Kræft: hjælpen under og efter behandlingen

Et kræftforløb er ikke én tilstand, men mange på skift: uger hvor du klarer dig selv, og uger hvor du ikke gør. Hjælpen skal kunne følge med, og den findes flere steder. Her er, hvad du kan bede om, og hos hvem.

Rehabilitering ligger i kommunen

Kommunalbestyrelsen skal etablere patientrettet forebyggelse og sundhedsfremmende indsatser i kommunen. Kræftrehabilitering — træning, samtaler, kost, hjælp til at komme tilbage til en hverdag — hører hjemme dér. Regionen har den patientrettede forebyggelse i sygehusvæsenet og rådgiver kommunerne.

Indholdet er ikke ens fra kommune til kommune. Spørg konkret: hvad tilbyder I til borgere efter kræftbehandling, og hvordan bliver jeg henvist?

Har du været indlagt, så bed om genoptræningsplanen

Har du efter udskrivning fra sygehus et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, skal regionsrådet tilbyde en genoptræningsplan, og kommunen tilbyder derefter vederlagsfri genoptræning. Kan kommunen ikke tilbyde opstart inden for 7 dage efter udskrivningen, kan du vælge en privat leverandør, som KL har aftale med, medmindre genoptræningen skal foregå på sygehus. Se genoptræning og rehabilitering efter sygdom.

Hjælp derhjemme, også kun i en periode

Hjælpen tildeles ud fra en faglig vurdering af dit aktuelle behov og dine ressourcer, og forløbet skal kunne tilpasses løbende. Det betyder, at hjælp under en behandlingsperiode ikke er en undtagelse, men netop det, forløbet er bygget til. Bliv ved med at sige til, når billedet ændrer sig — både opad og nedad. Se opfølgning og revurdering og du får et forløb, ikke en liste over ydelser.

Skal der medicin, sonde, sårpleje eller observation til, er det hjemmesygeplejen efter henvisning.

Turene til behandling

Modtager du social pension og har ret til vederlagsfri sygehusbehandling, yder regionen befordring eller befordringsgodtgørelse til behandlingen. Skal du til din praktiserende læge eller til speciallæge efter henvisning, er det kommunen, der yder befordring eller godtgørelse, når du modtager social pension.

To ordninger, to steder at henvende sig. Spørg på afdelingen, inden du selv begynder at lægge ud for taxaen.

Medicin, tandpleje og de udgifter, der hober sig op

Behandling koster ved siden af: medicin, transport, tandproblemer efter behandling. Se tilskud til medicin og tandpleje, personligt tillæg og hjælp til uforudsete udgifter. Vær opmærksom på, at reglen om nødvendige merudgifter kun gælder for personer under folkepensionsalderen.

Når forløbet ikke går den vej, man håbede

Bliver behandlingen lindrende frem for helbredende, ændrer hjælpen karakter, men den bliver ikke mindre. Læs palliativ indsats, palliativ pleje i eget hjem og hospice. Ønsker en nærtstående at være hjemme den sidste tid, findes der en ordning, der gør det muligt at være der: se at passe en døende derhjemme.

Alt det medicinske — behandlingsvalg, bivirkninger, prognose — hører hjemme hos dit behandlingsteam. Borgerguiden skriver om hjælpen omkring behandlingen.

Kilder: Sundhedsloven § 84, § 119, § 140, § 170 og § 171 · Ældreloven § 10 og § 11 · Serviceloven § 100.

Ofte stillede spørgsmål

Findes der kommunal kræftrehabilitering?
Ja. Kommunen skal etablere patientrettet forebyggelse og sundhedsfremmende indsatser, og kræftrehabilitering hører hjemme dér. Indholdet varierer fra kommune til kommune, så spørg konkret, hvad din kommune tilbyder.

Kan man få hjemmehjælp midlertidigt under behandling?
Ja. Hjælpen gives ud fra en vurdering af det aktuelle behov, og forløbet skal kunne tilpasses løbende. Bliver du svækket i en periode, er det netop det, forløbet skal kunne rumme.

Hvem betaler kørslen til sygehuset?
Modtager du social pension og har ret til vederlagsfri sygehusbehandling, yder regionen befordring eller befordringsgodtgørelse. Til praktiserende læge og speciallæge er det derimod kommunen.