KOL: hjælp i hjemmet, når vejrtrækningen sætter grænser

KOL gør det almindelige tungt. Støvsugeren, trappen, indkøbsposen. Hjælpen findes, men den ligger to forskellige steder, og mange bruger måneder på at ringe til det forkerte sted først.

Kommunen har rehabiliteringen

Kommunalbestyrelsen skal etablere patientrettet forebyggelse og sundhedsfremmende indsatser i kommunen. Det er dér, KOL-hold, træning og undervisning i at leve med sygdommen hører hjemme. Regionsrådet har den patientrettede forebyggelse i sygehusvæsenet og praksissektoren og rådgiver kommunerne om deres indsats.

I praksis: spørg din læge om henvisning, og spørg kommunen, hvad den har. Tilbuddene hedder noget forskelligt fra kommune til kommune — sundhedscenter, forebyggelsescenter, KOL-skole — men lovgrundlaget er det samme.

Ilten hører til sygehuset

Hjemmeiltbehandling ordineres og følges i sygehusregi. Det er ikke et kommunalt hjælpemiddel, og visitationen kan ikke bevilge det. Handler dit spørgsmål om ilten selv — mængde, udstyr, kontrol — er det lungeafdelingen eller din praktiserende læge, du skal ringe til.

Handler det derimod om hverdagen omkring ilten — at komme i bad, at få gjort rent, at komme ud af døren — er det kommunen.

Det, kommunen kan i hjemmet

Har du nået folkepensionsalderen og har behov for hjælp eller støtte i den daglige livsførelse på grund af nedsat funktionsevne, skal kommunen tilbyde dig et sammenhængende pleje- og omsorgsforløb. Forløbet omfatter personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, og genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en indlæggelse.

Bemærk formuleringen: hjælpen gives på behovet, ikke på diagnosen. Du får ikke rengøring, fordi der står KOL i journalen, men fordi du ikke længere selv kan klare opgaven. Beskriv derfor, hvad der konkret er blevet svært, og hvad det koster dig at gøre det alligevel. Se hjælp til rengøring, tøjvask, indkøb og de andre praktiske opgaver og funktionsevnevurdering.

Når det skal være sundhedsfagligt

Medicindosering, iltmåling, sårpleje og observation hører under hjemmesygeplejen, som kræver henvisning fra læge eller sygehus. Det er en anden dør end visitationen, og de to taler ikke altid sammen af sig selv.

Boligen, trappen og vejen ud

Er funktionsevnen varigt nedsat, skal kommunen yde hjælp til boligindretning, når det er nødvendigt for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted. Gelændere, en rampe, et bad uden kant. Vælger du selv en anden håndværker end kommunens, kan du få udgifterne refunderet — dog højst med det beløb, kommunen kunne have fået arbejdet udført for. Se boligændringer.

Bliver turen ned ad trappen selve grænsen for, hvor meget du kommer ud, så tag det med i samtalen. Aktivitetstilbud og fællesskaber tæller også med i en funktionsevnevurdering.

Kilder: Sundhedsloven § 119 · Ældreloven § 9 og § 10 · Serviceloven § 116.

Ofte stillede spørgsmål

Hvem står for KOL-rehabilitering?
Kommunen. Kommunalbestyrelsen skal etablere patientrettet forebyggelse og sundhedsfremmende indsatser i kommunen, og det er dér, holdene for borgere med kronisk sygdom hører hjemme. Regionen rådgiver kommunerne og har den patientrettede forebyggelse i sygehusvæsenet og praksissektoren.

Hvem har ansvaret for ilt i hjemmet?
Hjemmeiltbehandling er en behandling, der ordineres og følges i sygehusregi, ikke et kommunalt hjælpemiddel. Spørg din lungeafdeling eller din læge, ikke visitationen, hvis det handler om ilten selv.

Kan jeg få hjælp til rengøring, fordi jeg har KOL?
Hjælpen gives ikke på diagnosen, men på behovet. Kan du ikke længere klare opgaven på grund af nedsat funktionsevne, indgår praktisk hjælp i hjemmet i det forløb, kommunen skal tilbyde.