Ældre bliver syge på en anden måde end yngre. Tørstfølelsen svigter, nyrerne holder dårligere på vandet, temperaturen stiger ikke altid ved infektion, og det første tegn er tit ikke hoste eller svie, men forvirring, træthed, et fald eller at maden bliver stående. Lægehåndbogen skriver, at infektioner hos de ældste oftere viser sig med atypiske symptomer, og at almentilstanden er vigtigere end temperaturen. Denne artikel bygger på Lægehåndbogens opslag om dehydrering, feber, lungebetændelse, blærebetændelse, bakterier i urinen og kateter, på Dansk Selskab for Klinisk Ernærings retningslinje om dehydrering og på Sundhedsstyrelsens vejledning om underernæring.
Dehydrering er en hyppig årsag til akut indlæggelse af ældre, og ældre indlagt med dehydrering har næsten tredoblet dødelighed 30 dage efter udskrivelsen. Alligevel er tilstanden underdiagnosticeret. Retningslinjen fra Dansk Selskab for Klinisk Ernæring er klar: ingen kliniske tegn, hverken hudturgor, mundtørhed, træthed, vægtændring eller urinens farve, har en acceptabel sikkerhed til alene at vurdere dehydrering hos ældre. Sundhedsstyrelsen siger det samme i vejledningen om underernæring. Tegnene kan indgå i en samlet vurdering, men de kan ikke afkræfte noget: en borger kan være dehydreret med fugtige slimhinder.
Det, der derimod kan bruges, er historien: lavt væskeindtag, udmattelse, forvirring, hurtigt vægttab, og medicin, der giver mundtørhed eller driver væske ud, fx vanddrivende. Lægehåndbogen nævner mavetarminfektion som den hyppigste årsag til dehydrering og advarer om, at diuretika, ACE-hæmmere og NSAID kan forværre den. Derfor:
Forvirring, sløvhed, lavt blodtryk, hurtig puls og feber hos en borger, der har drukket lidt, er et lægekald samme dag. Dehydrering er også en almindelig udløser af delir, se artiklen om delir.
Lungebetændelse ses oftest hos ældre og svækkede. De klassiske tegn er hoste med gulgrønt eller brunligt opspyt, feber, påvirket almentilstand, besværet vejrtrækning og eventuelt smerter ved vejrtrækning. Men hos ældre kan sygdommen komme uden luftvejssymptomer; bevidsthedspåvirkning kan være hovedsymptomet, og forvirring er ofte fremtrædende. Lægehåndbogen skriver også, at en stor del af lungebetændelserne hos ældre skyldes fejlsynkning, så hoste ved måltider og gentagne lungebetændelser peger på synkebesvær, se artiklen om dysfagi. Respirationsfrekvens over 20, iltmætning under 92 procent, forvirring og blåfarvning af læber eller fingre er alvorlige tegn.
Urinvejsinfektion er typiske symptomer plus bakterier i urinen. De typiske symptomer er svie ved vandladning, hyppig vandladning, nyopstået inkontinens, smerter over blæren og besvær med at tømme blæren. Lægehåndbogen er udtrykkelig: svimmelhed, forvirring og delir er ikke typiske symptomer på urinvejsinfektion, og ældre med diffuse symptomer bør undersøges for andre tilstande.
Grunden er asymptomatisk bakteriuri: bakterier i urinen uden symptomer. Det har 15-50 procent af hjemmeboende kvinder over 80, 25-50 procent af kvinder på plejehjem, omkring 40 procent af mænd på plejehjem og 80-100 procent af borgere med permanent kateter. Det er ufarligt, det behandles ikke med antibiotika, og antibiotika forebygger ikke en senere rigtig infektion. En positiv urinstix hos en ældre er derfor forventelig og siger meget lidt; hos ældre skal man læne sig mere op ad historien og mindre op ad urinprøven. Kan borgeren ikke selv fortælle, bygger vurderingen på observationer af de typiske symptomer: hyppigere vandladning, ny inkontinens, smerter. Finder du ikke dem, er det ikke urinen, der er forklaringen på, at borgeren er forvirret; så skal der ledes videre, og lægen skal vide, at der ikke er urinvejssymptomer.
Hos borgere med permanent kateter er bakteriuri reglen. Infektion mistænkes ved feber, uren eller ildelugtende urin, forvirring, kateter der stopper, og nye eller forværrede blærekramper. Let feber er ikke usædvanlig og skal ikke i sig selv føre til antibiotika. Det, der forebygger, er at holde drænagesystemet lukket, håndhygiejne før og efter, og daglig vask af underlivet med vand. Blæreskylninger og forebyggende antibiotika hjælper ikke og giver resistente bakterier.
Feber er over 38 grader målt rektalt, og rektal måling er den pålidelige. Mål alle fem vitale værdier, se artiklen om TOBS, og beskriv almentilstanden i forhold til det sædvanlige. Hurtig vejrtrækning, blodtryksfald, forvirring og perifer blåfarvning er tegn på, at en infektion er ved at blive til blodforgiftning, og det er akut. Hos en ældre er den vigtigste observation ofte ikke tallet, men sætningen: "Hun plejer at sidde oppe og læse avisen, og i dag ligger hun i sengen og svarer ikke rigtigt."
Alt fagligt indhold i artiklen bygger alene på kilderne ovenfor og er verificeret mod dem før udgivelse.