Dansk hjemmepleje er inde i den største omstilling i en generation. Spørgsmålet er ikke længere, om hjemmeplejen bliver digital, men hvornår digitale løsninger giver borgeren bedre hjælp, og hvornår de ikke gør.
Med ældreloven, der trådte i kraft 1. juli 2025, skal kommunerne levere helhedspleje i faste teams, give borgeren mere selvbestemmelse og tage mere velfærdsteknologi i brug. Oven i det er der kommet et konkret krav. Med en politisk aftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner skal alle kommuner frem mod 2028 tilbyde skærmbesøg i sygeplejen og digitale genoptræningsforløb efter sundhedslovens § 140. Aftalen udmønter 500 mio. kr. til digitale sundhedsløsninger i perioden 2023 til 2028.
Presset bagved er til at tage at føle på. Antallet af danskere over 80 år stiger med mere end 140.000 frem mod 2035, og der uddannes ikke tilsvarende flere hænder. Finansministeriets fremskrivning peger på en mangel på op mod 17.000 social- og sundhedsansatte allerede i 2030, og nyere fremskrivninger fra FOA og Finansministeriet i 2025 peger på op mod 25.000 fuldtidsansatte frem mod 2035.
Skærmbesøg er ikke et pilotprojekt længere. Andelen af kommuner, der bruger skærmbesøg i hjemme- eller sygeplejen, steg fra 33 procent i 2020 til 63 procent i slutningen af 2022 ifølge en rundspørge, som Momentum gennemførte for KL. Med aftalen om mere behandling i eget hjem bliver det et krav, at alle kommuner tilbyder skærmbesøg i sygeplejen frem mod 2028.
Et skærmbesøg er, når hjemmeplejen tager kontakt via en tablet eller skærm i borgerens hjem i stedet for at møde fysisk op. Det egner sig til bestemte opgaver som et dagligt tryghedsbesøg eller en påmindelse om medicin, hvis borgeren er indstillet på det og i stand til det. Men det kan ikke erstatte den menneskelige kontakt, og den praktiske hjælp som rengøring bliver ikke klaret på den måde. For borgere med komplekse behov er den fysiske tilstedeværelse fortsat afgørende.
Ved siden af skærmbesøg er digitalt understøttet træning ved at blive et selvstændigt spor. Aftalen indebærer, at alle kommuner skal tilbyde digitale genoptræningsforløb efter sundhedslovens § 140 frem mod 2028, og en gruppe kommuner arbejder allerede sammen med Holbæk Kommune om et fælles projekt, hvor borgeren kan få videokonsultation og træne hjemme. Det passer ind i ældrelovens rehabiliterende sigte, hvor hjælpen ikke kun handler om at gøre tingene for borgeren, men om at støtte borgeren i at bevare eller genvinde egne evner.
En stor del af den digitale omstilling handler slet ikke om borgerens skærm, men om at frigøre medarbejdertid. Kommunerne arbejder med datadrevet rute- og vagtplanlægning, der automatiserer planlægningen af hjemmeplejens kørsel, og med sensorer og fælles responsfunktioner. KL’s skaleringssamarbejde støtter kommunerne i at tage løsningerne i brug, med skærmbesøg og digital træning fra september 2025 og ruteplanlægning fra oktober 2025. Drivkraften er den samme overalt. Der skal frigøres ressourcer til kerneopgaven ude hos borgerne, fordi der mangler arbejdskraft.
Ældreloven lover faste teams og genkendelige ansigter. Digital levering udfordrer det løfte, og kommunerne løser det forskelligt. Nogle kommuner samler alle skærmbesøg i et dedikeret team, der specialiserer sig i at hjælpe borgerne virtuelt. Det giver dygtige skærmmedarbejdere, men borgeren møder så nogle ansigter fysisk og andre på skærmen. Andre kommuner lader alle medarbejdere tage både fysiske og digitale besøg, så borgeren møder de samme uanset form, men det stiller store krav til forandringsledelse. Det er ifølge KL en reel forskel i, hvordan skærmbesøg påvirker kontinuiteten i den enkelte borgers forløb.
Danmark har 98 kommuner. Lovgivningen er national, men den praktiske udmøntning er det ikke. Hvornår en borger får tilbudt skærmbesøg, om borgeren kan sige nej, og hvor langt kommunen er med digital træning, afhænger af, hvor i landet borgeren bor. Det centrale princip står fast uanset teknologi. Hjælpen skal tildeles efter en konkret vurdering af borgerens behov, ikke efter hvilken løsning kommunen har investeret i. Digitaliseringen er et redskab, ikke et mål i sig selv.
Fakta ovenfor står for sig selv. Borgerguidens vurdering er, at den digitale omstilling bliver et af de mest afgørende udviklingsområder i dansk ældrepleje frem mod 2028. Den største risiko er ikke teknologien. Den er, at udrulningen sker ujævnt på tværs af de 98 kommuner, så borgernes vilkår kommer til at afhænge af postnummer, uden at borgeren nødvendigvis kan gennemskue det. Derfor følger vi udviklingen kommune for kommune og samler reglerne, rettighederne og tallene ét sted, med kilder på det hele.
Kilder: Aftale om mere behandling i eget hjem (regeringen, KL og Danske Regioner, december 2023) · KL, Kommunernes skaleringssamarbejde · KL og Momentum, skærmbesøgs udbredelse 2020 til 2022 · Finansministeriets fremskrivning af mangel på social- og sundhedsansatte mod 2030 · FOA, juli 2025 · Ældreministeriet, ældreloven i kraft 1. juli 2025.
Tjekliste til visitationen, rettighedsoversigt og de vigtigste trin, samlet i én mail. Gratis og uden forpligtelse.
Få guiden →