Sårpleje og observation

Sårpleje i hjemmet sker efter en plan, som en sygeplejerske eller læge har lagt, og som du udfører som delegeret opgave. Din del er at følge planen, se såret hver gang, beskrive det præcist og sige til i tide. Denne artikel bygger på Lægehåndbogens opslag om sårbehandling og om sår, der ikke heler, og på NIR for primærsektoren for den hygiejniske teknik. Reglerne for selve delegationen står i artiklen om delegation.

Hvad du observerer

Lægehåndbogen beskriver sårvurderingen som det, der afgør, om såret er på vej i den rigtige retning. Ved hvert skift ser du efter:

• Størrelse: længde, bredde og dybde. Mål med en målestok, og tag et foto, hvis planen siger det, så udviklingen kan følges.
• Sårbund: rød og kornet er granulation, det nye væv. Lyserød, tynd hud i kanten er epitel, der lukker såret. Gul belægning er fibrin og dødt væv. Sort er nekrose.
• Sekret: mængde, farve og lugt. Lugt og øget sekret kan være infektion.
• Sårkanter og hud omkring: er kanterne underminerede, hævede eller voldformede? Er huden rød, opblødt, irriteret eller eksemagtig?
• Smerter: styrke, og om de er ændret.
• Infektionstegn: rødme, varme, hævelse, smerter, lugt, mere sekret og feber.

Lægehåndbogen nævner de forhold hos borgeren, der forsinker helingen, og som du kan se i hverdagen: dårlig ernæring, dehydrering, hævede ben, sygdom, medicin, smerter og rygning. Spiser og drikker borgeren mindre end før, hører det med i dokumentationen af såret.

Teknikken

Uden for hospitalet skal behandlingen efter Lægehåndbogen foregå i omgivelser, der er rene og tørre. NIR for primærsektoren beskriver, hvordan: alt, du skal bruge, lægges klar på et rent bord eller underlag, før du begynder, så du ikke skal i tasken eller sårkassen med urene handsker. Der udføres håndhygiejne før og efter, og handsker skiftes mellem den gamle bandage og den nye. Rent udstyr, der har været åbnet uden at blive brugt, betragtes som brugt. Tag en affaldspose med, så den gamle forbinding ryger direkte i posen.

Lægehåndbogens hovedprincipper for de almindelige sårtyper:

• Rens med lunkent postevand. Dup, gnid ikke. Lad der være lidt fugt i et rent sår.
• Læg zinkpasta eller barrierecreme på huden omkring såret, så sekret ikke opbløder den.
• Skift bandagen, når den er mættet, eller som planen siger. Et inficeret sår skal ses hyppigere end et rent.
• Ved dødt væv fjernes det, der løsner sig, uden at såret begynder at bløde. Sort nekrose skæres der ikke i; den løsnes først, når den kan tages med en pincet, og det er sygeplejerskens eller lægens opgave.
• Ved tryksår må bandagen ikke stoppes ned i hulrummet; den trykker på vævet indefra. Aflastningen er hovedbehandlingen.
• Ved diabetiske fodsår: pas på vandtemperaturen, for borgeren mærker den ofte ikke. Tør godt uden at gnide. Diabetessår ses hyppigere end andre sår og er som regel knyttet til et fodteam.
• Ved venøse bensår er kompression hovedbehandlingen. Sidder bindet eller strømpen ikke, som den skal, virker behandlingen ikke.

Hvornår der eskaleres

Lægehåndbogen skriver, at et sår, der ikke viser tegn på heling trods relevant behandling, altid skal udredes, ofte med biopsi, fordi et kronisk sår kan være kræft, en karsygdom, en immunsygdom eller et fremmedlegeme. Det er lægens vurdering, men det er dig, der ser, at såret står stille. Kontakt sygeplejersken samme dag ved:

• Nye infektionstegn: rødme, der breder sig, varme, hævelse, lugt, mere sekret, feber.
• Et sår, der bliver større eller dybere, eller får sort eller gul belægning.
• Blødning, stærke eller nye smerter.
• Rød, opblødt eller eksemagtig hud omkring såret.
• Et sår, der ikke har ændret sig til det bedre i flere uger.

Påvirket almentilstand, feber og et sår, der ser værre ud, kan være blodforgiftning. Det er et akut lægekald. Notér ved hvert skift, hvad du så, med mål og dato, så den næste kan se forskellen.

Læs også: Kompressionsbehandling og bensår, som er den primære behandling af venøse bensår.

← Alle emner i Sår, hud og ernæring