Smerter, der ikke bliver sagt højt

Han er blevet så vranten. Hun vil ikke i bad mere. Han sover uroligt og går mindre. Hun skubber hånden væk, når de skal hjælpe hende med trøjen.

Det bliver ofte læst som demensen, der skrider. Nogle gange er det noget helt andet og meget enklere: det gør ondt, og hun kan ikke længere sige det.

Hvorfor det bliver overset

Vi finder smerter ved at spørge. Kan man ikke længere svare — på grund af demens, efter en blodprop der tog sproget, eller fordi man er af en generation, der ikke klager — falder hele metoden fra hinanden. Og et menneske, der ikke kan sige "det gør ondt i hoften", siger det i stedet med sin adfærd.

Det, smerter ligner, når de ikke bliver sagt

Uro, vandren, råb. Vrede eller modstand, især lige når nogen rører ved hende eller skal flytte hende. Ansigtet, der trækker sig sammen ved forflytning. Mindre appetit. Dårlig søvn. At hun holder op med at gøre noget, hun plejede at gøre. At hun holder en arm eller et ben stille. At hun trækker sig fra samvær, hun ellers holdt af.

Ét af tegnene betyder ikke noget i sig selv. Det, der tæller, er ændringen: at det er nyt, eller at det er blevet meget værre på kort tid.

De årsager, der oftest bliver fundet til sidst

Tænder og mund. Tandpine, en betændt tandkødsrand eller en protese, der gnaver, er blandt de hyppigst oversete årsager, fordi ingen kigger derind. Se omsorgstandpleje.

Forstoppelse. En tarm, der ikke er tømt i dagevis, gør ondt og gør forvirret, og det er ofte medicinens skyld.

Blæren. En urinvejsinfektion kan vise sig som uro og forvirring frem for som svie.

Huden, man ikke ser. Et begyndende tryksår på hælen eller korsbenet gør ondt længe før det ses, hvis ingen kigger efter — se tryksår.

Og det gamle: en hofte, en skulder, en ryg, der altid har drillet, og som nu ikke længere kan fortælles om.

Skriv det ned, før du ringer

En fornemmelse er svær at handle på. En uge med noter er ikke. Skriv kort ned hver dag: hvad du så, hvornår på døgnet, hvad der gik forud, og hvad der hjalp. Var det ved morgenplejen? Efter maden? Om aftenen?

Det er den slags, en læge kan bruge, og det flytter samtalen fra "hun er blevet så urolig" til noget, der kan undersøges.

Hvad du kan bede om

En tid hos egen læge med det som ærinde: mistanke om smerter, der ikke kan udtrykkes. Bed om, at munden bliver set efter, og at det bliver vurderet, om forstoppelse eller blæren kan være med i billedet.

En systematisk smertevurdering. Der findes redskaber, som er lavet netop til mennesker med demens, og som vurderer smerte ud fra adfærd i stedet for ud fra ord. Bed om, at der bliver brugt et af dem, frem for at det bliver ved skønnet. Fagfolk kender dem; spørg sygeplejersken eller lægen.

Hjemmesygepleje. Kommunen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri sygepleje efter lægehenvisning. Det er dér, observation, sårpleje og opfølgning hører hjemme — men bemærk ordet: der skal en henvisning fra lægen til.

En medicingennemgang. Både fordi smerter kan være underbehandlede, og fordi medicinen selv kan være årsagen — mundtørhed, forstoppelse og døsighed kommer tit derfra. Se hvem må give medicinen.

Behandling er mere end en pille mere

Smertebehandling hos ældre begynder sjældent med det stærkeste. Det handler lige så meget om stilling og leje, om varme, om at flytte forsigtigt og i rigtig rækkefølge, om at få tandpinen væk, og om at få tarmen i gang. Et fast, mildt regime, der bliver givet til tiden, virker bedre end noget stærkt, der bliver givet, når det allerede gør ondt.

Og husk, at uro ikke automatisk er noget, der skal dæmpes. Se udadreagerende adfærd ved demens og utryghed og uro.

I den sidste tid

Er hun i den sidste tid, er smertelindring ikke noget, man skal fortjene ved at kunne beskrive smerten. Se palliativ pleje i eget hjem og pasning af en døende.

Kilder: Lægehåndbogen på sundhed.dk: Udredning af smerter i almen praksis, opdateret 13. august 2024, og MOBID-2, smerteevaluering ved demens, opdateret 18. december 2023 · Lægehåndbogen på sundhed.dk: Lægemiddelbehandling på plejehjem, opdateret 18. december 2023 · Sundhedsloven, LBK nr. 275 af 12. marts 2025, § 138 om vederlagsfri kommunal sygepleje efter lægehenvisning.