Nogle opgaver må kun udføres af bestemte autoriserede sundhedspersoner. Det kaldes forbeholdt virksomhed. For læger gælder det blandt andet at behandle med receptpligtig medicin og at foretage indgreb, der bryder huden. Siden 2024 har også sygeplejersker et forbeholdt område. Når du giver ordineret medicin, tager en blodprøve eller anlægger et kateter, gør du det, fordi opgaven er delegeret til dig. Juridisk er du så medhjælp for den, der har delegeret, uanset din uddannelse. Ordet siger ikke noget om, hvem der er chef; det beskriver kun, hvem der har ansvar for hvad.
En autoriseret sundhedsperson med et forbeholdt område kan delegere til både autoriserede og ikke-autoriserede personer, uanset uddannelse og baggrund. Det er derfor lovligt, at en social- og sundhedshjælper giver medicin, som en læge har ordineret. Betingelsen er, at den, der delegerer, sikrer sig, at du er kvalificeret og har fået instruktion, og fører tilsyn i det omfang, opgaven kræver.
Enkelte ting kan aldrig delegeres: at skrive recepter, at udfærdige erklæringer til offentligt brug, dødsattester og ligsyn, at stille diagnosen hjernedød, og at beslutte tvang i psykiatrien.
Ved konkret delegation overlader lægen en bestemt opgave hos en bestemt borger, fx at give en bestemt medicin. Ved rammedelegation får du inden for en fastsat ramme lov til selv at vurdere behovet og handle, enten hos én borger, fx at justere insulin efter blodsukker eller give smertebehandling efter skema, eller hos en defineret gruppe borgere efter en skriftlig instruks. Rammen skal være beskrevet, så det er tydeligt, hvornår du må handle, hvornår du ikke må, og hvordan opgaven udføres. I hjemmesygeplejen kan en læge fx delegere, at der måles blodsukker hos en borger, der er blevet dårlig, før lægen kontaktes.
En medhjælp kan give en delegeret opgave videre til en anden, medmindre den, der delegerede, har sagt, at det ikke må ske. Det er helt almindeligt ved medicingivning: lægen ordinerer, og det er stedets ledelse, der sikrer, at personalet er kvalificeret og instrueret. Giver du en opgave videre, har du selv ansvaret for at sikre, at den, du giver den til, kan udføre den, og for at give instruktionen videre og føre tilsyn.
Du er forpligtet til at frasige dig en opgave, du ikke ser dig i stand til at udføre forsvarligt. Det er ikke ulydighed; det er en del af reglerne. Ved tvivl om en medicinordination giver du ikke medicinen, men kontakter din leder og eventuelt lægen. Strider lægens instruktion mod stedets instruks, gør du straks din leder opmærksom på det.
Overlader kommunen sundhedsfaglige opgaver til et privat behandlingssted, er kommunen ansvarlig for at sikre, at stedet er kvalificeret, og stedet er ansvarlig for, at du er instrueret, og at der føres tilsyn. Det overordnede ansvar for opgaver, der efter loven påhviler kommunen, bliver hos kommunen. Ledelser uden sundhedsfagligt personale, fx på nogle botilbud, skal have sundhedsfaglig bistand fra kommunen til instrukser om medicin.
Læs også: Ansvar og kompetencegrænser, Medicinhåndtering i hjemmet og Journalføringspligt.
Alt fagligt indhold i artiklen bygger alene på kilderne ovenfor og er verificeret mod dem før udgivelse.