Skærmbesøg er på få år gået fra forsøg til en fast del af hjemme- og sygeplejen. For fagfolk og kommuner er spørgsmålet ikke, om det er kommet for at blive, men hvordan det gøres fagligt forsvarligt.
Skærmbesøg fungerer bedst til afgrænsede, tilbagevendende opgaver, hvor overblik og relation vejer tungere end fysisk handling. Medicinpåmindelse og støttet medicindispensering, hvor en sygeplejerske ser med, mens borgeren selv håndterer doseringen, er blandt de opgaver, der ofte nævnes. Det samme gælder daglige tryghedskontakter og opfølgning på træning. En del borgere oplever, at skærmbesøg giver dem mere privatliv og mere fleksibilitet, fordi de ikke er bundet til at vente på et fysisk besøg.
Skærmbesøg kan ikke løse opgaver, der kræver fysisk tilstedeværelse, som personlig pleje, praktisk hjælp og situationer, hvor observation af borgerens fysiske tilstand kræver, at man er i rummet. For borgere med komplekse behov, kognitiv svækkelse eller stærkt behov for relation kan skærmen skabe utryghed frem for tryghed. Den faglige vurdering af, hvornår skærmbesøg er det rigtige, er derfor ikke en teknisk beslutning, men en klinisk og relationel en. Den bør bygge på en konkret vurdering af den enkelte borger og revideres, når borgerens tilstand ændrer sig.
Ældreloven sætter faste teams og genkendelige ansigter i centrum. Skærmbesøg kan understøtte eller undergrave det, afhængigt af hvordan det organiseres. To modeller tegner sig ifølge KL. I den ene har kommunen et dedikeret skærmteam, som specialiserer sig i virtuel kontakt. Det giver dygtige og trygge skærmmedarbejdere, men borgeren risikerer at møde ét sæt ansigter fysisk og et andet på skærmen. I den anden model kan alle medarbejdere levere både fysiske og digitale besøg, så borgeren møder de samme uanset form. Den model beskytter kontinuiteten bedst, men stiller store krav til kompetenceudvikling og forandringsledelse.
Når skærmbesøg samtidig skal frigøre tid i en sektor med udsigt til at mangle op mod 17.000 social- og sundhedsansatte i 2030, opstår et dilemma. Teknologien indføres delvist for at afhjælpe knaphed på hænder, men den må ikke blive et middel til at spare besøg væk hos borgere, der har brug for fysisk kontakt. Den faglige integritet ligger i at holde borgerens behov som det afgørende kriterium, også når driftsøkonomien trækker den anden vej. Gennemsigtighed om, hvorfor et skærmbesøg tilbydes, og reel mulighed for at sige fra, er en del af den forsvarlige implementering.
Erfaringerne fra de kommuner, der er kommet længst, peger på nogle fælles træk. Klare faglige kriterier for, hvilke opgaver der kan varetages virtuelt. Grundig oplæring af både borgere og medarbejdere. En plan for, hvad der sker, når teknikken svigter, eller borgeren får det dårligt under et besøg. Og en organisering, der tager kontinuiteten alvorligt frem for at behandle skærmbesøg som en isoleret effektivisering. Skærmbesøg bliver først en styrke for hjemmeplejen, når det er tænkt ind i helheden af, hvad det vil sige at levere pleje.
Kilder: KL og Momentum, udbredelse af skærmbesøg 2020 til 2022 · Aftale om mere behandling i eget hjem (regeringen, KL og Danske Regioner, december 2023) · KL, om modeller for skærmbesøg og kontinuitet · Finansministeriets fremskrivning mod 2030 · Ældreministeriet, ældreloven og helhedspleje.
Tjekliste til visitationen, rettighedsoversigt og de vigtigste trin, samlet i én mail. Gratis og uden forpligtelse.
Få guiden →