BorgerguidenViden › Parkinson: hjælpen i hverdagen
Videnscenter

Parkinson: hjælpen i hverdagen

Parkinson er en sygdom, der flytter sig. Det stiller et andet krav til hjælpen end en enkeltstående skade: den skal kunne følge med, uden at man skal søge forfra hver gang. Her er, hvad der findes, og hvad der ikke gør.

Vederlagsfri fysioterapi, og hvad det kræver

Kommunen tilbyder vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvisning. Ordningen omfatter to målgrupper: personer med svært fysisk handicap, og personer med funktionsnedsættelse uden svært fysisk handicap som følge af progressiv sygdom. Fælles for begge er, at tilstanden skal være varig, og at diagnosen skal være omfattet af den diagnoseliste, der hører til Sundhedsstyrelsens vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi.

Behandlingen gives som individuel behandling eller på hold, og den kan også omfatte ridefysioterapi. Spørg din læge, om din diagnose er på listen, og bed om henvisningen. Uden lægehenvisning er der ingen ordning.

Kommunen kan desuden vælge at tilbyde behandlingen på egne institutioner eller gennem aftaler med andre kommuner eller private. Det er kommunens valg, ikke dit, men det betyder, at tilbuddet kan se forskelligt ud fra kommune til kommune.

Hjælpen skal kunne justeres undervejs

Har du nået folkepensionsalderen, får du ikke en liste over ydelser, men ét sammenhængende og rummeligt pleje- og omsorgsforløb, som skal muliggøre en løbende tilpasning i takt med udviklingen i behovet. Loven kræver også, at hjælpen tilrettelægges ud fra dialog med dig, med kontinuitet, færrest mulige forskellige medarbejdere i hjemmet og din løbende indflydelse på hjælpen.

Ved en sygdom, hvor gode og dårlige dage veksler, er netop de to ting værd at kende: du behøver ikke en ny afgørelse for at få hjælpen justeret inden for forløbet, og du har ret til at blive spurgt. Se du får et forløb, ikke en liste over ydelser, din indflydelse på hjælpen og opfølgning og revurdering.

Hjælpemidler og forbrugsgoder er to forskellige ting

Et hjælpemiddel ydes, når funktionsevnen er varigt nedsat, og hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne eller lette den daglige tilværelse i hjemmet. Det betaler kommunen.

Et forbrugsgode er noget, der også findes i almindelige hjem. Her betaler kommunen som udgangspunkt 50 procent af prisen på et almindeligt standardprodukt, og kun hvis udgiften er over 500 kr. Er der behov for en dyrere model eller en særlig indretning på grund af funktionsnedsættelsen, betaler kommunen merudgiften. Fungerer tingen udelukkende som hjælpemiddel, betaler kommunen det hele.

Forskellen afgør, hvad du selv skal lægge, og den er værd at bede sagsbehandleren forklare, før du takker ja. Se sådan søger du et hjælpemiddel.

Merudgifter: en grænse, mange bliver overraskede over

Reglen om dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse gælder for personer mellem 18 år og folkepensionsalderen. Har du nået folkepensionsalderen, er du ikke omfattet, medmindre du har udskudt din folkepension. Det er en skarp grænse, og den kommer bag på mange.

Er du over folkepensionsalderen, skal pengene findes andre steder: hjælpemidler og boligindretning efter serviceloven, personligt tillæg eller hjælp til uforudsete udgifter.

Når du bor med en, der har Parkinson

Sygdommen fylder også hos den pårørende, og aflastning er ikke en indrømmelse. Læs afløsning og aflastning og når du selv er ved at brænde ud.

Det medicinske — behandling, dosering, forløb — hører hjemme hos din læge og din neurolog. Borgerguiden skriver om hjælpen omkring sygdommen, ikke om sygdommen selv.

Kilder: Sundhedsloven § 140 a · Vejledning nr. 9538 af 2. juli 2018 om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner, afsnit 8.2.1 · Serviceloven § 100, § 112 og § 113 · Ældreloven § 10 og § 11.

Ofte stillede spørgsmål

Hvem kan få vederlagsfri fysioterapi?
Ordningen dækker to grupper: personer med svært fysisk handicap, og personer med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom. Tilstanden skal være varig, diagnosen skal stå på Sundhedsstyrelsens diagnoseliste, og der kræves en lægehenvisning.

Skal jeg søge om hjælp forfra, hver gang sygdommen forværres?
Nej. Hjælpen tildeles som ét forløb, der skal kunne tilpasses løbende inden for det tilbudte forløb i takt med udviklingen i behovet. Ændrer situationen sig væsentligt, kan du bede om en opfølgning.

Kan jeg få dækket merudgifter til sygdommen?
Reglen om nødvendige merudgifter gælder kun for personer mellem 18 år og folkepensionsalderen. Har du nået folkepensionsalderen, skal hjælpen findes andre steder: hjælpemidler, boligindretning, personligt tillæg eller enkeltydelser.

Få hele emneguiden på mail

Det vigtigste om livet med en sygdom, samlet i én mail.

Denne artikel er en del af emnet livet med en sygdom. Få overblikket og links til alle artiklerne i emnet, eller kun denne artikel, gratis og uden forpligtelse.

Vil du hellere have den generelle guide til hele hjemmeplejen? Få den her.