Gigt tager de tunge tag først: låget, posen, trappen, badet. Meget af hjælpen handler derfor ikke om pleje, men om greb, redskaber og et hjem, der er lavet om. Her er reglerne, og hvor pengene deler sig.
Kommunen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller er nødvendigt for at kunne udøve et erhverv.
Læg mærke til de to ord, sagerne falder på: varigt og væsentlig grad. Beskriv derfor ikke bare diagnosen, men hvad du konkret ikke længere kan gøre, og hvor ofte det står i vejen. Se sådan søger du et hjælpemiddel.
Du kan vælge leverandør af hjælpemidlet. Har kommunen indgået en leverandøraftale, og vil du bruge en anden, køber du selv ind og får udgifterne refunderet — dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have købt hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunen ingen aftale, ydes støtten efter regning, dog højst svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.
Retten gælder ikke, når hjælpemidlet stilles til rådighed som udlån. Se genbrugshjælpemidler, lån frem for køb.
Er tingen noget, der også findes i almindelige hjem, er den et forbrugsgode. Så dækker kommunen 50 procent af prisen på et almindeligt standardprodukt, og kun hvis udgiften overstiger 500 kr. Er der på grund af funktionsnedsættelsen brug for en dyrere model eller en særlig indretning, betaler kommunen merudgiften. Fungerer godet udelukkende som hjælpemiddel, betaler kommunen de fulde anskaffelsesudgifter, og hjælpen kan gives som udlån.
Der ydes ikke hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Det er dén sætning, de fleste afslag hviler på.
Kommunen skal yde hjælp til indretning af bolig, når indretningen er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted. Greb ved badet, en rampe, dørtrin væk, et køkken i en anden højde. Vil du bruge en anden håndværker end kommunens, kan du få udgifterne refunderet op til det, kommunen kunne have fået arbejdet udført for, og det samme gælder materialer. Se boligændringer.
Kommunen tilbyder vederlagsfri fysioterapi i praksissektoren efter lægehenvisning, men kun til to grupper: personer med svært fysisk handicap, og personer med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom. Tilstanden skal være varig, og diagnosen skal stå på Sundhedsstyrelsens diagnoseliste.
Gigt er ikke i sig selv en adgangsbillet. Spørg din læge, om din diagnose er omfattet — og hvis den ikke er, findes der stadig almindeligt tilskud til fysioterapi efter lægehenvisning.
Kan du ikke længere klare rengøring, tøjvask eller indkøb, indgår praktisk hjælp i det forløb, kommunen skal tilbyde. Se hjælp til rengøring og tøjvask, indkøb og de andre praktiske opgaver. Falder du eller er du bange for at falde, så læs faldforebyggelse.
Kilder: Serviceloven § 112, § 113 og § 116 · Sundhedsloven § 140 a · Vejledning nr. 9538 af 2. juli 2018, afsnit 8.2.1 · Ældreloven § 9.
Betaler kommunen hele hjælpemidlet?
Et hjælpemiddel betaler kommunen. Et forbrugsgode — noget der også findes i almindelige hjem — dækkes med 50 procent af prisen på et almindeligt standardprodukt, og kun hvis udgiften er over 500 kr. Fungerer tingen udelukkende som hjælpemiddel, betaler kommunen det hele.
Må jeg selv vælge, hvor hjælpemidlet købes?
Ja. Har kommunen en leverandøraftale, og vil du bruge en anden, køber du selv og får udgiften refunderet — dog højst det, kommunen kunne have købt det til. Retten gælder ikke, hvis hjælpemidlet er udlånt fra et depot.
Giver gigt automatisk ret til vederlagsfri fysioterapi?
Nej. Tilstanden skal være varig, og diagnosen skal stå på Sundhedsstyrelsens diagnoseliste. Der kræves altid en lægehenvisning. Spørg din læge, om netop din diagnose er omfattet.
Denne artikel er en del af emnet livet med en sygdom. Få overblikket og links til alle artiklerne i emnet, eller kun denne artikel, gratis og uden forpligtelse.
Vil du hellere have den generelle guide til hele hjemmeplejen? Få den her.