Funktionsevnevurdering: sådan vurderer kommunen dit behov

Mange tror, at hjælpen følger diagnosen. Det gør den ikke. Kommunen ser på, hvad du kan klare i din hverdag, og hvor du har brug for hjælp for at få dagen til at hænge sammen. To mennesker med samme sygdom kan derfor ende med vidt forskellig hjælp, og det er ikke en fejl, det er sådan reglerne er skruet sammen.

Det er funktionsevnen, der afgør det

Efter ældrelovens § 10 skal kommunen tilbyde et sammenhængende pleje- og omsorgsforløb til personer, som på grund af nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne har behov for hjælp eller støtte i den daglige livsførelse. Bemærk de tre ord: fysisk, psykisk og social. Det er ikke kun kroppen, der tæller. Ensomhed, svigtende overblik eller utryghed kan indgå i vurderingen på lige fod med dårlig gang.

Loven gælder som udgangspunkt for dig, der har nået folkepensionsalderen og har fået nedsat funktionsevne i forbindelse med alderdommen. Er du yngre, kan loven alligevel gælde, hvis dit behov efter en samlet vurdering svarer til det, ældre har.

Hvad kommunen ser på

Vurderingen tager udgangspunkt i de helt almindelige ting: at komme ud af sengen, personlig hygiejne, at få tøj på, mad og måltider, at færdes i og uden for boligen, at holde hjemmet, og at kunne overskue en dag. Kommunerne bruger forskellige faglige redskaber til at beskrive det, og redskabet er ikke det samme fra kommune til kommune. Det, loven kræver, er en konkret vurdering af netop din situation.

Hjælpen skal desuden tilrettelægges ud fra en løbende faglig vurdering af dine aktuelle behov og ressourcer og i dialog med dig, jf. § 11. Det er værd at holde fast i: du er part i din egen sag, ikke tilskuer.

Derfor kan to naboer få forskellig hjælp

Der er to lag. Først beslutter kommunalbestyrelsen efter § 9, hvilke forløb kommunen overhovedet tilbyder, og hvilke rammer de har. Derefter vurderes dit behov konkret inden for de rammer. Det første lag forklarer forskelle mellem kommuner, det andet forklarer forskelle mellem naboer i samme kommune. Du kan se din egen kommunes rammer på kommunesiden her.

Underspil det ikke

Den hyppigste grund til, at en vurdering rammer for lavt, er, at borgeren beskriver en god dag. Fortæl hvordan en dårlig dag ser ud, og hvor ofte den er der. Fortæl hvad du undlader, fordi det er blevet for besværligt, for eksempel at gå i bad eller handle ind. Det, du ikke nævner, indgår ikke i vurderingen. Forbered dig gerne med vores gennemgang af visitationssamtalen, og se hele vejen fra behov til bevilling i sådan ansøger du.

Dine ressourcer tæller også med

Kommunen skal give tilbuddet med et forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte, jf. § 5. Derfor bliver du ofte mødt med et træningsforløb, før hjælpen ligger fast. Det er ikke en afvisning. Læs mere om, hvad det indebærer, i artiklen om hverdagsrehabilitering.

Kilder: Ældreloven (lov nr. 1651 af 30. december 2024) §§ 2, 5, 9, 10 og 11 · kommunernes egne rammer for helhedspleje efter § 9.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en funktionsevnevurdering?
Det er kommunens vurdering af, hvad du kan klare i din hverdag, og hvor du har brug for hjælp. Efter ældrelovens § 10 ser kommunen på nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne, ikke på din diagnose. Vurderingen skal være konkret og tage udgangspunkt i netop din situation.

Kan jeg få hjælp uden en diagnose?
Ja. Det er behovet, der udløser hjælpen, ikke diagnosen. Har du nedsat funktionsevne og behov for hjælp i den daglige livsførelse, er du omfattet, uanset om der står en sygdom i din journal.

Hvorfor får min nabo mere hjælp end mig?
Fordi der er to lag. Kommunalbestyrelsen beslutter efter § 9, hvilke forløb kommunen tilbyder, og derefter vurderes dit behov konkret inden for de rammer. Det første forklarer forskelle mellem kommuner, det andet forskelle mellem naboer.