Spring til indhold

Borgerguiden › Viden

Videnscenter

Forstå systemet, én artikel ad gangen.

Kildebaserede artikler om reglerne, begreberne og de spørgsmål vi oftest møder. Alt bygger på lovgivning og officielle kilder, angivet under hver artikel, og videnscentret udbygges løbende.

Tema

Sådan får du hjælp, skridt for skridt

Fra den første henvendelse til afgørelsen, og videre til opfølgningen. Seks artikler om vurderingen, fristerne, brevet du får, og hvad du gør, hvis noget ikke passer.

Se hele temaet →

Funktionsevnevurdering: sådan vurderer kommunen dit behov

Kommunen vurderer din funktionsevne, ikke din diagnose. Se hvad der bliver set på, hvorfor to naboer kan få forskellig hjælp, og hvad du selv bør huske at sige.

Hvor længe må kommunen være om at svare?

Kommunen skal fastsætte og offentliggøre frister for, hvornår du får svar, og skrive til dig, hvis fristen ikke kan holdes. Se hvad du gør, når det trækker ud.

Sådan læser du din afgørelse

Afgørelsen er det papir, du kan holde kommunen op på. Se hvad der skal stå i den, hvad du skal tjekke efter, og hvad du gør, hvis du er uenig.

Når hjælpen skal ændres: opfølgning og revurdering

Kommunen har pligt til løbende at følge din sag. Se hvordan du får hjælpen sat op, hvad der gælder, når den sættes ned, og hvad du kan kræve skriftligt.

Du får et forløb, ikke en liste over ydelser

Med ældreloven bevilges hjælpen som ét sammenhængende forløb, der kan justeres løbende. Se hvad du stadig har krav på skriftligt.

Din gamle afgørelse gælder til 1. juli 2027

Er din hjemmehjælp bevilget efter serviceloven før 1. juli 2025, gælder afgørelsen til 1. juli 2027. Se hvad der udløser en ny vurdering.

Tema · 2026

Digital hjemmepleje frem mod 2028

Skærmbesøg, digital træning, kommunale forskelle og dine rettigheder. Fire artikler samlet, med kilder.

Se hele temaet →

Digital hjemmepleje frem mod 2028: fem udviklinger der ændrer dansk ældrepleje

Fem udviklinger der ændrer dansk ældrepleje frem mod 2028: skærmbesøg, digital træning, arbejdskraftmangel og borgerens rettigheder. Med kilder.

Digital hjemmepleje kommer til dig: hvad betyder det?

Skærmbesøg og digital hjemmepleje: hvad det betyder for dig, om du kan sige nej, og hvilke rettigheder du har. Rolig, gratis guide.

Skærmbesøg i hjemmeplejen: muligheder, begrænsninger og dilemmaer

Skærmbesøg i hjemmeplejen: hvad det egner sig til, de faglige grænser, og dilemmaerne om kontinuitet og frivillighed. Analyse med kilder.

Har du stadig frit valg, når hjemmeplejen bliver digital?

Dine rettigheder når hjemmeplejen digitaliseres: individuel vurdering, at sige nej til skærmbesøg, klage og frit leverandørvalg. Med lovkilder.

Er skærmbesøg overvågning?

Et kamera i stuen lyder som overvågning. Men et skærmbesøg er noget andet. Om privatliv, hvad reglerne siger, den ægte bekymring, og din ret til at sige nej.

Kommunerne, der allerede er i gang med skærmbesøg

Skærmbesøg er ikke en prognose, men hverdag i mange kommuner. Se hvem der er nået længst, og hvad borgerne siger.

Tema · 2026

Pleje og ferie 2026

Hjemmehjælp, helhedspleje, hjemmesygepleje, betaling og frit valg, når du opholder dig midlertidigt i en anden kommune. Seks artikler med kilder.

Se hele temaet →

Hvem hjælper dig, hvis du får brug for hjemmepleje i sommerhuset?

Tager du på ferie i sommerhus med hjemmehjælp eller helhedspleje? Se hvem du skal kontakte, hvilken kommune der leverer hjælpen, og hvor tidligt den skal aftales. Med lovkilder.

Hjemmepleje eller hjemmesygepleje: hvad er egentlig forskellen?

Hjemmepleje, helhedspleje og hjemmesygepleje er ikke det samme. Se den jordnære forskel, og hvorfor den har betydning, når du holder ferie i en anden kommune. Med lovkilder.

Hvem betaler for din pleje, når du holder ferie i en anden kommune?

Hvem betaler for hjemmehjælp, helhedspleje og hjemmesygepleje, når du er på ferie i en anden kommune? Vi forklarer borgerens betaling og kommunernes afregning. Med lovkilder.

Har du stadig frit valg af hjemmepleje, når du er på ferie?

Kan du vælge leverandør, når du får pleje under ophold i en anden kommune? Vi gennemgår det frie valg og siger tydeligt, hvor den midlertidige situation kræver konkret afklaring. Med lovkilder.

Sådan planlægger du hjemmepleje før sommerferien

En trin-for-trin-guide til at få hjemmepleje eller helhedspleje, sygepleje, medicin og hjælpemidler på plads, før du tager på ferie i en anden kommune. Med lovkilder.

Når mor eller far skal i sommerhus: pårørendes tjekliste

Skal en ældre eller syg pårørende i sommerhus og fortsat have hjælp? Her er en konkret tjekliste, du kan gemme eller printe. Med lovkilder.

Tema

Du er tættest på, men du er ikke alene om det

Hvad du må som pårørende, hvilken aflastning kommunen skal tilbyde, hvornår du kan ansættes til at passe en nærtstående, og hvad du gør, når du selv er ved at brænde ud.

Se hele temaet →

Afløsning og aflastning: pusterum, når du passer en anden

Passer du en nærtstående, skal kommunen tilbyde afløsning eller aflastning. Se forskellen på de to, hvad du kan bede om, og hvad det koster.

Kan du få løn for at passe en nærtstående?

Er plejebehovet som et fuldtidsarbejde, skal kommunen ansætte dig til at passe din nærtstående i op til seks måneder. Se betingelserne, lønnen og fristerne.

Hvad må du som pårørende?

Må du få oplysninger, deltage i møder og handle på en andens vegne? Se hvad samtykke og fuldmagt åbner for, og hvad du kan gøre helt uden dem.

Pårørende på afstand: sådan holder du hånd i hanke

Bor du langt fra den, du er pårørende til? Se hvad du kan ordne på afstand, hvad der kræver fuldmagt, og hvordan du får kommunen til at ringe til dig.

Når du selv er ved at brænde ud som pårørende

Udmattelse som pårørende er ikke svaghed, det er en advarsel. Se tegnene, hvad kommunen kan aflaste med, og hvem du kan tale med, før det bliver uholdbart.

Nærung: den unge, der er tæt på

Der har ikke været et dansk ord for den unge under 18, der er tæt på en ældre med hjemmepleje. Her er ordet, hvad det dækker, og hvor den unge kan få hjælp.

Tema

Hvem handler for dig, når du ikke selv kan?

Fremtidsfuldmagt, værgemål og samtykke. Fire artikler om at få det på plads i tide, og om hvad der gælder, når vinduet er lukket.

Se hele temaet →

Fremtidsfuldmagt: sådan bestemmer du, hvem der handler for dig

En fremtidsfuldmagt lader dig selv vælge, hvem der skal handle for dig, hvis du ikke længere kan. Se hvordan den oprettes, og hvornår den sættes i kraft.

Værgemål: hvornår og hvordan

Værgemål bruges, når nogen ikke længere kan varetage sine forhold, og der ikke er en fremtidsfuldmagt. Se typerne, hvem der bestemmer, og hvad en værge må.

At handle på en andens vegne: bank, post og aftaler

Der findes ikke én fuldmagt, der åbner alle døre. Se forskellen på fuldmagt til banken, til Digital Post og til den enkelte sag, og hvad du skal ordne først.

Når din nærtstående ikke selv kan give samtykke

Hvem siger ja til behandling, når patienten ikke selv kan? Se hvad der gælder om stedfortrædende samtykke, og hvad det betyder for pårørende i praksis.

Tema

Boligformerne, ventelisten og prisen

Forskellen på ældrebolig, plejebolig og friplejebolig, hvordan du søger, hvad plejeboliggarantien dækker, og hvad du reelt betaler om måneden.

Se hele temaet →

Ældrebolig, plejebolig eller friplejebolig: hvad er forskellen?

Tre boligformer, tre forskellige forudsætninger. Se hvem der kan bo hvor, hvad personalet dækker, og hvad du selv betaler i hver af dem.

Sådan søger du en plejebolig

Ansøgningen går gennem kommunens visitation og bygger på dit behov, ikke på ventetid. Se hvad der vurderes, hvad du skal fortælle, og hvad der sker bagefter.

Plejeboliggarantien: to måneder, og hvornår den ikke gælder

Er du visiteret til plejebolig, skal kommunen tilbyde en inden for to måneder. Vælger du et bestemt sted, gælder garantien ikke.

Frit valg af plejehjem, også i en anden kommune

Du må selv vælge plejehjem, og du må vælge et i en anden kommune. Men du skal opfylde tilflytterkommunens kriterier, og garantien følger ikke med.

Hvad koster en plejebolig?

Plejen er gratis, men boligen er en lejebolig. Se hvad du betaler i husleje, indskud, mad og forbrug, og hvornår boligstøtten kommer som lån.

Sådan vurderer du et plejehjem

Tilsynsrapporter, plejeoversigten og dine egne øjne. Se hvilke kilder der findes om et plejehjem, hvad de kan sige, og hvad de ikke kan.

Systemet og reglerne

Hvad ændrede Ældreloven i 2025?

Ældreloven trådte i kraft 1. juli 2025. Forstå helhedspleje, styrket kontinuitet, fast kontaktperson og hvem loven gælder for, forklaret enkelt.

Hvad koster hjemmehjælp?

Selve plejen er uden egenbetaling, men mad, aflastning og midlertidigt ophold kan koste. Se præcis hvad kommunen må opkræve, og hvad den ikke må.

Hvad er et fritvalgsbevis?

Et fritvalgsbevis lader dig selv vælge en privat virksomhed til din visiterede hjemmehjælp. Sådan fungerer ordningen, og det skal du være opmærksom på.

Derfor er det frie valg forskelligt fra kommune til kommune

Nogle kommuner godkender løbende nye leverandører, andre udbyder til få. Forstå forskellen på godkendelsesmodel, udbudsmodel og fritvalgsbevis.

Sådan klager du over hjemmeplejen

Uenig i din visitationsafgørelse, eller utilfreds med kvaliteten af hjælpen? Forstå forskellen på anke og klage, fristerne og de konkrete trin.

Sundhed og genoptræning

Hjemmesygepleje, sundhedsfaglig hjælp i hjemmet

Hjemmesygepleje er vederlagsfri og kræver en lægehenvisning. Se hvad sygeplejersken må, og hvad der gælder, når du er væk hjemmefra.

Genoptræning og rehabilitering efter sygdom

Efter en indlæggelse har du ret til en skriftlig genoptræningsplan. Se hvad den skal indeholde, hvornår kommunen skal melde tilbage, og hvad du selv kan vælge.

Hverdagsrehabilitering, hjælp til selvhjælp

Før du får varig hjælp, tilbyder kommunen ofte et rehabiliteringsforløb. Om hvad det er, hvorfor det findes, og hvad du skal vide som borger.

Faldforebyggelse, tryghed i hverdagen

Fald er en af de hyppigste årsager til, at ældre mister selvstændighed. Om hvad der forebygger fald, og hvilken hjælp kommunen kan tilbyde.

Kan du blive vaccineret hjemme?

Det gratis tilbud om influenza- og covid-vaccination er en ret. At få det derhjemme er det ikke. Se hvem der må stikke, og hvad du selv bestemmer.

Kørsel til læge, sygehus og genoptræning

Hvem kører dig til lægen og sygehuset, og hvem betaler? Reglerne ligger tre forskellige steder, og pensionister har flere rettigheder end andre.

Omsorgstandpleje: tandlæge, når du ikke selv kan komme afsted

Kan du ikke længere bruge en almindelig tandlæge, har kommunen pligt til at tilbyde omsorgstandpleje. Hvem kan få den, og hvad koster den.

Hvem må give din mor medicinen?

Må en social- og sundhedshjælper give medicin? Hvem har ansvaret, hvis det går galt? Om delegation, om medicinkortet, og om hvad du kan gøre som pårørende.

Når det er svært at synke

Host under måltidet, mad der sætter sig fast, vægttab. Om hvad synkebesvær er et tegn på, hvem du skal sige det til, og hvilken hjælp kommunen kan give.

Tryksår: det, der næsten altid kunne være undgået

Et tryksår kan opstå på få timer og tage måneder at hele. Om de første tegn, om hvad der forebygger dem, og om den madras kommunen kan bevilge.

Tema

Hjælpen, når en sygdom ændrer hverdagen

Blodprop, Parkinson, KOL, kræft, gigt, syn og hørelse. Vi skriver ikke om behandlingen, men om hjælpen omkring den: hvem har ansvaret, hvad kan du få, og hvor skal du henvende dig.

Se hele temaet →

Hjælp efter en blodprop i hjernen

Efter en blodprop i hjernen findes hjælpen flere steder på én gang: genoptræningsplanen fra sygehuset, kommunens pleje, hjælpemidler og undervisning i sproget. Se hvem der har ansvaret for hvad.

Parkinson: hjælpen i hverdagen

Med en progressiv sygdom som Parkinson ændrer behovet sig hele tiden. Se hvad vederlagsfri fysioterapi kræver, hvordan hjælpen kan justeres undervejs, og hvor grænsen for merudgifter går.

KOL: hjælp i hjemmet, når vejrtrækningen sætter grænser

Med KOL bliver de almindelige opgaver de tunge. Se hvad kommunens rehabilitering dækker, hvorfor ilt i hjemmet hører til sygehuset, og hvad du kan få hjælp til derhjemme.

Kræft: hjælpen under og efter behandlingen

Under et kræftforløb ændrer behovet sig fra uge til uge. Se hvad kommunens rehabilitering dækker, hvornår du kan få midlertidig hjemmehjælp, og hvem der betaler turene til behandling.

Gigt og slidgigt: hjælpen til det, der gør ondt

Gigt tager de tunge tag først. Se hvad kommunen skal yde af hjælpemidler og boligændringer, hvornår du selv betaler halvdelen, og hvad vederlagsfri fysioterapi kræver.

Når synet eller hørelsen svigter

Høreapparat kommer fra regionen, synshjælpemidler fra kommunen, og undervisningen et tredje sted. Se hvem der har hvad, og hvordan du kommer videre.

Patientforeninger, hjælp fra dem der har prøvet det

Patientforeninger tilbyder rådgivning, netværk og frivillige, når man lever med en sygdom. Se hvad de kan, hvad de ikke kan, og hvordan de adskiller sig fra kommunens råd.

Diabetes: hverdagen, fødderne og det, der ikke kan vente

Hvem hjælper med insulinen, hvem ser på fødderne, og hvad gør du ved lavt blodsukker? Om hjælpen, der findes, og hvorfor målet er et andet.

Hjertesvigt: vægten er det tal, der siger det først

Ved hjertesvigt kommer forværringen som væske, og vægten opdager den før alt andet. Om vejningen, om tegnene, og om hvilken hjælp kommunen kan give.

Hjælpemidler og bolig

Hjælpemidler, hvad du kan få

Rollator, kørestol, badebænk, greb og meget mere kan bevilges gennem kommunen. Sådan hænger reglerne sammen, og hvad du kan søge om.

Sådan søger du et hjælpemiddel

At søge et hjælpemiddel er enklere, end mange tror. Trinnene fra ansøgning til bevilling, og hvad du kan gøre, hvis du får afslag.

Boligændringer, når hjemmet skal passe til dig

Nogle gange er det boligen, der skal ændres, ikke dig. Om greb, ramper, fjernelse af dørtrin og større ombygninger, og hvordan du søger.

Genbrugshjælpemidler, lån frem for køb

Mange hjælpemidler er til låns, ikke eje. Om genbrugshjælpemidler, hvordan de udleveres, og hvad der sker, når du ikke bruger dem længere.

Inkontinens: det, ingen spørger om, og hjælpen der findes

Bleer og andre kontinenshjælpemidler bevilges af kommunen, når lidelsen er varig. Om betingelserne, om frit valg af leverandør, og om den fejl der koster penge.

Hverdag og livskvalitet

Hjælp til rengøring: hvad kan du få, og hvor ofte?

Rengøring er den hjælp, flest søger om. Se hvad der typisk bevilges, hvor ofte, hvad der ikke er med, og hvad du gør, hvis niveauet ikke passer.

Madservice, mad leveret til døren

Kan man ikke selv lave mad, kan kommunen levere den. Om madservice, egenbetaling, og hvordan du kommer i gang.

Ensomhed, og hvor du finder fællesskab

Ensomhed rammer mange ældre og påvirker både humør og helbred. Om hvor du finder fællesskab, og hvordan kommune og foreninger kan hjælpe.

Aktivitetstilbud og dagcentre

Aktivitetscentre og dagtilbud giver samvær, indhold og et pusterum, også for pårørende. Om hvad de tilbyder, og hvordan du kommer med.

Nødkald og tryghedsteknologi i hjemmet

Nødkald, sensorer og gps kan give tryghed i hverdagen. Om hvad der findes, hvad kommunen kan bevilge, og hvad du selv skal være opmærksom på.

Tøjvask, indkøb og de andre praktiske opgaver

Ud over rengøring findes tøjvask, indkøb og hjælp til måltider. Se hvad der indgår, og hvad du selv betaler.

Tilkøb: hvad du selv kan købe oven i hjælpen

Leverandøren må gerne sælge dig ekstra ydelser, men det må aldrig blandes sammen med den hjælp, du er visiteret til. Se hvad du skal holde øje med.

Klippekort og din indflydelse på hjælpen

Mange spørger efter klippekortet. Det er ikke en lovbestemt ret, men din indflydelse på hjælpen er skrevet ind i ældreloven. Se hvad du kan bede om.

Personlig pleje: bad, tænder og det, der er svært at bede om

Hvor tit kan du få hjælp til bad? Der findes ingen landsdækkende regel. Om hvem der bestemmer det, og hvad du kan gøre, hvis hjælpen bliver mindre.

Økonomi og tilskud

Hvad er gratis, og hvad koster penge?

Overblik over hvad der er uden egenbetaling i ældreplejen, hvad du selv betaler, og hvor de typiske misforståelser ligger.

Ældrecheck, varmetillæg og personligt tillæg

Har du folkepension og få midler ved siden af, kan du have ret til flere tillæg. Om ældrecheck, varmetillæg og personligt tillæg, forklaret enkelt.

Boligstøtte som ældre

Som folkepensionist søger du boligydelse, ikke boligsikring. Se hvordan den beregnes, hvornår den udbetales som lån, og hvad du selv skal betale.

Tilskud til medicin og tandpleje

Medicintilskuddet stiger med dine udgifter, og som pensionist kan du oveni få helbredstillæg. Se trappen for 2026, og hvad kommunen skal godkende på forhånd.

Hjælp til uforudsete udgifter

Kommunen kan hjælpe med rimeligt begrundede enkeltudgifter, hvis du er kommet ud for ændringer i dine forhold. Se betingelserne, og hvordan du søger.

Værdighed og selvbestemmelse

Værdighedspolitik, hvad din kommune har lovet

Hver kommune skal have en værdighedspolitik for ældreplejen. Om hvad den indeholder, og hvordan du kan bruge den.

Din ret til selvbestemmelse

Selv når du modtager hjælp, er det dit liv og dine valg. Om retten til selvbestemmelse, og hvad den betyder i praksis i hverdagen.

Tilsyn, hvem holder øje med kvaliteten

Flere myndigheder fører tilsyn med ældreplejen. Om hvem der holder øje, hvad de ser på, og hvordan du kan bruge tilsynsrapporterne.

Magtanvendelse: hvad personalet må, og hvad de aldrig må

Må døren låses? Må personalet holde fast? Reglerne for magtanvendelse over for mennesker med nedsat psykisk funktionsevne, og hvordan du klager.

Klage og rettigheder

Sådan anker du en afgørelse til Ankestyrelsen

Du har fire uger til at klage, og kommunen skal genvurdere inden fire uger. Se hele forløbet, hvad Ankestyrelsen kan afgøre, og hvad du skal skrive i klagen.

Bisidder, partsrepræsentant og fuldmagt

Du behøver ikke stå alene over for systemet. Om forskellen på en bisidder, en partsrepræsentant og en fuldmagt, og hvornår du bruger hvad.

Ældrerådet, din stemme i kommunen

Hver kommune har et ældreråd, der taler ældres sag over for politikerne. Om hvad rådet gør, og hvordan du kan bruge det eller stille op.

Når du er utilfreds med hjælpen

Kommer hjælperne for sent, skifter de hele tiden, eller passer hjælpen ikke til dit behov? Sådan tager du fat, trin for trin.

Handicaprådet, den brede høringsret

Hver kommune har et handicapråd, som skal høres over alle initiativer med betydning for mennesker med handicap. Se hvem der sidder i det, og hvad det kan bruges til.

Overgange

Hjem fra sygehuset: sådan får du hjælp med det samme

Udskrivelse går ofte hurtigt. Her er hvem der gør hvad, hvornår hjælpen kan starte, og hvad du selv skal huske at sige inden du tager hjem.

Fra sygehus til hjem, en tryg udskrivning

Udskrivning går ofte stærkt. Sådan sikrer du, at hjælpen er på plads, når din nærtstående kommer hjem fra sygehuset.

Fra eget hjem til plejehjem eller plejebolig

Beslutningen om plejehjem er svær. Om hvornår det er tid, hvordan man søger en plejebolig, og hvad det frie valg betyder her.

Når behovet opstår akut

Nogle gange kan man ikke vente på en visitation. Om akut hjælp, midlertidige løsninger, og hvem du ringer til, når det haster.

Demens

Demens, de tidlige tegn

Hvornår er glemsomhed mere end alder? De tidlige tegn på demens, forklaret roligt, og hvad du gør, hvis du bliver bekymret for en du holder af.

Sådan får din nærtstående en demensudredning

En demensudredning starter hos egen læge. Sådan forløber undersøgelsen trin for trin, hvad der sker undervejs, og hvorfor en tidlig udredning er værd at søge.

Hverdagen med demens, greb der hjælper

Små greb gør en stor forskel i hverdagen med demens. Om genkendelighed, ro, kommunikation og at bevare det, der stadig fungerer, forklaret varmt og konkret.

Når din nærtstående får demens

Som pårørende til en med demens bærer du meget. Om fuldmagt i tide, dine muligheder for aflastning og støtte, og hvordan du passer på dig selv undervejs.

Hjælp og støtte ved demens, hvad kommunen tilbyder

Demenskoordinator, dagtilbud, aflastning og plejetestamente. Se hvad kommunen skal og kan tilbyde ved demens, og hvad du selv skal bede om.

Når et menneske med demens råber, truer eller slår ud

Råb, trusler og slag ved demens kan være tegn på smerter, utryghed eller andre behov. Sådan kan pårørende forstå situationen, skabe ro og få hjælp.

Smerter, der ikke bliver sagt højt

Uro, vrede eller mindre appetit kan være smerter hos en, der ikke længere kan sige det. Om tegnene, om de oversete årsager, og om hvad du kan bede om.

Tema

Den hjælp, der ikke handler om kroppen

Tilsyn, tryghed og overblik over dagen. Fem artikler om hvad psykisk pleje dækker, hvorfor den ikke længere er en bevilling for sig, og hvad du kan bede om, når den skrumper.

Se hele temaet →

Hvad er psykisk pleje og omsorg?

Tilsyn, tryghed og hjælp til at overskue dagen. Se hvad psykisk pleje dækker, hvorfor det ikke er en bevilling for sig, og hvad du kan bede om.

Når hjemmehjælpen bliver mindre

Besøget blev kortere, og der kom aldrig et brev. Se hvornår kommunen skal give dig en skriftlig afgørelse, og hvornår du kan klage.

Depression hos ældre, hvem du kontakter

Depression er ikke en del af alderdommen. Se hvem der har ansvaret — lægen, hjemmeplejen eller dig — og hvad du kan bede om helt konkret.

Utryghed i eget hjem, hvad kan du få?

Tilsynsbesøg, nødkald og det, kommunen ikke bevilger. Se hvorfor overvågning ikke er en ydelse, og hvad du kan bede om i stedet.

Hvem bestemmer over din sovemedicin?

Hjemmeplejen må ikke ændre din medicin, og lægen skal følge den. Se hvem der bestemmer hvad, og hvad du kan bede om, hvis søvnen driller.

Livets afslutning

Palliativ indsats, lindring i den sidste tid

Palliativ indsats handler om ro og lindring, ikke opgivelse. Om hvad den dækker, hvor den foregår, og hvordan I får adgang til den.

Hospice, hvornår og hvordan

Hospice er et sted for ro og værdighed i den sidste tid. Om hvad hospice er, hvem der kan komme dertil, og hvordan man bliver henvist.

At passe en døende derhjemme

Mange ønsker at dø hjemme. Om den hjælp der findes til det, og om muligheden for at tage orlov for at være der som pårørende.

Behandlingstestamente og livstestamente

Et behandlingstestamente lader dig bestemme på forhånd, hvilken behandling du ønsker, hvis du ikke selv kan sige det. Sådan opretter du det.

Hvad koster den sidste tid?

Hospice er gratis, plejebolig koster husleje, og hjemmesygepleje er vederlagsfri. Se hvad der koster hvad, når livet går på hæld, og hvor du kan søge støtte.

Kan man få hospice hjem? Om palliativ pleje i eget hjem

Mange søger efter hjemmehospice. I Danmark hedder det udgående palliativt team, hjemmesygepleje og egen læge. Se hvem der kommer.

Findes der private hospicer i Danmark?

Danske hospicer er selvejende institutioner med driftsoverenskomst med regionen. Se hvad det betyder for betaling, henvisning og dit frie valg af hospice.

Når et menneske er dødt: de første dage

Hvem skal ringes til, hvem beslutter begravelsen, og hvad er begravelseshjælp. En rækkefølge at holde fast i, når man ikke kan tænke.

Få det hele samlet i én mail.

Tjekliste til visitationen, rettighedsoversigt og de vigtigste trin, til dig selv eller til at dele med familien. Gratis og uden forpligtelse.

Få guiden på mail → Få svar på din situation →