Nødkald og tryghedsteknologi i hjemmet

Teknologi kan ikke erstatte mennesker, men den kan give en tryghed, der gør, at man kan blive boende hjemme længere. Et nødkald, en bevægelsessensor eller en gps kan være forskellen på utryghed og ro, både for borgeren og de pårørende.

Hvad findes der?

Det mest kendte er nødkaldet, en knap man bærer, så man kan tilkalde hjælp ved fald eller sygdom. Der findes også sensorer, der kan opdage fald eller usædvanlig inaktivitet, gps-løsninger, der giver tryghed ved demens, og enkle hjælpemidler som medicinpåmindelser og kalendere.

Hvad kan kommunen bevilge?

Nogle af løsningerne kan bevilges gennem kommunen, hvis behovet er der, mens andre kan købes privat. Kommunen kan vejlede om, hvad der passer til situationen, og hvad der kan bevilges. Ved demens vejer tryghedsløsninger ofte tungt.

Vær opmærksom på samtykke

Nogle løsninger, især gps og sensorer, rører ved privatliv og selvbestemmelse. Det er vigtigt, at de bruges med respekt for borgerens ønsker og med samtykke, hvor det kan gives. Kommunen og en demenskoordinator kan vejlede om det.

Kilder: Serviceloven § 112 om hjælpemidler · Serviceloven §§ 124-137 d om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, hvor formålet er at begrænse indgreb til det absolut nødvendige · Ældreloven § 11 om selvbestemmelse og indflydelse på hjælpen.