Personlig pleje: bad, tænder og det, der er svært at bede om

Det er tit dét, der er sværest at spørge om. Rengøring og indkøb kan man tale om over kaffen, men hjælp til bad, til at komme på toilettet eller til at få børstet tænder handler om kroppen, og det gør det svært at sige højt — også for en pårørende, der skal sige det på en andens vegne.

Derfor står det her: hjælp til personlig pleje er en helt almindelig del af hjemmeplejen, og du skal ikke bede om den som en tjeneste.

Personlig pleje er en af hjemmeplejens tre dele

Kommunen skal tilbyde et sammenhængende pleje- og omsorgsforløb til den, der på grund af nedsat funktionsevne har brug for hjælp i den daglige livsførelse. Forløbet — helhedsplejen — består af tre ting: personlig hjælp og pleje, hjælp til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, og genoptræning af nedsat funktion efter sygdom, der ikke behandles i forbindelse med en indlæggelse.

Personlig pleje er altså den første af de tre. Det dækker det, kroppen har brug for: bad og personlig hygiejne, hjælp til toilet, til at komme op og i seng, til at få tøj på og af, til at få børstet tænder, til hudpleje og til at spise.

Der findes ingen national regel om, hvor tit du får bad

Det er det spørgsmål, vi oftest får, og svaret skuffer: der står ingen steder i loven, at du har ret til bad et bestemt antal gange om ugen. Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvilke forløb kommunen tilbyder, og hvilke rammer de har — og kommunen skal gøre de oplysninger tilgængelige for borgerne. Det er dér, du skal kigge, og det er dér, det svarer noget forskelligt fra kommune til kommune.

Spørg derfor konkret: hvad indeholder det forløb, min mor er visiteret til? Kommunen skal skriftligt oplyse om indholdet af det tilbud, der er bevilget.

Du har indflydelse på, hvordan det foregår

Hjælpen skal løbende tilrettelægges og udføres på baggrund af dialog mellem medarbejderen og dig, og ud fra en faglig vurdering af dine behov og ressourcer. Loven nævner udtrykkeligt fire ting, tilgangen skal tage afsæt i: en helhedsorienteret indsats, tværfaglighed, kontinuitet med færrest mulige forskellige medarbejdere i hjemmet — og din egen selvbestemmelse og løbende indflydelse på hjælpen.

Det er ikke en høflighedsfrase. Det betyder, at du må sige, at du helst vil vaskes af en kvinde, at du hellere vil i bad om aftenen, at du selv klarer overkroppen og har brug for hjælp til fødderne, eller at du gerne vil prøve at gøre mere selv. Sig det til medarbejderen, og sig det igen til kommunen, hvis det ikke bliver hørt. Se også selvbestemmelse i hjemmeplejen.

Hvis hjælpen pludselig bliver mindre

Mindre justeringer inden for det forløb, du er visiteret til, er ikke nye afgørelser, og de kan ikke ankes. Men bliver noget af hjælpen sat ned, skal du have en skriftlig afgørelse — kommunen må kun undlade det nye brev ved mindre justeringer af begunstigende karakter. Selve afgørelsen om forløbet kan indbringes for Ankestyrelsen. Det står udfoldet i hjælpen blev mindre, uden at nogen traf en afgørelse og i anke til Ankestyrelsen.

Du kan vælge, hvem der kommer

Kommunen skal skabe grundlag for, at du kan vælge mellem to eller flere leverandører, og kun den ene må være kommunal. Leverandøren skal kunne levere alle de dele, helhedsplejen består af — man kan altså ikke have én leverandør til bad og en anden til rengøring. Se fritvalgsbevis.

Hvis du vil have mere end det bevilgede

Vil du have hjælp ud over det, du er visiteret til, kan du købe det til. Det er noget andet end hjælpen efter loven, og det skal holdes adskilt — læs tilkøb ud over hjælpen.

Kilder: Ældreloven, LOV nr. 1651 af 30. december 2024, § 9 om kommunalbestyrelsens beslutning om helhedspleje og dens tre dele, § 10 om det sammenhængende forløb, § 11 om dialog, faglig vurdering, kontinuitet og selvbestemmelse, § 18 om frit valg af leverandør, § 29 om skriftlig oplysning om tilbuddets indhold og § 30 om klageadgang til Ankestyrelsen · Vejledning om ældreloven, VEJ nr. 9398 af 7. maj 2025.