Depression hos ældre, hvem du kontakter

»Hun har det vel, som man har det, når man bliver gammel.« Den sætning falder tit, og den er forkert. Depression er ikke en del af alderdommen. Det er en tilstand, der kan behandles, og som ubehandlet koster funktionsevne, appetit, søvn og i sidste ende selvstændighed.

Borgerguiden skriver ikke om behandlingen. Vi skriver om hjælpen omkring den: hvem har ansvaret, hvad kan du bede om, og hvor henvender du dig. Det er der god grund til at gøre klart, for det er et af de områder, hvor ansvaret er delt mellem tre forskellige steder, og hvor der derfor tit ikke sker noget.

Ansvaret ligger tre steder

Lægen udreder og behandler. Det er egen læge, der vurderer, om der er tale om en depression, og som eventuelt henviser videre. Kommunen kan ikke gøre det, og hjemmeplejen kan ikke gøre det.

Hjemmeplejen ser og siger til. Medarbejderen kommer i hjemmet, ofte flere gange om ugen, og er derfor den, der har størst chance for at opdage, at noget har ændret sig. Efter ældrelovens § 11 skal indsatsen tilrettelægges helhedsorienteret og tværfagligt, og vejledningen siger udtrykkeligt, at der skal ses bredere på din livssituation, herunder fysisk, psykisk og socialt velvære, og hvad det betyder for dit hjælpebehov.

Du og dine pårørende er dem, der kan sige det højt. Det lyder banalt, men det er tit dét led, der mangler. En medarbejder, der undrer sig, og en pårørende, der undrer sig, kan gå i et helt år uden at have talt sammen.

Hvad du kan bede om helt konkret

Du kan bede hjemmeplejen om at kontakte din læge. Hjælp med kontakt til læge, bank eller pårørende hører til den psykiske del af hjælpen, og det er en almindelig opgave, ikke en tjeneste.

Du kan bede om en medicingennemgang hos egen læge. Mange lægemidler, der bruges hos ældre, påvirker energi, appetit og humør, og en gennemgang er en helt almindelig ting at bede om.

Du kan bede om, at det bliver skrevet ned i dit forløb, at det her er noget, der skal holdes øje med. Så er det ikke afhængigt af, at det lige er den samme medarbejder, der kommer.

Og du kan bede om at få en fast kontaktperson. Kontinuitet er ikke en luksus på det her område. Det er forudsætningen for overhovedet at opdage en ændring.

Tilbud, der ikke kræver en visitation

Kommunen kan efter ældrelovens § 6 iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte, og de kræver ikke, at du er visiteret til noget. Kommunen fastsætter selv retningslinjerne for, hvem der kan bruge dem. Der kan være egenbetaling.

Kommunen skal desuden have opsøgende indsatser rettet mod ældre, hvor der vurderes at være et særligt forebyggelsespotentiale, og de skal netop sikre tidlig identifikation af fysiske, psykiske eller sociale udfordringer. Vejledningen nævner blandt de situationer, der øger risikoen: tab af ægtefælle eller samlever, at ægtefællen er flyttet på plejehjem, at være ældre uden børn, hyppige indlæggelser, og at være pårørende til en alvorligt syg ægtefælle.

Er du i en af dem, er du ikke en undtagelse, der beder om noget særligt. Du er præcis den, indsatsen er beskrevet for.

Hvad du selv kan gøre ved henvendelsen

Beskriv ændringer, ikke følelser. »Hun har spist aftensmad alene siden marts og har tabt sig« er lettere at handle på end »hun er ked af det«. Sig hvornår det begyndte, og hvad der var anderledes før. Det er forskellen mellem en bemærkning i journalen og en henvendelse, der bliver til noget.

Er du pårørende, så vær opmærksom på samtykket. Se hvad du må som pårørende og fremtidsfuldmagt. Og husk, at du selv kan have brug for noget: se pårørende og aflastning.

Hvis det haster

Er der tale om tanker om at gøre skade på sig selv, er det ikke en kommunal sag. Kontakt egen læge, lægevagten uden for åbningstid, eller ring 112. Der er ingen grund til at vente på en visitation.

Kilder: Ældreloven §§ 5, 6, 10 og 11 · Vejledning om ældreloven, VEJ nr. 9398 af 7. maj 2025, punkt 18 og 45 samt afsnittet om opsøgende indsatser · Sundhedsloven om almen praksis.

Ofte stillede spørgsmål

Hører depression under hjemmeplejen?
Nej. Udredning og behandling er lægens opgave, og den ligger i sundhedsvæsenet, ikke i hjemmeplejen. Men hjemmeplejen er ofte dem, der ser det først, og forløbet skal efter ældrelovens § 11 tilrettelægges helhedsorienteret og tværfagligt med blik for både fysisk, psykisk og socialt velvære.

Kan jeg bede hjemmeplejen om at kontakte min læge?
Ja. Hjælp med kontakt til læge, pårørende eller andre er en af de opgaver, der hører til den psykiske del af hjælpen. Er du ikke selv i stand til at give samtykke, kan en pårørende med fuldmagt gøre det.

Kan kommunen tilbyde noget uden en henvisning?
Ja. Kommunen kan efter ældrelovens § 6 iværksætte generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte, som du kan benytte uden visitation. Kommunen skal desuden have opsøgende indsatser over for ældre, hvor der vurderes at være et særligt forebyggelsespotentiale.