Tryksår: det, der næsten altid kunne være undgået

Et tryksår er en skade, der opstår, når vævet bliver klemt mellem knogle og underlag i for lang tid ad gangen. Det lyder harmløst. Det er det ikke: det kan komme på få timer, tage måneder at hele, gøre meget ondt og koste et menneske selvstændigheden.

Og det er som regel noget, der kan forebygges. Derfor står det her, og ikke kun i den faglige udgave.

Hvor de kommer

Dér hvor knoglen er tæt på huden, og dér hvor noget trykker: hælene, korsbenet, hofterne, albuerne, skulderbladene og bagsiden af hovedet. Og de steder, ingen tænker på — bag øret fra en iltslange, under en slange eller et kateter, under en for stram strømpe, under en rem på en fodstøtte.

Det første tegn er rødt og forsvinder ikke

Tryk på det røde felt. Bliver huden hvid under fingeren og rød igen bagefter, er blodforsyningen der. Bliver den ikke hvid, er det begyndende tryksår, og så skal der handles samme dag. Andre tidlige tegn: huden føles varmere eller koldere end omkring, den er hård eller blød og "vattet", eller den gør ondt.

På mørk hud ses rødmen ikke på samme måde. Dér tæller varme, hævelse, hårdhed og smerte endnu mere.

Det, der forebygger

Skift stilling. Det er det vigtigste enkelte. Ikke nødvendigvis stort — en pude, der flytter vægten, gør en forskel. En, der sidder meget i kørestol, er lige så udsat som en, der ligger.

Aflast hælene. Hælene er det hyppigste sted, og de er lette at glemme. En pude under underbenene, så hælene svæver frit, er et af de mest effektive og billigste greb, der findes.

Hold huden tør og hel. Fugt fra sved eller urin gør huden skrøbelig. Se inkontinens og hjælpemidler.

Mad og væske. Et menneske, der taber sig, heler dårligere og har mindre polstring. Se madservice og når det er svært at synke.

Se efter. Huden skal ses — ikke gættes på. Bed om, at der bliver kigget på hæle, korsben og hofter, og at det bliver skrevet ned.

Madrassen er et hjælpemiddel, kommunen kan bevilge

En trykaflastende madras eller pude er et hjælpemiddel. Kommunen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad afhjælper følgerne eller i væsentlig grad letter den daglige tilværelse i hjemmet.

To ting, der koster penge, hvis man ikke kender dem: køb ikke selv først — kommunen kan normalt ikke støtte et hjælpemiddel, man har anskaffet, inden bevillingen er givet. Og du må vælge en anden leverandør end kommunens og få udgiften refunderet, dog højst med det, kommunen kunne have fået det til. Se sådan søger du hjælpemidler.

Er såret der, er det sygepleje

Sårpleje hører i hjemmesygeplejen. Kommunen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri sygepleje efter lægehenvisning — så vejen går gennem lægen, og det er værd at vide, før man venter forgæves på, at nogen kommer af sig selv.

Bed om at få at vide, hvad planen er: hvor tit skiftes der, hvem ser såret, hvornår vurderes det igen, og hvad skal der ske, hvis det bliver større. Se hjemmesygepleje.

Hvis det opstår, mens der bliver passet på hende

Et tryksår, der udvikler sig under et plejeforløb, er ikke bare uheld. Det kan rapporteres som en utilsigtet hændelse — og det kan en patient eller en pårørende også selv gøre. Det er ikke en klage over et menneske, og det går til læring. Vil du klage over hjælpen, er det en anden vej: se klage over hjemmeplejen.

Kilder: National klinisk retningslinje for forebyggelse af tryksår hos voksne over 18 år, Regionshospitalet Silkeborg, udarbejdet med midler fra Sundhedsstyrelsens NKR-pulje, 2020 · Lægehåndbogen på sundhed.dk: Tryksår, decubitus, opdateret 23. april 2026 · Lov om social service, LBK nr. 641 af 1. juli 2026, § 112 om hjælpemidler og om frit valg af leverandør · Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder, BEK nr. 92 af 31. januar 2025, § 2 om egen anskaffelse inden bevilling · Sundhedsloven, LBK nr. 275 af 12. marts 2025, § 138 om vederlagsfri kommunal sygepleje efter lægehenvisning, og § 198, stk. 4, om at patienten eller pårørende kan rapportere en utilsigtet hændelse.