Omkring 60 procent af ældre i plejebolig og hjemmepleje er i ernæringsrisiko. Ethvert uplanlagt vægttab, uanset størrelse, nedsætter den ældres trivsel og øger behovet for hjælp, og ældre genvinder sjældent vægten af sig selv, fordi appetitten ikke stiger efter sygdom, som den gør hos yngre. Det er ikke naturligt at tabe sig, fordi man er gammel. Denne artikel bygger på Sundhedsstyrelsens vejledning om underernæring fra 2022 og på Lægehåndbogens opslag om underernæring hos ældre og om dehydrering.
Vejledningen sætter månedlig vejning som det primære redskab i kommunen: ved visitation og mindst én gang om måneden, hyppigere efter sygdom. Vejning er et tilbud, og den skal standardiseres: samme vægt, samme tidspunkt på dagen, nogenlunde samme tøj, og resultatet noteres med én decimal, dato og påklædning i omsorgssystemet. Væskeophobning kan skjule et vægttab, og der skal også reageres på vægttab hos ældre med overvægt.
Et uplanlagt vægttab på 1 kg eller derover, eller flere små tab, der tilsammen overstiger 1 kg, udløser en ernæringsvurdering med Ernæringsvurderingsskemaet, EVS. Det samme gør det, hvis borgeren ikke kan eller vil vejes og svarer "ved ikke" til vægttab, hvis borgeren har tabt fysisk funktionsevne, eller hvis hverdagsobservationerne har ændret sig, fx registreret i Ændringsskemaet eller Hjulet. EVS vurderer tre ting: vægtstatus, spisevaner i den seneste uge, og risikofaktorer: tygge- og synkebesvær, behov for hjælp til at spise, og akut sygdom eller forværring af kronisk sygdom.
Lægehåndbogen giver praksis-grænser, der peger samme vej: et vægttab på over 5 procent på én måned eller over 15 procent på tre måneder, BMI under 18,5, eller et indtag på under en fjerdedel af behovet i den seneste uge, skal altid udløse en indsats. Bag et vægttab kan ligge sygdom: depression er årsag hos omkring hver tiende hjemmeboende ældre med vægttab, kræft hos 15-20 procent. Derfor hører lægen med, når vægten falder uden forklaring.
Kostformen har høj energi- og proteintæthed og består af tre små hovedmåltider og 3-5 mellemmåltider fordelt over dagen. Mellemmåltiderne skal give 30-50 procent af dagens energi, så de skal tilbydes og faktisk spises. Energi- og proteinrige drikke, fx mælkebaserede, tæller som mellemmåltid og øger både væske og energi uden at tage appetitten fra hovedmåltiderne. Nattefasten bør være kort. Småtspisende ældre skal have en daglig multivitamintablet, og alle over 70 år bør have 20 mikrogram D-vitamin og 800-1000 mg calcium dagligt, uanset om de drikker mælk. Behovet for ældre er omkring 30 kcal pr. kilo kropsvægt og mindst 1 gram protein pr. kilo om dagen. Ved genoptræning skal der spises til, ellers taber borgeren muskel i stedet for at bygge op.
Rammerne betyder lige så meget som maden: portionsstørrelse, om der er luftet ud og dækket bord, siddestilling, og om borgeren vil spise alene, sammen med andre eller skærmet. Ældre, der bor alene, er i større risiko, og måltider sammen med andre øger indtaget. Spørg, om borgeren ønsker et spisefællesskab, og hvad kommunen har. Ved demens kan evnen til at genkende, at det er tid til at spise, være sløret, og der er brug for særlige rammer.
Ældre i hjemmeplejen er i særlig høj risiko for at drikke for lidt, og tørstfølelsen svigter med alderen. Vejledningen siger, at de subjektive tegn, man ofte bruger, tør hud, mundtørhed, koncentreret urin, ikke er pålidelige. For ældre, der ikke føler tørst, sættes derfor et fast, individuelt mål. Uden særlige hensyn er det 1,6 liter om dagen for kvinder og 2,0 liter for mænd, svarende til 30-40 ml pr. kilo; resten dækkes af maden. Kaffe, te, øl og vin tæller med, og mælk giver samtidig protein. Lægehåndbogen tilføjer, at gastroenteritis er den hyppigste årsag til dehydrering, at vanddrivende medicin kan medvirke, at ældre med moderat væskemangel skal have praktisk hjælp og nødes til at drikke, og at indlæggelse bør overvejes kraftigt for plejepatienter, der ikke får drukket nok.
Vægt og kost- og væskeindtag følges, og planen justeres, hvis vægten stadig falder. Falder vægten allerede ved første opfølgning, inddrages diætist, og lægen kontaktes for at udelukke alvorlig sygdom. Ved 2 point kan der føres kost- og væskeregistrering i mindst tre dage. Alt dokumenteres i omsorgssystemet under Ernæring, og ved indlæggelse sendes ernæringsplanen med til sygehuset. Ældre i den sidste tid vejes ikke og tilbydes mad og drikke efter lyst og evne; her afgør samtalen med borger og pårørende, hvad maden betyder.
Læs også: Dysfagi og synkebesvær, Dehydrering og infektion hos ældre og Hudpleje hos ældre.
Alt fagligt indhold i artiklen bygger alene på kilderne ovenfor og er verificeret mod dem før udgivelse.