Arbejdsdragten er ikke et værnemiddel. Den beskytter hverken dig eller borgeren ved en uren procedure, og den bliver i løbet af en arbejdsdag forurenet fra borgeren, hjemmet og dig selv. Værnemidler er det, du lægger uden på: handsker, engangsplastforklæde eller overtrækskittel, maske og beskyttelsesbriller eller visir. Denne artikel bygger på NIR for primærsektoren og på bilaget om på- og aftagning i NIR om supplerende forholdsregler.
NIR for primærsektoren gengiver Arbejdstilsynets bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler: Arbejdsgiveren skal forsyne de ansatte med egnede og effektive værnemidler, instruere i brugen og oplyse om risikoen ved at lade være. Arbejdsgiveren skal også sørge for, at værnemidlerne bruges fra arbejdets begyndelse og under hele dets udstrækning. De ansatte har pligt til at bruge dem straks og hele vejen igennem. Ledelsen er ansvarlig for, at du ikke havner i en situation, hvor et nødvendigt værnemiddel ikke er inden for rækkevidde. Mangler det i bilen eller hos borgeren, er det en ledelsessag, ikke noget du skal løse ved at undlade.
Rene handsker bruges ved sengebad, nedre toilette, bleskift og tømning af urinposer, ved nogle former for sårbehandling og forbindingsskift, ved mundpleje og tandbørstning, ved håndtering af forurenet udstyr, urene tekstiler og affald, ved kontakt med borgerens udskillelser og ved sugning i luftvejene. Sterile handsker bruges ved anlæggelse af urinvejskateter og ved nogle sårtyper.
Handsker reducerer forurening af hænderne, men fjerner den ikke. Under handsken formerer hudens bakterier sig i det varme, fugtige miljø, handsken kan have mikroskopiske huller, og hænderne forurenes, når den tages af. En handske overfører mikroorganismer i samme grad som en bar hånd. Derfor:
De mest forurenede områder på arbejdsdragten er maveregionen og lommerne. Et engangsplastforklæde bruges, når der er risiko for, at arbejdsdragten forurenes med udskillelser, bliver våd eller udsættes for stænk og sprøjt: ved tæt plejekontakt som sengebad, nedre toilette og forflytning, ved rengøring af toilet, ved håndtering af urene tekstiler og ved servering af mad. Bliver arbejdsdragten våd, bliver den mere gennemtrængelig for mikroorganismer og kan bære smitte videre til næste borger. Efter brug krænges forklædet af, så den forurenede yderside ikke rører arbejdsdragten, det kasseres straks, og der udføres håndhygiejne.
Maske og beskyttelsesbriller, eller maske og visir, bruges sammen, når der er risiko for stænk og sprøjt i ansigtet: ved pleje af borgere med hoste og ekspektorat, ved opkastning, ved sugning i luftvejene, ved skylning af sår og ved mundpleje. Det er uhensigtsmæssigt at beskytte næse og mund, men ikke øjnene. Masken tilpasses næseryg, ansigt og hage, kasseres efter brug og må ikke genbruges. Udfør håndhygiejne, før masken tages ud af dispenseren, og efter at den er kasseret. Flergangsbriller og visir rengøres efter brug og desinficeres, hvis de deles mellem flere.
Skoovertræk bruges ikke til infektionsforebyggelse. Gulvet betragtes altid som urent. Bruges de alligevel, fx i en badesituation, skal der udføres håndhygiejne efter både på- og aftagning.
Bilag 2 i NIR om supplerende forholdsregler angiver rækkefølgen, og den er den samme, uanset hvor mange af delene du bruger.
Hold hænderne fra ansigtet, mens du har værnemidler på, og skift dem, hvis de bliver ødelagt eller svært forurenede.
Værnemidler skal opbevares rent i original emballage eller i en lukket, ren pose eller kasse, og der udføres håndhygiejne, før du tager noget ud af dispenseren. Kan det ikke lade sig gøre i hjemmet, medbringer du dem selv i en ren, lukket beholder. Handsker i kittellommen er ikke rene, og ingen kan sige, hvad de har rørt.
Læs også: Håndhygiejne i borgerens hjem, Isolationspleje i eget hjem og Forebyggelse af smitte ved pleje.
Alt fagligt indhold i artiklen bygger alene på kilderne ovenfor og er verificeret mod dem før udgivelse.