Ansvar og kompetencegrænser

Omkring én borger i hjemmeplejen arbejder typisk en sygeplejerske, en social- og sundhedsassistent, en social- og sundhedshjælper, måske en elev eller en vikar, en leder og en læge. Hver har sit ansvar, og reglerne er skrevet, så det er tydeligt, hvor ansvaret ligger, når noget går galt. Denne artikel bygger på autorisationsloven, sundhedsloven, medhjælpsbekendtgørelsen og vejledningen om medhjælp, journalføringsvejledningen og tilsynets standardmålepunkter. Selve reglerne for, hvad der kan delegeres, står i artiklen om delegation.

Tre lag af ansvar

• Den autoriserede (sygeplejerske, social- og sundhedsassistent) skal efter autorisationslovens § 17 udvise omhu og samvittighedsfuldhed i sin virksomhed, herunder ved brug af medhjælp. Overdrager hun en opgave, skal hun sikre, at medhjælpen er kvalificeret og instrueret, og føre tilsyn i fornødent omfang. Hun kan bestemme, at opgaven ikke må gives videre.
• Medhjælpen, dvs. den, der handler på en autoriserets ansvar, er sundhedsperson efter sundhedslovens § 6 med de pligter, der følger med: journalføring, tavshedspligt, og ansvar for at udføre opgaven efter instruksen. Vejledningen om medhjælp siger det klart: medhjælpen er ansvarlig for at frasige sig en opgave, som hun ikke ser sig i stand til at udføre forsvarligt. Det er ikke en mulighed, det er et ansvar.
• Ledelsen har efter medhjælpsbekendtgørelsen ansvaret for, at der er instruks for en fagligt forsvarlig tilrettelæggelse af delegeret virksomhed, og for at medhjælperne er instrueret og oplært. Journalføringsvejledningen lægger samme sted ansvaret for kompetencer, adgang, tid og instrukser. Tilsynet begynder der: har ledelsen sikret kompetencerne, skriftlige instrukser for ansvar og kompetencer for hver medarbejdergruppe, også vikarer og studerende, fastlagte arbejdsgange, instruktion i dem, og tilsyn med, at de følges.

Hvad din kompetence er

Din kompetence er summen af tre ting: din uddannelse, den instruktion du har fået til den konkrete opgave hos den konkrete borger, og din aktuelle evne til at udføre den forsvarligt i dag. Falder én af de tre, er opgaven uden for din kompetence, uanset hvad der står på vagtplanen. En rammedelegation giver dig lov til at udføre en opgave for en gruppe borgere; den giver dig ikke pligt til at udføre den hos en borger, hvor situationen er en anden end den, du er instrueret i. Tilsynet ser efter, at indhold og afgrænsning af delegationen er beskrevet for definerede borgergrupper eller konkrete borgere, og at de, der udfører opgaverne, er instrueret.

Hvornår opgaven sendes videre

Send videre til den nærmeste med flere kompetencer, for de fleste en sygeplejerske, når:

• Borgerens tilstand er ændret, og der ikke er en plan, der dækker det: nye symptomer, afvigende vitale værdier, et sår der forværres, en borger der ikke spiser, drikker eller sover, som hun plejer, pludselig forvirring.
• Instruksen ikke passer på situationen. Medicinen ser anderledes ud end på listen, doseringsæsken stemmer ikke, borgeren vil ikke have sin medicin, en ordination er uklar.
• Du er i tvivl. Tvivl er i sig selv grund nok. Det er billigere at spørge en gang for meget end at gætte én gang.
• Opgaven kræver en vurdering, du ikke er uddannet til: om en behandling skal ændres, om lægen skal kontaktes, om borgeren skal indlægges. Du observerer og melder; vurderingen ligger et andet sted.

Tilsynet kræver, at der er fastlagte arbejdsgange for, hvornår og i hvilke situationer den behandlingsansvarlige læge kontaktes, at aftaler med lægen journalføres, og at det er klart, hvem der kontaktes, når lægen ikke er tilgængelig. Kender du ikke jeres arbejdsgang for det, er det det første, du skal have styr på.

At sige fra, og hvordan

Sig det til den, der har givet dig opgaven, eller til din leder, før du går i gang, ikke bagefter. Sig hvad du kan, og hvad du ikke kan: "Jeg kan give insulinen efter instruksen, men jeg er ikke instrueret i at justere dosis ud fra blodsukkeret; det må sygeplejersken tage stilling til." Skriv i journalen, at du har sendt opgaven videre, til hvem og hvornår, og hvad svaret var. Så står det ikke som en opgave, der ikke blev udført, men som en opgave, der blev håndteret rigtigt.

Bliver du presset til at udføre noget, du har frasagt dig, er det ledelsens ansvar at finde en anden løsning, ikke dit at gå på kompromis. En medarbejder, der siger fra i tide, beskytter både borgeren, sig selv og den kollega, der har delegeret.

Det, der beskytter alle

• Skriftlige instrukser, der er tilgængelige hele døgnet, og som du faktisk har læst.
• En klar liste over, hvem du ringer til i hvilke situationer, dag, aften og nat.
• Journalnotater, der viser, hvad du så, hvad du gjorde, og hvem du kontaktede.
• En kultur, hvor det er normalt at spørge, og hvor fejl meldes som utilsigtede hændelser, så de kan læres af, ikke gemmes.

← Alle emner i Dokumentation og fagligt ansvar