Et fald er en uventet hændelse, hvor en person ender på gulvet, jorden eller et lavere niveau. Omkring hver tredje over 65 år falder mindst én gang om året, og halvdelen af dem falder igen. Kun omkring 10 procent af faldene giver alvorlig skade, men de udgør 20-30 procent af alle skaderelaterede indlæggelser, og omkring 5 procent af fald hos ældre giver et brud, oftest i håndled, hofte eller ryg. I 2016 var der 45.500 sygehuskontakter efter fald blandt ældre i Danmark. Efter et fald, med eller uden skade, følger ofte funktionstab og angst for at falde igen. Denne artikel bygger på Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje om forebyggelse af fald og Lægehåndbogen.
Fald skyldes som regel flere faktorer hos borgeren og i omgivelserne på én gang. Ydre forhold, dårligt lys, dørtrin, løse tæpper, glat gulv, dårligt fodtøj, udløser omkring halvdelen. Retningslinjen nævner som primære risikofaktorer tidligere fald, nedsat balance og mobilitet, uhensigtsmæssig brug af visse lægemidler, nedsat kognition og adfærd, der overstiger balanceevnen. Lægehåndbogen tilføjer alder over 80, kvindekøn, svimmelhed, nedsat syn, lavt BMI, mere end fire lægemidler, psykofarmaka, tre eller flere kroniske sygdomme, gangredskab, nedsat muskelstyrke, depression, urininkontinens og smerter.
Og fald kan være det første tegn på akut sygdom. Infektion er en hyppig årsag til fald hos ældre, og gentagne uforklarlige fald kan skyldes hjerterytme, lavt blodtryk, når man rejser sig, eller uerkendt neurologisk sygdom.
Lægehåndbogen sætter to ting først: afklar, om borgeren har taget skade, og vurder, om der er en akut udløsende årsag, fx feber, hjerterytmeforstyrrelse eller blodmangel. Mål vitale værdier. Spørg, og skriv ned, hvad der skete: hvad lavede borgeren lige før, snublede eller gled hun, blev hun pludselig kraftesløs, svimmel, var der forvarsler, var der bevidsthedstab, og i så fald hvor længe. Nyopstået medicin, især antidepressiva og blodtryksmedicin, hører med.
Sundhedsstyrelsens fire spørgsmål afgør, om der skal laves en basal faldudredning. Svares der ja til bare ét, er der indikation:
Udredningen er lægens og terapeuternes: ortostatisk blodtryk, kognition, gangtest, neurologisk undersøgelse, medicin og alkohol, syn, hørelse, følesans i fødderne, blodprøver og EKG efter behov, og terapeutvurdering, gerne som hjemmebesøg. Retningslinjen kalder en grundig tværfaglig udredning essentiel og finder det uetisk at undlade den. Din opgave er at få faldet registreret, fx under Fald i Ændringsskemaet, og få udredningen sat i gang.
Retningslinjen giver disse svar, og det stærkeste af dem handler om medicin:
Lægehåndbogen supplerer: gennemgang af medicin med fokus på lægemidler, der øger faldrisikoen, calcium og D-vitamin, behandling af knogleskørhed, korrektion af syn og hørelse, hvor det kan lade sig gøre, træning i at rejse sig fra gulvet, tilpassede hjælpemidler som stok, rollator, arbejdsstol, håndtag og nødkald, og i boligen fjernelse af dørtrin, god belysning og afmærkning. Hoftebeskyttere kan muligvis beskytte plejehjemsbeboere med hyppige fald, men resultaterne er modsatrettede.
Læs også: Aktivitet og mobilisering, Måling og forståelse af vitale værdier og Delir, opsporing og handling.
Alt fagligt indhold i artiklen bygger alene på kilderne ovenfor og er verificeret mod dem før udgivelse.