Vold, trusler og alenearbejde

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forhold til risikoen for arbejdsrelateret vold. Det er ikke en hensigtserklæring, men en regel i bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø, og den gælder alle ansatte, også vikarer, elever og andre med løs tilknytning. I den nationale undersøgelse af arbejdsmiljøet blandt lønmodtagere fra 2023 havde 22 procent af medarbejderne i døgninstitutioner og hjemmepleje været udsat for fysisk vold i arbejdet inden for de seneste 12 måneder. Denne artikel bygger på bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø, på Arbejdstilsynets AT-vejledning om psykisk arbejdsmiljø fra december 2025, på bekendtgørelsen om arbejdets udførelse og på Arbejdstilsynets vejledning til arbejdspladser, der arbejder med mennesker, som kan reagere voldsomt.

Hvad vold er

Arbejdsrelateret vold er, at personer, der ikke er ansatte eller arbejdsgiver i virksomheden, herunder borgere og pårørende, udøver vold mod ansatte. Fysisk vold er angreb mod legemet: overfald, kvælningsforsøg, spark, slag, skub, benspænd, fastholdelse, kast med genstande, men også bid, niv, krads og spyt. Psykisk vold er trusler, fx mod dig eller din familie, og anden krænkende adfærd: nedværdigende tale, ydmygelser, mistænkeliggørelse, diskrimination, voldsomt sprog og skældsord, verbalt, nonverbalt eller skriftligt, også digitalt via sms, mail eller sociale medier. Seksuel chikane fra borgere er vold af seksuel karakter: uønskede tilnærmelser eller berøringer, kønskrænkende bemærkninger, opfordringer til sex. Hensigten er ikke afgørende: det er vold, selv om borgeren ikke ville skade dig. Vold mellem kolleger hører under reglerne om krænkende handlinger, ikke her.

Arbejdsgiverens pligt: forebyg, før nogen er ramt

Risikoen skal forebygges effektivt, også selv om ingen endnu er blevet udsat for vold, og den skal løbende afdækkes. Vurderingen vejer sandsynligheden for vold og karakteren af den vold, der kan opstå, mod de forebyggende tiltag. Kan volden være alvorlig, er risikoen ikke effektivt forebygget, uanset hvor lille sandsynligheden er; er den mindre alvorlig, men hyppig, gælder det samme. I vurderingen indgår dine opgaver, fx at pleje inden for borgerens intimsfære, at sætte grænser eller at administrere medicin, borgerens adfærd, fx uforudsigelige skift i humør, vrangforestillinger, uro eller forpinthed, og borgerens forhold og historik. Der er øget sandsynlighed på bestemte tidspunkter, fx aften, nat og ved skiftehold, og for unge, nyansatte og vikarer, og tidligere episoder og tilløb tæller med. Risikoen dækker også transporten mellem hjemmebesøg. Stor arbejdsmængde og tidspres øger risikoen, fordi der ikke er tid til det relationsarbejde, der forebygger og nedtrapper, og det gør uklare krav til den faglige tilgang også.

Forebyggelsen skal først og fremmest være organisatorisk, rettet mod arbejdet og dets tilrettelæggelse, frem for tiltag rettet mod den enkeltes tænkning og følelser. Arbejdstilsynet nævner en konkret og løbende risikovurdering af borgerne, faglige metoder og retningslinjer, der tager udgangspunkt i borgernes behov, hjælp og sparring fra ledere og kolleger, tilstrækkelig oplæring og instruktion, indretning, der forebygger og begrænser skader, herunder flugtveje, hurtig og effektiv hjælp fra kolleger, og beskyttelse af særligt følsomme medarbejdere, fx gravide eller tidligere voldsramte, ved at justere opgaverne. Ved risiko for vold skal der være betryggende mulighed for at komme i sikkerhed, og kan indretningen ikke ændres, fordi arbejdsstedet er borgerens hjem, skal der træffes andre forholdsregler, fx at kunne søge beskyttelse i et aflåst rum. Ved konkrete episoder skal der tilbydes psykisk førstehjælp til de ramte og til vidner til alvorlige episoder, og episoden skal anmeldes som arbejdsulykke.

Alenearbejde

Du arbejder alene, når du under arbejdet ikke kan ses eller høres af andre fra virksomheden uden tekniske hjælpemidler som alarm eller telefon. Det er hverdagen i hjemmeplejen. Reglen er, at hvis alenearbejde ved en arbejdsproces kan medføre en særlig risiko for vold, skal arbejdet tilrettelægges, så risikoen imødegås, og kan den ikke imødegås, må du ikke arbejde alene. Særlig risiko betyder, at der er større sandsynlighed for, at du kommer til skade, når du er alene: flere episoder, eller alvorligere skade ved den enkelte, fordi hjælpen ikke kan nå frem hurtigt nok. Risikoen kan imødegås med oplæring i konfliktnedtrappende kommunikation, risikovurdering og brug af alarmer, og med planlægning, så konfliktfyldte opgaver ikke lægges på tidspunkter med øget risiko. Hos borgere, der potentielt kan reagere med vold, og hvor det kun er muligt at sikre de ansatte ved at være flere til at håndtere og nedtrappe, må der ikke arbejdes alene. Der skal være retningslinjer for, i hvilke situationer I skal være to, hvilke forholdsregler der gælder, hvordan du reagerer ved optræk til vold, og hvordan risikovurderingen af borgerne holdes ved lige. Unge under 18 år må kun udføre arbejde med særlig risiko for vold sammen med en, der er over 18. Den samme regel om alenearbejde gælder efter bekendtgørelsen om arbejdets udførelse for enhver anden særlig fare.

Instruktion, før du får nøglen

Kun ansatte, der har fået passende instruktion, må have adgang til områder med særlig risiko for vold, og en borgers bolig, hvor borgeren har kendt udadreagerende adfærd, er et sådant område. Det gælder også rengøringspersonale og andre, der kommer i hjemmet uden direkte kontakt. Instruktionen skal gentages, når opgaverne, borgerne eller teknologien ændrer sig, fx nye alarmsystemer. Mangler du instruktion om en borger, du sendes ud til, er det et brud på reglen, og det skal siges højt.

Nedtrapning i situationen

Når mennesker reagerer voldsomt, er det sjældent for at gøre skade; det er oftere et udtryk for, at borgeren oplever mangel på respekt eller omsorg, føler sig misforstået eller ikke kan leve op til et krav. Arbejdstilsynets råd er: vær rolig og tal med lav stemme, undgå konfrontation, brug et imødekommende kropssprog med åbne hænder og god afstand, lyt uden at afbryde og anerkend følelser, sæt grænser og giv valgmuligheder, fx at holde pause eller tale senere, tilkald hjælp tidligt ved tegn på eskalering, og følg de aftalte procedurer for, hvem der gør hvad. Fysisk indgriben har sine egne regler; hvad servicelovens regler tillader, står i magtanvendelse og selvbestemmelse, og hvordan adfærd ved demens forstås og forebygges, i faglig tilgang til demens.

Uden for arbejdstid og bagefter

Risikoen for vold uden for arbejdstid, fx en borger eller pårørende, der truer med at opsøge dig, eller chikane på sociale medier, skal også forebygges, gennem tiltag i arbejdet; der er ikke krav om tiltag i dit privatliv. Arbejdsgiveren skal vejlede om, hvordan du håndterer episoder og tilløb uden for arbejdstid, herunder digitalt, have retningslinjer for det og bistå med en eventuel politianmeldelse. Efter en episode, eller en, der var tæt på, skal årsagerne afdækkes, ikke for at placere skyld, men for at lære: hvad gik forud, hvad var de underliggende årsager, og hvad kan ændres. Episoder og nærved-episoder registreres, så der kan læres på tværs.

Det, du selv kan holde fast i

• Kend jeres risikovurdering af borgeren, før du går ind, og hold den opdateret med det, du ser. Ændringer skal videre; se korrekt faglig dokumentation.
• Hav alarmen eller telefonen på dig, og vid, hvem der kommer, hvis du trykker.
• Gå, hvis det eskalerer, og du ikke kan nedtrappe. Din sikkerhed er ikke en opgave, du kan frasige dig.
• Meld hver episode og hvert tilløb, også dem, der "bare" var ord. Uden meldinger kan risikoen ikke vurderes, og så bliver den næste sendt alene ud til det samme.

Læs også: Forflytning og arbejdsstillinger, Omsorgspligt, når borgeren siger nej og Ansvar og kompetencegrænser.

← Alle emner i Rettigheder, sikkerhed og akutte situationer