Magtanvendelse: hvad personalet må, og hvad de aldrig må

Det er et af de spørgsmål, pårørende stiller sidst og tænker på først. Må de låse døren, så han ikke går ud om natten? Må de holde hende fast, når hun slår? Må de flytte ham til et andet sted, når han ikke selv vil?

Svaret er, at noget må de, noget må de kun efter en afgørelse, og noget må de aldrig. Reglerne står i servicelovens kapitel 24, og de gælder også, når hjælpen gives efter ældreloven.

Hvem reglerne gælder for

De gælder for mennesker med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som får hjælp efter blandt andet ældrelovens regler om helhedspleje, madordning, afløsning og midlertidigt ophold — og som ikke samtykker i det, der skal ske. Det er en forudsætning, at der foreligger den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne. En dårlig dag er ikke nok.

Hovedreglen, som alt andet skal læses igennem

Formålet med reglerne er at begrænse magtanvendelse til det absolut nødvendige. Loven siger det lige ud: indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Før enhver form for magtanvendelse skal kommunen gøre, hvad der er muligt, for at opnå personens frivillige medvirken. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal de bruges, og magt skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt.

Er svaret på et spørgsmål om magtanvendelse, at man er for få på arbejde, er det ikke et lovligt svar.

Det, der ikke er magtanvendelse

Personalet må guide fysisk som led i omsorgen — føre en hånd, vise vej, afværge en konflikt ved at stille sig imellem to mennesker. Fysisk guidning må ikke indebære fastholdelse, og loven siger udtrykkeligt, at det hverken er magtanvendelse eller et indgreb i selvbestemmelsesretten. Derfor skal det heller ikke registreres.

Det, personalet må i situationen

Personalet må kortvarigt fastholde eller føre en person væk for at afværge, at vedkommende ødelægger indbo eller andre værdier væsentligt. De må løsne et greb i en anden person. Og de må fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage til egen bolig, hvis det er nødvendigt for at sikre andres tryghed og sikkerhed, når adfærden er meget grænseoverskridende, eller den er til fare.

Det, der kræver en afgørelse først

Døre og seler kræver, at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse, og altid for en afgrænset periode:

Særlige døråbnere ved yderdøre eller låger må kun tillades, når der er nærliggende risiko for, at nogen ved at gå ud udsætter sig selv eller andre for væsentlig personskade, når det er absolut påkrævet, og når lovens øvrige muligheder forgæves har været brugt. Sættes de op, skal der også sættes en døralarm op, så beboere, der ikke selv kan betjene døråbneren, får hjælp til det.

Låsning af døren til en beboers egen bolig på et botilbud kan tillades i en afgrænset periode, når der er risiko for, at beboeren går ud og udsætter sig selv eller andre for fare. Der skal altid være mindst én ulåst dør i beboerens egen bolig, og afgørelsen må ikke omfatte døre til fællesarealer indendørs.

Stofseler til kørestol, seng, stol eller toilet kan tillades, når forholdene gør det absolut påkrævet.

Flytning mod ens vilje

En flytning uden samtykke er det mest indgribende af det hele, og derfor er det hverken plejehjemmet eller kommunen, der afgør det. Kommunen kan indstille til Familieretshuset, som træffer afgørelsen. Under den sag skal kommunen sørge for, at personen får en advokat, og myndigheden betaler.

Sådan klager du

Der er to veje, og de er lette at forveksle:

Klager over personalets brug af reglerne om afværgehjælp og fastholdelse indbringes for kommunalbestyrelsen.

Klager over afgørelser om døråbnere, stofseler og låsning af døre indbringes for Ankestyrelsen. Familieretshusets afgørelser om flytning kan indbringes for Ankestyrelsen inden fire uger, efter at klageren har fået besked.

Og det vigtigste for en pårørende: en pårørende, en værge, en fremtidsfuldmægtig eller en anden repræsentant kan klage, når den person, sagen handler om, ikke selv er i stand til det. Se bisidder og fuldmagt, værgemål og utilfreds med hjælpen.

Alt skal skrives ned — og du skal orienteres

Ethvert indgreb skal registreres af det personale, der har foretaget det, og indberettes til personalelederen, som sender det videre til kommunen og til den kommune, der fører tilsyn med tilbuddet. Og lederen skal jævnligt orientere personens pårørende, fremtidsfuldmægtige eller værge om, hvilke indgreb der er foretaget.

Får du ikke den orientering, er det i sig selv noget at spørge til. Se også tilsyn med plejen og støtte ved demens.

Kilder: Lov om social service, LBK nr. 641 af 1. juli 2026, kapitel 24: § 124 om formål og mindsteindgreb, § 124 a om målgruppen og henvisningen til ældrelovens §§ 10, 13, 14, 16 og 17, § 124 b om fysisk guidning, §§ 124 c-124 d om afværgehjælp og fastholdelse, § 125 om særlige døråbnere, § 128 om stofseler, § 128 c om låsning af døre til egen bolig, §§ 129 og 131 om flytning og Familieretshuset, § 132 om advokatbistand, § 133 om klageadgang og pårørendes ret til at klage, § 134 om fireugersfristen og § 135 a om registrering, indberetning og orientering af pårørende · Ældreloven, LOV nr. 1651 af 30. december 2024.