Hvem må give din mor medicinen?

Det er et af de spørgsmål, pårørende stiller lavmælt, fordi de er bange for at lyde mistroiske: må hun det overhovedet — hende der kommer om morgenen?

Svaret er ja, hun må godt. Og der er en ret klar ramme omkring det, som er værd at kende, fordi den også fortæller, hvad du kan spørge om.

Medicin kan uddelegeres

At give medicin er forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed, men en autoriseret sundhedsperson — typisk lægen eller sygeplejersken — må delegere den til en medhjælp. Loven siger det bredt: alle former for forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed kan delegeres, på nær syv navngivne ting. De syv er blandt andet at skrive en recept, at udfærdige en dødsattest og at udfærdige erklæringer til offentligt brug. Medicin står ikke på listen.

Derfor må en social- og sundhedshjælper give din mor hendes tabletter. Hun gør det som medhjælp for den, der har delegeret opgaven til hende — ikke på egen hånd.

Den, der delegerer, skal sikre sig to ting

Den autoriserede sundhedsperson skal sikre sig, at medhjælpen er kvalificeret til og har modtaget instruktion i at udføre opgaven. Og hun skal i fornødent omfang føre tilsyn med, at det bliver gjort. På plejehjem og lignende steder har ledelsen ansvaret for, at der findes en instruks for, hvordan delegeret arbejde tilrettelægges fagligt forsvarligt, og for at medhjælperne er oplært i den.

Det er dér, du kan spørge, hvis noget virker forkert: hvem har delegeret det her, og hvad siger instruksen? Det er ikke et mistroisk spørgsmål. Det er det spørgsmål, systemet selv er bygget op om.

Medicinkortet: hvem må kigge

Din mors medicin står i et landsdækkende register, Det Fælles Medicinkort. Loven siger, hvem der må se i det, når de aktuelt har hende i behandling: lægen, tandlægen, jordemoderen, sygeplejersken, social- og sundhedsassistenten, plejehjemsassistenten og behandlerfarmaceuten.

Social- og sundhedshjælperen står der ikke. Hun må altså godt give medicinen, men hun må ikke slå op i medicinkortet — hun arbejder ud fra den dosisæske og den liste, sygeplejersken har lagt til rette. Det er en af grundene til, at man ikke kan bede hende om at ændre noget, og at ændringer skal den anden vej.

Din mor bestemmer stadig selv

Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden informeret samtykke, og et samtykke kan trækkes tilbage når som helst. Det gælder også medicin. Vil din mor ikke tage en pille, er det ikke personalets opgave at overtale hende til det for enhver pris — det er en oplysning, der skal videre til lægen, som kan tage stilling til, hvad der så skal ske. Se samtykke, når man ikke selv kan og selvbestemmelse.

Bed om en medicingennemgang

Listen vokser. En ny pille kommer til ved hver indlæggelse, og sjældent er der nogen, der tager en fra igen. Du kan bede egen læge om en medicingennemgang — en systematisk gennemgang af, om alt på listen stadig skal være der, og om noget spænder ben for noget andet. Det er især værd at bede om efter en indlæggelse, ved svimmelhed, ved fald og ved pludselig forvirring.

Hvis der sker en fejl

En glemt dosis, en forkert pille, en æske der er pakket galt. Det hedder en utilsigtet hændelse, og personalet har pligt til at rapportere den. Men loven siger også noget, de færreste ved: en patient eller dennes pårørende kan selv rapportere en utilsigtet hændelse til regionen eller kommunen. Det gøres på sundk.dk/uth.

Det er ikke en klage, og det er ikke en anmeldelse af et menneske. Det går til læring, og navnet på den, der rapporterer, bruges ikke mod nogen. Vil du klage over behandlingen eller over personalet, er det en anden vej — se klage over hjemmeplejen og utilfreds med hjælpen.

Det praktiske, der løser mest

Spørg om dosisdispensering fra apoteket, hvis listen er stabil — så kommer medicinen i pakkede poser med dato og klokkeslæt, og der er meget mindre at tage fejl af. Sørg for, at der kun er ét sted i hjemmet, medicinen ligger. Og bed om at få skrevet ned, hvem der gør hvad: hvem lægger i æske, hvem kommer med den, hvem bestiller mere.

Kilder: Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed), BEK nr. 1219 af 11. december 2009, § 1 om hvad der kan delegeres, § 2 om de syv undtagelser, § 3 om kvalifikation, instruktion og tilsyn og § 4 om ledelsens instruks · Sundhedsloven, LBK nr. 275 af 12. marts 2025, § 15 om informeret samtykke, § 157 om Det Fælles Medicinkort og hvem der har adgang, og § 198, stk. 4, om at patienten eller pårørende kan rapportere en utilsigtet hændelse · Sundhedsstyrelsen: Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr. 9079 af 12. februar 2015.