Et tryksår er en lokal skade på huden eller det underliggende væv, som skyldes tryk, eller tryk sammen med forskydning eller friktion. Det sidder oftest over et knoglefremspring, men kan også opstå, hvor medicinsk udstyr trykker, fx et kateter, en sonde eller en skinne. Lægehåndbogen og den nationale kliniske retningslinje siger det samme: 95 procent af alle tryksår kan forebygges. Denne artikel bygger på den nationale kliniske retningslinje fra 2020 og på Lægehåndbogens opslag om tryksår og hudpleje.
Risikoen stiger, når borgeren ikke selv kan skifte stilling eller ikke mærker behovet for det: lammelse, nedsat følesans, bevidsthedspåvirkning, svær sygdom, sengeleje. Høj alder, dårlig ernæring, lidt fedt og muskel over knoglerne, blodmangel, infektion og dårlig cirkulation øger risikoen. Fugt fra sved eller inkontinens opbløder huden og gør den sårbar. Celledød kan begynde efter ganske kort tid under kraftigt tryk, ned til 15 minutter, og hos en borger, der ikke flytter sig, kan cirkulationen være forstyrret på under tre timer.
De typiske steder er korsbenet, sædeknuderne, hoften, hælene og anklerne. Kig også der, hvor udstyr rører huden.
Retningslinjen sætter daglig, systematisk vurdering af huden ind som fast del af forebyggelsen, og Lægehåndbogen siger mindst én gang om dagen i godt lys. Tryksår inddeles i fire kategorier:
Lægehåndbogen sammenligner et tryksår med et isbjerg: en beskeden overflade kan skjule en større skade i dybden, fordi fedtvæv og muskel tåler tryk dårligere end huden over dem. En rødme, der ikke forsvinder, er derfor allerede et tryksår, og smerter over et trykudsat sted er et tegn, du reagerer på, også før der er noget at se.
Den nationale kliniske retningslinje siger med sin stærkeste styrke, at der skal bruges en samlet, systematisk indsats, en såkaldt care bundle, kombineret med tiltag for den enkelte borger. Pakken skal følges konsekvent; tages ét element ud, får man ikke det forventede resultat. Elementerne er:
En borger, der ikke selv kan skifte stilling i tide, lejres efter retningslinjen med 30 graders tilt: venstre side, ryg, højre side, ryg, med en pude bag ryggen, så borgeren ikke ruller om på ryggen. Sideleje på 90 grader direkte på hoften frarådes. Hvor ofte der skiftes, skal planlægges individuelt ud fra hudobservation, madras, cirkulation, følesans, ernæring, søvn og smerter, og med højst fire timer imellem. Ligger borgeren på et trykfordelende underlag, er der ikke påvist større effekt af skift hver anden time end hver tredje eller fjerde. Risikoen stiger derimod, når de planlagte intervaller ikke overholdes.
Brug glidestykke ved stillingsskift, så huden ikke trækkes. En vekseltrykmadras erstatter ikke en lejringsplan. Ses der rødme eller klager borgeren over smerter, skal planen revurderes: måske er underlaget ikke godt nok, måske har stillingen varet for længe. I kørestol skal borgeren efter Lægehåndbogen flytte vægten så ofte som hvert 10.-15. minut, også med trykaflastende pude. Hold huden ren og tør, og hold lagenet glat og uden krøller.
Feber, påvirket almentilstand eller lugt fra et tryksår kan være tegn på infektion, og Lægehåndbogen siger, at borgeren skal henvises akut ved tegn på blodforgiftning fra et tryksår. Det er et lægekald samme dag, ikke en note til næste besøg.
Læs også: Hudpleje hos ældre, Sårpleje og observation og Forflytning og arbejdsstillinger.
Alt fagligt indhold i artiklen bygger alene på kilderne ovenfor og er verificeret mod dem før udgivelse.