i kommunale kvalitetsstandarder under overskriften »hvad kan du ikke få hjælp til«.

Pårørendes utryghed udløser ikke i sig selv hjælp. Kommunerne skriver det lige ud: du kan ikke få bevilget hjælp, fordi du eller dine pårørende er utrygge ved, at du er alene. Der henvises i stedet til nødkald og lignende ordninger.

Ledsagelse til læge, sygehus eller aktiviteter er som udgangspunkt ikke en del af hjemmehjælpen.

Og bor du sammen med en ægtefælle, samlever eller anden nær pårørende, er forventningen i flere kommuner, at husstanden i mindre omfang selv bidrager til tryghed og omsorg.

Rehabilitering kommer først

Før kommunen tager stilling til varig hjælp, skal den vurdere, om behovet kan mindskes ad anden vej: ved træning, ved råd og vejledning, ved et hjælpemiddel, ved velfærdsteknologi eller ved at indrette hjemmet anderledes. Tilbuddet skal efter ældrelovens § 5 gives med et forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte.

Det er ikke en afvisning. Ved utryghed er det tit også det, der virker bedst: utryghed hænger hyppigt sammen med frygten for at falde, og dér flytter træning og en gennemgang af boligen mere end et ekstra besøg. Se faldforebyggelse og boligændringer.

Teknologien, der faktisk må bruges til tryghed

Nødkald, bevægelsessensorer og gps er netop det, kommunerne peger på, når overvågning ikke er en mulighed. Det er en anden vej ind i systemet end hjemmehjælpen, og reglerne er andre. Se nødkald og tryghedsteknologi i hjemmet.

Hvis uroen er ny

Uro, der er kommet pludseligt over dage frem for måneder, er værd at få set på af en læge, ikke kun af visitationen. Pludselig forvirring og uro hos ældre kan have en fysisk årsag — en infektion, væskemangel, smerter eller medicin — og det er ikke det samme som demens. Se tidlige tegn på demens for forskellen på det, der kommer langsomt, og det, der kommer hurtigt.

Aftalerne omkring besøget

To ting er værd at have på plads på forhånd. Aflyser du ikke et aftalt besøg, og kan personalet ikke komme i kontakt med dig eller dine pårørende, kontakter de politiet — og vurderer politiet, at der skal en låsesmed til, sender kommunen som regel regningen videre til dig. Og aflyser eller afviser du selv et planlagt besøg, har du som udgangspunkt ikke krav på et erstatningsbesøg.

Kilder: Ældreloven §§ 5, 9, 10 og 11 · Vejledning om ældreloven, VEJ nr. 9398 af 7. maj 2025, punkt 41 og 45 · Kommunale kvalitetsstandarder for psykisk pleje og omsorg, læst september 2026.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg få personale til at være hos mig, fordi jeg er utryg?
Nej. Overvågning med tilstedeværelse af plejepersonale for tryghedens skyld er ikke en del af hjemmehjælpen, og det står i kommunernes kvalitetsstandarder. Det, der kan bevilges, er besøg: tilsyn og omsorg på bestemte tidspunkter.

Kan mine pårørendes utryghed udløse hjælp?
Nej. Hjælpen tildeles ud fra din funktionsevne og dit behov, ikke ud fra dine pårørendes bekymring. Til gengæld kan pårørendes iagttagelser være en vigtig oplysning i sagen, og de skal inddrages, når du ønsker det.

Hvor mange besøg kan jeg få?
Der er ingen landsdækkende regel. Rammerne fastsættes af kommunalbestyrelsen efter ældrelovens § 9, og inden for dem vurderes dit behov konkret. Flere kommuner beskriver et niveau på op til ét besøg i dagvagt, ét i aftenvagt og ét i nattevagt.