Når et menneske med demens råber, truer eller slår ud

Det kan komme fra det ene øjeblik til det andet. En nærtstående, der ellers var rolig, begynder pludselig at råbe, skubbe, true eller slå ud efter den, der vil hjælpe. For pårørende kan det være både skræmmende og sorgfuldt. Adfærden hænger ofte sammen med demenssygdommen og med noget, personen forsøger at reagere på eller kommunikere, når ordene ikke længere rækker.

Adfærden kan være en form for kommunikation

Sundhedsstyrelsen beskriver, at der som oftest er en grund til ændret eller voldsom adfærd hos et menneske med demens. Personen kan have svært ved at forklare sine behov og forsøger derfor at udtrykke dem på andre måder. Det, der udefra ser ud som vrede eller aggression, kan være et tegn på mistrivsel, smerter, angst, forvirring eller overbelastning.

Det kan for eksempel være smerter, infektion, bivirkninger fra medicin, sult eller tørst, for mange indtryk, for lidt meningsfuld aktivitet eller en situation, personen oplever som utryg eller krænkende. Derfor handler hjælpen ikke kun om at stoppe adfærden, men om at forstå, hvad der udløser den.

Det er udbredt, og I er ikke alene

Op mod 90 procent af mennesker med demens udvikler på et tidspunkt adfærdsmæssige eller psykiske symptomer. Det kan blandt andet være svær uro, agitation, aggression, angst, depression, hallucinationer eller apati. Det betyder ikke, at alle bliver voldelige, men det betyder, at markante ændringer i adfærd er en kendt del af mange demensforløb.

Hvad der ofte hjælper

Se efter fysiske årsager først. Hvis adfærden ændrer sig pludseligt eller markant, bør egen læge kontaktes, så smerter, infektion, medicinbivirkninger eller anden sygdom kan vurderes. Et menneske med demens kan have svært ved selv at forklare, at noget gør ondt.

Skab ro og genkendelighed. Faste rutiner, kendte mennesker, færre samtidige krav og et roligt tempo kan mindske utryghed. Reducér støj og indtryk, og giv personen tid til at forstå, hvad der sker.

Mød mennesket frem for at korrigere. Tal roligt og enkelt. Undgå at diskutere, irettesætte eller insistere på, at personen skal forstå situationen på samme måde som dig. Prøv i stedet at anerkende følelsen og flytte opmærksomheden, hvis det er muligt.

Gå ikke ind i en optrapning. Hvis stemmen bliver højere, kroppen mere anspændt eller personen begynder at true eller slå ud, så sænk dit eget tempo og skab plads. Træd væk, hvis det er sikkert. Målet er ikke at vinde en diskussion, men at få spændingen ned.

Prøv at finde mønstret

Skriv gerne kort ned, hvad der skete lige før episoden, tidspunktet på dagen, hvem der var til stede, hvad personen havde spist og drukket, om der var smerter eller sygdom, og hvad der hjalp bagefter. Det kan gøre det lettere for lægen, kommunens demenskoordinator og andre fagpersoner at se et mønster og finde en mere målrettet løsning.

Pas også på jer selv

Det slider at leve tæt på uforudsigelig og voldsom adfærd. Det er legitimt at blive bange, ked af det, vred eller udmattet, også når man elsker personen. Søg hjælp, før situationen bliver uholdbar. Kommunens demenskoordinator eller demenskonsulent kan hjælpe med at forstå adfærden og finde støtte, og egen læge kan vurdere mulige fysiske årsager hos personen med demens og hjælpe jer videre.

Læs også når din nærtstående får demens og hjælp og støtte ved demens.

Når der er brug for mere hjælp

Nogle gange bliver adfærden så voldsom eller hyppig, at den ikke længere kan håndteres forsvarligt i hjemmet. Det er et tegn på, at der er brug for mere faglig støtte. Tal med kommunen om demensfaglig hjælp, aflastning, støtte i hjemmet og, hvis behovet er blevet stort, om andre bo- og plejemuligheder. Den rette løsning afhænger af personen og situationen.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, National klinisk anbefaling for mennesker med demens med adfærdsmæssige og psykiske symptomer (2025) · Sundhedsstyrelsen, Uforståelig adfærd hos mennesker med demens · Patienthåndbogen på sundhed.dk, Demens, praktiske råd.