Isolation i egentlig forstand findes kun på hospitaler. Der er den en lægeordination, der dokumenteres i journalen og revurderes med faste intervaller. I primærsektoren, herunder i borgerens eget hjem, bruges isolationsforanstaltninger ikke; den midlertidige bekendtgørelse under covid-19 var undtagelsen. Det, hjemmeplejen bruger, er supplerende infektionshygiejniske forholdsregler: værnemidler, rengøring, vask og aftaler med borgeren, lagt oven på de generelle forholdsregler, der altid gælder. Denne artikel bygger på NIR for primærsektoren og NIR om supplerende forholdsregler.
De generelle forholdsregler gælder ved alle opgaver hos alle borgere. Supplerende forholdsregler tilføjes, når der er få behandlingsmuligheder, øget smitterisiko, ophobning af tilfælde eller nye resistensformer: MRSA, CPO, VRE, ESBL-producerende tarmbakterier, Clostridioides difficile, norovirus og nye luftvejsinfektioner. For MRSA og CPO findes Sundhedsstyrelsens egne vejledninger, og NIR henviser til dem; de gennemgås ikke her.
Så tidligt som muligt afklares, hvilke tiltag der indføres, og borgeren instrueres i dem, netop fordi isolation ikke er mulig. Tiltagene må aldrig føre til, at undersøgelse, behandling eller genoptræning udsættes, så borgerens tilstand forværres. Ved overgang mellem sygehus og hjem skal oplysningen om en resistent bakterie følge borgeren.
Ved infektion eller bærertilstand med ESBL, VRE og andre multiresistente bakterier, der stammer fra tarmen, gælder efter NIR for primærsektoren:
Borgeren kan frit forlade boligen og deltage i sociale aktiviteter. Borgeren skal udføre håndhygiejne efter toiletbesøg, før håndtering af mad, før måltider og før boligen forlades, og bør have rent tøj og rene, tætsluttende forbindinger og inkontinenshjælpemidler på. En bærertilstand giver som regel ingen symptomer, og for tarmbakterierne findes der som regel ingen behandling, der fjerner den; kun MRSA-bærertilstand behandles. Podninger kan være falsk negative under antibiotikabehandling.
Begge smitter fækal-oralt og ved kontakt, og begge tåler alkohol. Norovirus er modstandsdygtigt over for mange desinfektionsmidler, herunder alkohol, over for udtørring og over for temperaturer op til 70 °C; få viruspartikler er nok til at gøre syg, og symptomerne kommer 10-48 timer efter smitte. Sporer fra Clostridioides difficile overlever i månedsvis i miljøet og dræbes ikke af sprit.
Udstyr bør så vidt muligt være engangs eller bundet til borgeren. Fælles udstyr, der tages med til næste borger, rengøres og desinficeres efter brug. Snavsetøj lægges i pose i boligen, og affald sorteres og lukkes dér, hvor det opstår.
Får flere borgere eller medarbejdere de samme symptomer samtidig eller inden for få dage, kan der være et udbrud. Notér for hver enkelt symptomer og startdato, notér om det kun er borgere eller også personale, og informer ledelsen på mistanken frem for at vente. Hjælp søges hos den kommunale hygiejneorganisation, ved MRSA hos regionens MRSA-enhed og ved anmeldelsespligtige sygdomme hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Det er hurtig indsats, der afgør, om smitten begrænses til få borgere.
Læs også: Værnemidler og korrekt brug, Rengøring og affald i hjemmet og Forebyggelse af smitte ved pleje.
Alt fagligt indhold i artiklen bygger alene på kilderne ovenfor og er verificeret mod dem før udgivelse.