Når du selv er ved at brænde ud som pårørende

Der findes en form for træthed, der ikke går væk med en god nats søvn. Den kommer af at være på vagt hele tiden, også når man sover, og af at skulle bære beslutninger for et andet menneske. Den er almindelig blandt pårørende, og den er værd at tage alvorligt, før den tager dig.

Tegnene, man selv overser

Du sover dårligt, selv når der er ro. Du bliver kort for hovedet over småting. Du holder op med at se venner, fordi det er lettere at lade være. Du bliver syg oftere. Du føler skyld, uanset hvad du gør, og skammer dig over at være vred på en, du elsker. Ingen af delene betyder, at du er en dårlig pårørende. De betyder, at belastningen er for høj i for lang tid.

Hjælpen findes, og du skal bede om den

Kommunen skal tilbyde afløsning eller aflastning til nære pårørende, der passer en anden. Afløsning er hjælp i hjemmet, så du kan komme væk et par timer. Aflastning er ophold uden for hjemmet i en periode. Begge dele er der, fordi det er velkendt, at ingen holder til opgaven alene. Se afløsning og aflastning.

Er belastningen mere permanent, kan der være mulighed for ansættelse til at passe din nærtstående, se kan du få løn for at passe en nærtstående.

Sig det, som det er

Når du taler med visitationen, så beskriv din egen situation lige så konkret som hendes. Hvor mange gange er du oppe om natten? Hvor længe siden er det, du var væk fra hjemmet i mere end en time? Hvad sker der, hvis du bliver syg i en uge? Det er de oplysninger, der flytter en sag, og de findes kun, hvis du siger dem.

Du behøver ikke være i krise for at tale med nogen

Din egen læge er et godt sted at begynde, både fordi udmattelse har fysiske følger, og fordi lægen kender jer begge. Mange kommuner har en pårørendevejleder eller en demenskoordinator, og der findes pårørendegrupper, hvor man møder folk, der ikke skal have det forklaret. Se støtte ved demens og ensomhed og fællesskab.

Når det ikke længere kan bæres derhjemme

Nogle gange er svaret ikke mere aflastning, men en anden boligform. At nå dertil er ikke et svigt, og det er ikke en beslutning, du skal træffe alene. Tal med kommunen om mulighederne, se fra eget hjem til plejehjem eller plejebolig.

Kilder: Ældreloven § 16 om afløsning og aflastning og § 17 om midlertidigt ophold · Serviceloven § 84, hvor den fortsat finder anvendelse, og § 118 om pasning af nærtstående · kommunernes pårørendevejledning og demenskoordinatorer.

Ofte stillede spørgsmål

Er det egoistisk at bede om aflastning?
Nej. Kommunen skal tilbyde afløsning eller aflastning til nære pårørende, der passer en anden. Ordningen findes, netop fordi det er forudsigeligt, at man ikke kan holde til det alene.

Hvem kan jeg tale med?
Din egen læge, kommunens demenskoordinator eller pårørendevejleder, og de pårørendegrupper mange kommuner og foreninger driver. Du behøver ikke være i krise for at række ud.

Hvad hvis jeg ikke kan mere?
Sig det højt til kommunen med det samme. Det er en oplysning, der kan ændre både hjælpen til din nærtstående og tilbuddet til dig, og det er bedre end et sammenbrud.