Hvad er psykisk pleje og omsorg?

Mange kender ordet fra et gammelt bevillingsbrev. Psykisk pleje og omsorg stod der, og der var sat tid af til noget, der hverken var bad, medicin eller rengøring. Det var besøget, der så efter, hvordan det gik. Det var hjælpen til at få hul på posten. Det var den halve time, hvor nogen satte sig ned.

Den hjælp findes stadig. Men den hedder ikke længere det samme, og den bevilges ikke længere for sig. Det er værd at forstå, for det ændrer, hvad du skal bede om, og hvad du kan klage over.

Hvad indholdet er

Kommunerne har beskrevet indholdet nogenlunde ens, og det falder i to dele. Den ene er tilsyn og omsorg: et besøg, der skaber tryghed i hverdagen, og hvor medarbejderen samtidig holder øje med, hvordan din situation udvikler sig. Den anden er struktur og sammenhæng: hjælp til at planlægge dagen og skabe overblik over dagens opgaver, hjælp til at komme af sted til et daghjem eller et aktivitetstilbud, hjælp til at læse post, og hjælp til at få kontakt til pårørende, læge eller bank.

Det er ikke småting. For en del mennesker er det netop den hjælp, der afgør, om resten af hverdagen hænger sammen.

Hvorfor det ikke er en bevilling for sig længere

Med ældreloven, som trådte i kraft 1. juli 2025, bevilges hjælpen i ét forløb. Helhedsplejen består efter ældrelovens § 9, stk. 2, af tre ting: personlig hjælp og pleje, hjælp til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, og genoptræning ved fysisk funktionsnedsættelse, der er opstået uden sygehusindlæggelse. Psykisk pleje står ikke som et fjerde punkt.

Det betyder ikke, at behovet er faldet ud af loven. Målgruppen for et pleje- og omsorgsforløb efter § 10 er netop personer, der på grund af nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne har behov for hjælp eller støtte i den daglige livsførelse. Vejledningen til loven er tydelig om, at funktionsevnen skal forstås bredt, og at der skal ses på hele din situation — ikke kun på det, du ikke kan på grund af én bestemt funktionsnedsættelse.

Til gengæld siger vejledningen også dette, og det er den sætning, der flytter noget i praksis: der kan ikke tildeles flere forløb samtidig til samme modtager. Du får altså ikke en psykisk pleje-bevilling ved siden af din anden hjælp. Den skal ligge inde i det ene forløb, du har.

Hvad det betyder for dig i praksis

Fordelen er, at hjælpen kan justeres uden at skulle forbi visitationen hver gang. Har du en dårlig periode, kan medarbejderen bruge mere tid på det, der trænger, uden at der skal træffes en ny afgørelse først.

Prisen er, at den psykiske del bliver usynlig i papirerne. Den har ikke sit eget tal og sin egen linje, og derfor kan den skrumpe, uden at nogen har besluttet noget. Det er så almindeligt, at vi har skrevet en artikel om netop det: når den psykiske del af hjælpen skrumper.

Hvad du kan bede om

Bed om, at behovet bliver skrevet ned som et mål i dit forløb, ikke som en bemærkning. Vær konkret: hvad er det, du ikke kan overskue, hvad sker der, når ingen kommer, og hvad skal besøget udrette. »Jeg glemmer at spise, når der ikke er nogen at spise sammen med« er en oplysning, visitationen kan handle på. »Jeg er lidt ensom« er det sværere at gøre noget ved.

Bed også om at få det skriftligt. Efter ældrelovens § 29 skal kommunen ved afgørelsen skriftligt oplyse dig om indholdet af det tilbud, du har fået bevilget. Det brev er dit sammenligningsgrundlag senere.

Hvad kommunen som regel ikke giver

Der er tre afgrænsninger, der går igen i kommunernes kvalitetsstandarder, og det er bedre at kende dem på forhånd end at blive mødt af dem.

For det første bevilges der ikke overvågning, altså at der er personale til stede for tryghedens skyld. For det andet bevilges der som udgangspunkt ikke ledsagelse til læge, sygehus eller aktiviteter som en del af hjemmehjælpen. For det tredje udløser det ikke i sig selv hjælp, at dine pårørende er utrygge ved, at du er alene. Hjælpen følger dit behov, ikke deres bekymring — og til tryghed peger kommunerne typisk på nødkald og anden tryghedsteknologi i stedet.

Hvis du ikke er omfattet af ældreloven

Ældreloven gælder efter § 2 for dig, der har nået folkepensionsalderen, og hvis behov for pleje og omsorg er opstået i forbindelse med aldringen. Er du under folkepensionsalderen, eller er behovet en følge af en sindslidelse, en senhjerneskade eller et misbrug, er du som udgangspunkt på serviceloven i stedet. Dér findes psykisk pleje og omsorg stadig som en selvstændig ydelse efter servicelovens § 83 med sin egen kvalitetsstandard, sin egen bevilling og sin egen klageadgang.

Har du en afgørelse efter servicelovens § 83 fra før 1. juli 2025, gælder den uanset hvad indtil 1. juli 2027. Se din gamle afgørelse gælder til 2027.

Hjælpen er gratis

Kommunen kan ikke opkræve betaling for personaleomkostninger ved et pleje- og omsorgsforløb efter § 10, jf. ældrelovens § 33, stk. 1. Det gælder også den psykiske del. Køber du noget oveni det bevilgede, betaler du selv.

Kilder: Ældreloven §§ 2, 9, 10, 11, 29 og 33 · Vejledning om ældreloven, VEJ nr. 9398 af 7. maj 2025, punkt 40-41 og 45 · Serviceloven § 83 · Kommunale kvalitetsstandarder for psykisk pleje og omsorg, læst september 2026.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er psykisk pleje?
Det er den del af hjemmehjælpen, der handler om tryghed, tilsyn og overblik frem for om kroppen: et besøg der ser til dig, hjælp til at planlægge dagen, til at læse post eller til at få kontakt til læge, bank eller pårørende. Under serviceloven var det en ydelse med sin egen kvalitetsstandard. Under ældreloven er det en del af dit samlede pleje- og omsorgsforløb.

Kan jeg søge om psykisk pleje ved siden af min anden hjælp?
Nej, ikke hvis du er omfattet af ældreloven. Vejledningen til loven siger det direkte: der kan ikke tildeles flere forløb samtidig til samme modtager. Du har ét forløb, og den psykiske del skal ligge inde i det.

Tæller det med, at jeg er utryg eller har svært ved at overskue dagen?
Ja. Ældrelovens § 10 nævner nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne på lige fod, og vejledningen siger, at funktionsevnen skal forstås bredt. Utryghed, svigtende overblik og manglende social kontakt er altså noget, der hører med i vurderingen, ikke noget der ligger uden for den.