Der kommer et punkt i mange forløb, hvor spørgsmålet ikke længere er, hvad din mor vil, men hvem der kan svare på hendes vegne. Reglerne er forskellige, alt efter om det handler om behandling eller om hjælp fra kommunen, og det er værd at holde de to adskilt.
Udgangspunktet i sundhedsvæsenet er informeret samtykke fra patienten selv. For en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, kan samtykket gives efter sundhedslovens § 18, i praksis af nærmeste pårørende eller af en værge, hvis der er beskikket en med kompetence på det personlige område.
Det er ikke en fri fuldmagt. Et stedfortrædende samtykke skal varetage patientens interesser og bygge på, hvad hun selv ville have ønsket. Vurderer sundhedspersonen, at et afslag er klart til skade for patienten, findes der regler, der gør, at behandlingen alligevel kan gennemføres.
Skelnen er vigtig. Er hun kortvarigt ude af stand til at samtykke, for eksempel bevidstløs efter et fald, gælder reglerne om øjeblikkeligt behandlingsbehov. Er tilstanden varig, for eksempel ved fremskreden demens, er det § 18-sporet, der bruges.
Har hun oprettet et behandlingstestamente, står hendes egne tilkendegivelser der, og de skal respekteres inden for testamentets rammer. Det er det stærkeste redskab, netop fordi det er hendes egen stemme. Se behandlingstestamente og livstestamente.
Hjælp efter ældreloven handler ikke om behandling, men om pleje og omsorg. Her er spørgsmålet, om du må få oplysninger og føre sagen, og det afgøres af samtykke, fuldmagt eller værgemål. Se hvad du må som pårørende og at handle på en andens vegne.
Selv når hun ikke kan samtykke formelt, skal hjælpen tilrettelægges i dialog og med respekt for hendes selvbestemmelse, jf. ældrelovens § 11. Har hun en demensdiagnose, skal kommunen så vidt muligt respektere et plejetestamente, jf. § 12.
Det letteste tidspunkt at tale om samtykke er, længe før nogen har brug for det. Et behandlingstestamente, en fremtidsfuldmagt og en samtale om, hvad der er vigtigt for hende, gør de svære dage mindre svære for alle. Se fremtidsfuldmagt.
Kilder: Sundhedsloven § 18 om stedfortrædende samtykke for patienter, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, og § 26 om behandlingstestamente · Værgemålsloven § 5 om værgemål, der omfatter personlige forhold · Ældreloven §§ 11 og 12.
Hvem giver samtykke, hvis patienten ikke kan?
For en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, kan samtykket gives af andre efter sundhedslovens § 18, typisk nærmeste pårørende eller en værge.
Kan jeg som pårørende afvise behandling på hendes vegne?
Et stedfortrædende samtykke skal varetage patientens interesser, ikke dine. Vurderer sundhedspersonen, at et afslag er til skade for patienten, kan behandlingen gennemføres alligevel efter reglerne.
Hvad med hjælpen fra kommunen?
Den følger andre regler end behandling. Her handler det om samtykke til at dele oplysninger og om fuldmagt til at føre sagen.
Denne artikel er en del af emnet fuldmagt og værgemål. Få overblikket og links til alle artiklerne i emnet, eller kun denne artikel, gratis og uden forpligtelse.
Vil du hellere have den generelle guide til hele hjemmeplejen? Få den her.