BorgerguidenViden › Hvad må du som pårørende?
Videnscenter

Hvad må du som pårørende?

Som pårørende står du et sært sted: du er tættest på, men du er ikke part i sagen. Det giver misforståelser i begge retninger, både når kommunen ikke må sige noget, og når du tror, du ikke må gøre noget. Her er, hvad der faktisk gælder.

Samtykke åbner døren

Hovedreglen er enkel: sagen tilhører den, den handler om. Vil du have oplysninger, deltage i afgørelser eller tale med leverandøren om indholdet af hjælpen, kræver det som udgangspunkt, at din nærtstående giver samtykke. Det kan gives mundtligt, men det er lettere for alle, hvis det er skrevet ned og noteret i sagen.

Du må altid være med

Forvaltningslovens § 8 giver den, der er part i en sag, ret til på ethvert tidspunkt af sagens behandling at lade sig repræsentere eller bistå af andre. Din nærtstående kan altså tage dig med til visitationssamtalen og til møder med kommunen. Myndigheden kan kræve, at hun selv medvirker personligt, når det har betydning for afgørelsen, men det udelukker ikke, at du er der.

Vil du føre sagen for hende, er det en fuldmagt, du skal bruge. Forskellen på bisidder, partsrepræsentant og fuldmagt står i bisidder, partsrepræsentant og fuldmagt.

Det du må uden nogen tilladelse

Du må altid give oplysninger. Er du bekymret for, om hjælpen er tilstrækkelig, om din mor spiser, om der er faldet noget, så ring til visitationen og fortæl det. Kommunen må gerne lytte, selvom den ikke må svare igen med oplysninger fra sagen.

Du må også gøre tilsynet opmærksom på kritisable forhold på et plejehjem eller i hjemmeplejen, og det kan ske anonymt. Se tilsyn med plejen.

Når hun ikke længere kan give samtykke

Det er her, mange kommer for sent. En fremtidsfuldmagt eller en almindelig fuldmagt skal oprettes, mens din nærtstående forstår, hvad hun skriver under på. Bagefter er vejen længere og går gennem værgemål. Tal om det, mens I stadig kan tale roligt om det, ikke når krisen er der.

Du har også dine egne rettigheder

Pårørende er ikke kun et bindeled. Du kan selv bede om afløsning eller aflastning, se afløsning og aflastning, og i visse situationer om ansættelse eller plejeorlov. Og du må gerne sige fra. Ingen har krav på, at du påtager dig en opgave, du ikke kan bære.

Kilder: Forvaltningsloven § 8 om partsrepræsentation og § 9 om aktindsigt · Retssikkerhedsloven § 4 om borgerens mulighed for at medvirke i sagen · Ældreloven § 11 om dialog og selvbestemmelse · Lov om ældretilsyn om henvendelser til tilsynet.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg få oplysninger om min mors sag?
Kun hvis hun giver samtykke, eller du har fuldmagt. Uden det er kommunen og leverandøren bundet af tavshedspligt, uanset hvor tæt I står hinanden.

Må jeg tage med til møder?
Ja. En part kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Det følger af forvaltningslovens § 8.

Hvad kan jeg gøre uden fuldmagt?
Du kan altid give kommunen oplysninger og gøre opmærksom på bekymrende forhold. Du kan bare ikke få oplysninger tilbage eller træffe beslutninger på hendes vegne.

Få hele emneguiden på mail

Det vigtigste om pårørende og aflastning, samlet i én mail.

Denne artikel er en del af emnet pårørende og aflastning. Få overblikket og links til alle artiklerne i emnet, eller kun denne artikel, gratis og uden forpligtelse.

Vil du hellere have den generelle guide til hele hjemmeplejen? Få den her.