Hudpleje hos ældre

Hudpleje tilstræber efter Lægehåndbogen at holde huden hel, intakt, blød og smidig, så den bevarer sin modstandskraft mod ydre påvirkninger. Hos ældre er huden tyndere og tørrere, og tør hud er efter Patienthåndbogen almindelig, især om vinteren og især hos ældre. Det er ikke kosmetik: revner, opblødning og rødme er de første trin mod sår og infektion. Denne artikel bygger på Lægehåndbogen, Patienthåndbogen, den nationale kliniske retningslinje om tryksår og NIR for primærsektoren.

Hvem har særligt behov

Lægehåndbogen nævner fire situationer, hvor hudpleje er en egentlig opgave: inkontinens, forbigående eller varig immobilitet, dårlig ernæringstilstand og nedsat kredsløb i arme og ben. Hertil kommer diabetes og eksem. Vurderingen omfatter risiko for tryksår, ernæring, væske og borgerens særlige problemområder.

Det daglige blik

Lægehåndbogen og retningslinjen om tryksår siger daglig, systematisk vurdering af huden. Se efter revner, sår, svamp i hudfolder, rødme, der ikke forsvinder ved tryk, opblødt hvid hud, tørre skæl og kløemærker. Se under bryster, i lysken, mellem tæerne, ved korsben og hæle, og der hvor udstyr og tøj strammer. Beskriv, hvad du ser, og hvor.

Vask, tørring og creme

• Vask med vand. Vær tilbageholdende med sæbe, fordi den udtørrer huden; er der brug for sæbe, bruges pH-neutral sæbe, og kun der, hvor huden faktisk skal vaskes med sæbe.
• Korte, ikke for varme bade. Hyppige og varme bade tørrer huden ud.
• Tør huden godt, ved at klappe eller duppe, ikke gnide. Tør omhyggeligt i hudfolder.
• Smør med fugtighedscreme med højt fedtindhold, 25 procent eller derover, og uden parfume, én eller flere gange om dagen. Har borgeren svært ved selv at nå ryg og ben, er smøring en del af plejen.
• Olie i badevandet frarådes: det gør kar og gulv glat og giver risiko for fald, og det virker ikke bedre end creme.
• Undgå tøj, der klør, fx uld direkte på huden.

Inkontinens

Fugt fra urin og afføring opbløder huden og er en kendt vej til tryksår. NIR for primærsektoren siger, at huden i bleområdet aftørres med fugtig klud, serviet eller vaskecreme ved hvert skift af våd ble, at huden skal være tør, før en ny ble lægges på, at bleen skiftes efter behov og mindst tre gange i døgnet, og at nedre toilette udføres én gang dagligt og ved synlig forurening. Bleen skal passe i størrelse og kunne suge den mængde, der kommer inden næste skift. Handsker og forklæde hører til opgaven, og der udføres håndhygiejne bagefter.

Tryk, friktion og træk

Lægehåndbogen beskriver hudplejens forebyggende side: mobilisér borgeren hurtigst muligt, skift stilling regelmæssigt, brug trykaflastende underlag, og undgå tryk, friktion og træk på huden ved at bruge glidestykke ved forflytning. Sengetøj holdes rent, blødt og uden krøller. Ernæring og væske hører med; dårlig ernæring skader huden direkte. Detaljerne om lejring står i artiklen om tryksår.

Hvornår du siger til

• Rødme, der ikke forsvinder ved tryk, blærer eller sår: kontakt sygeplejersken samme dag.
• Vedvarende kløe trods creme, kløe der forstyrrer nattesøvnen, eller ny eksem og udslæt: efter Patienthåndbogen en sag for lægen. Kløe kan også skyldes fnat eller sygdom i indre organer.
• Svamp i hudfolder, revner i hæle eller mellem tæer, og hud, der er opblødt af fugt.
• Borgeren spiser eller drikker mindre, eller er blevet inkontinent, så risikoen skal vurderes igen.

Inddrag borgeren i det, hun selv kan gøre, tilpasset hendes ressourcer og ønsker. En borger, der selv smører sine ben hver aften, gør mere for sin hud, end et besøg om ugen kan.

Læs også: Forbrænding og skoldning, om den skade tynd hud og nedsat følesans gør dybere, end den ser ud.

← Alle emner i Sår, hud og ernæring