Dysfagi og synkebesvær

Dysfagi er besvær med at spise, drikke, tygge og synke. Det gør synkning risikabel eller ineffektiv, og det er et symptom, ikke en diagnose. Hos ældre over 75 år kan op mod hver femte have det, og det stiger ved apopleksi, Parkinsons sygdom, sklerose, demens og efter kræft i hoved og hals. Ubehandlet dysfagi giver lungebetændelse af fejlsynkning, underernæring, dehydrering, social isolation og død. Denne artikel bygger på Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje om øvre dysfagi, Lægehåndbogen, Patienthåndbogen og vejledningen om underernæring.

Tegnene

Retningslinjen lister de kliniske tegn. Se efter dem ved måltidet og imellem måltiderne:

• Hoste eller rømmen under og efter måltidet, og hoste uden for måltiderne.
• Våd, rallende eller ændret stemme efter mad og drikke. Besværet eller rallende vejrtrækning under måltidet.
• Lang tid om at synke en mundfuld, madrester i munden, savlen, mad der spyttes ud, opkastning under måltidet.
• Kvælningsfornemmelse, smerter ved synkning, frygt for at synke, atypiske hovedbevægelser, når der synkes.
• Uplanlagt vægttab, gentagne lungebetændelser og hyppige feberepisoder.

Fejlsynkning kan ske uden hoste, såkaldt stille aspiration, og den opdages ikke ved almindelig observation. Feber, rallende vejrtrækning og gentagne lungebetændelser kan være de eneste tegn, og de skal føre til undersøgelse. Sværhedsgraden kan svinge over døgnet med træthed, bevidsthed, medicin og stilling, så en borger, der spiste fint til frokost, kan fejlsynke til aften. Lægehåndbogen advarer direkte: tilskriv ikke synkebesvær normal aldring uden nærmere vurdering. Nyopstået synkebesvær hos ældre skal altid vurderes for kræft i mund, svælg og spiserør.

Hvad der skal ske, når du ser tegnene

Retningslinjen siger, at voksne i høj risiko bør tilbydes systematisk opsporing efter en fast procedure, og at tegn på dysfagi skal føre til en klinisk undersøgelse. I kommunen er det typisk ergoterapeuten, der undersøger og vurderer, om konsistensen skal ændres. Før en borger med tegn på svær dysfagi begynder at spise og drikke, bør synkefunktionen være vurderet. Det er ikke din opgave at afgøre, om borgeren kan synke; det er din opgave at stoppe, sige til og dokumentere, hvad du så.

Patienthåndbogen angiver, hvornår lægen skal kontaktes med det samme: hvis borgeren pludselig ikke kan synke væske eller spyt, hoster voldsomt eller får åndenød ved synkning, eller der er blod i spyt eller mad. Egen læge kontaktes ved vægttab, langvarige problemer, smerter ved synkning og ved våd, rallende stemme med gentagne lungebetændelser.

Det sikre måltid

Retningslinjen beskriver målrettet måltidsassistance til borgere, der ikke selv kan varetage deres sikkerhed ved måltidet. Behovet skal være vurderet og dokumenteret af en person med de rette kompetencer, og det kan omfatte:

• Siddende, oprejst stilling med hovedet i den stilling, der er aftalt. Borgeren må ikke spise eller drikke liggende eller lænet langt tilbage.
• Roligt tempo, små mundfulde, og en aftalt mængde pr. mundfuld. Vent, til munden er tom, før næste.
• Rens munden for madrester og sekret før og efter måltidet.
• Skærm mod forstyrrelser, fx fjernsyn og støj, eller giv sansestimulering, alt efter hvad der er vurderet.
• Hjælpemidler, fysisk eller verbal hjælp, og opsyn. Hold øje med tegn på fejlsynkning under hele måltidet.
• Får borgeren sondeernæring som supplement, gives den som regel efter måltidet.
• Måltidet tilrettelægges så vidt muligt i naturlige omgivelser, på sædvanlige tidspunkter og i socialt selskab.

Mundpleje

Borgere med dysfagi, der ikke selv kan, skal have hjælp til god mundhygiejne, fordi bakterier fra munden ellers giver infektion i mund, luftveje og blodbane. Tænderne børstes to gange dagligt med fluortandpasta på 1.450 ppm. Mundpleje udføres ikke, mens borgeren ligger på ryggen; brug sideleje eller halvsiddende stilling. Ved mundtørhed fugtes tænder og slimhinde med spyterstatning. Nogle bider sammen om børsten eller fejlsynker vand, og så skal stilling og fremgangsmåde tilpasses den enkelte.

Konsistenser

Kost med modificeret konsistens tilbydes efter vejledningen om underernæring til borgere, der er vurderet til at have brug for den. Den findes i tre trin: blød, som let kan deles eller moses med en gaffel; gratin, blød, ensartet og sammenhængende, spises med gaffel; og cremet, tyk og fugtig, spises med ske, og som skal kombineres med sondeernæring for at dække behovet. Væske findes i fire niveauer: umodificeret, let, moderat og meget fortykket. Fortykningsmiddel kan bevilges som hjælpemiddel efter servicelovens § 112, når dysfagien er varig, men naturligt tykke drikke som ernæringsdrikke, koldskål, kærnemælk og kakao foretrækkes, hvor det er muligt, fordi fortykningsmiddel forringer livskvaliteten og kan føre til dehydrering og underernæring. Serverer du en anden konsistens end den, der er aftalt, er det en fejl, der skal rettes og meldes, ikke en detalje.

Tjek dig selv

• Ved du, hvilken konsistens borgeren skal have, både mad og drikke, og står det i planen?
• Sad borgeren op, og blev der ventet, til munden var tom?
• Har du hørt stemmen efter måltidet?
• Har borgeren haft feber eller lungebetændelse, uden at nogen har set på synkefunktionen?

Læs også: Underernæring og væske, Tidlig opsporing af begyndende sygdom, Mundpleje i praksis og Palliativ pleje i hjemmet.

← Alle emner i Sår, hud og ernæring