Det er let at tale om digital hjemmepleje som noget, der kommer. Men i en stor del af landet er det allerede hverdag. Mens de nationale aftaler og fremskrivninger tegner det store billede, er det ude i kommunerne, man kan se, hvad skærmbesøg faktisk betyder for borgerne.
Andelen af kommuner, der har taget skærmbesøg i brug i sygeplejen eller er på vej med det, voksede fra omkring en tredjedel i 2020 til næsten to tredjedele i 2022. Det er tal fra en rundspørge, som Momentum gennemførte for KL, og siden er udbredelsen kun gået én vej. Skærmbesøg er ikke længere et pilotprojekt, men en del af den daglige drift i mange kommuner.
Viborg er en af frontløberne. Kommunen begyndte at arbejde med skærmbesøg allerede i 2012 og gennemfører i dag omkring 1.800 skærmopkald om ugen. Cirka 16 procent af borgerne i hjemmeplejen får en del af deres hjælp over en skærm, og et opkald varer i gennemsnit halvandet minut. For nye borgere sættes en skærm som udgangspunkt op fra begyndelsen, så muligheden er der fra start. Køge, Roskilde og Viborg er udvalgt til at gå forrest og dele deres erfaringer med 25 andre kommuner gennem KL, så det, der virker, kan bredes ud.
Tallene er ikke det vigtigste. Det er, hvad borgerne oplever. Viborg Kommune beskriver selv, at borgerne fortæller om øget ro, bedre kontakt og mere nærvær, og at skærmopkald føles diskrete og giver tryghed, fordi hjælpen kommer præcist, når der er brug for den. En pointe går igen: mange oplever mødet som mere ligeværdigt, hvor de ikke bliver mindet om, hvad de ikke længere kan selv, og hvor de slipper for et rend af mange forskellige mennesker i hjemmet. Det er værd at bemærke, for det vender en udbredt frygt på hovedet. Her kan teknologien faktisk styrke værdigheden frem for at svække den.
I Odense har kommunen samlet et såkaldt E-team af medarbejdere med særlig erfaring i at hjælpe borgere over video. De forklarer det jordnært: et skærmbesøg er lige så enkelt som at tage telefonen, når den ringer, og man behøver ikke have forstand på teknologi for at have glæde af det. Et skærmbesøg kan i nogle tilfælde erstatte et fysisk besøg og i andre være et supplement, alt efter hvad borgeren har brug for.
En ting er værd at holde fast i midt i begejstringen. Skærmbesøg er et tilbud, ikke et krav. Som lederen af Viborgs hjemmepleje har sagt det, er det noget, medarbejderne forsøger at motivere borgeren til at tage imod, men ikke noget, borgeren skal tage imod. Det passer med det, hele hjemmeplejen bør hvile på: at det er borgerens eget liv og borgerens eget valg. Din hjælp skal tildeles efter en konkret vurdering af dine behov, ikke efter hvilken løsning kommunen har investeret i.
Billedet ude i kommunerne er opløftende, men ujævnt. Nogle kommuner er ti år inde i arbejdet, andre er knap begyndt, og det betyder, at borgerens oplevelse i høj grad afhænger af postnummer. Erfaringerne fra frontløberne peger dog i samme retning: skærmbesøg virker bedst, når det tilbydes ud fra borgerens behov og ikke ud fra driftens, og når borgeren reelt kan sige nej. Digital nærhed er et tilbud mere i paletten, ikke en erstatning for det menneskelige møde.
Kilder: Viborg Kommune, skærmbesøg i hjemmeplejen · Odense Kommune, skærmbesøg og E-team · KL og Momentum, udbredelse af skærmbesøg 2020 til 2022 · KL, kommunernes skaleringssamarbejde · Kommunal Sundhed og CareTech, 2023 til 2026. Tallene er kommunernes egne.
Tjekliste til visitationen, rettighedsoversigt og de vigtigste trin, samlet i én mail. Gratis og uden forpligtelse.
Få guiden →