Rengøring og affald i hjemmet

Rengøring fjerner det smitstof, der sidder på overflader og kontaktpunkter. Det gøres med vand og sæbe, så overfladen fremstår synligt ren, og det er en forudsætning for, at desinfektion overhovedet virker. I langt de fleste tilfælde er rengøring uden desinfektion tilstrækkelig. Denne artikel bygger på NIR for primærsektoren, NIR for rengøring og NIR for desinfektion.

Rengøring

• Brug mindst én ren klud pr. enhed, der gøres rent, og flere, hvis enheden er stor.
• Arbejd fra rent mod urent og oppefra og ned. Afløbet kommer sidst.
• Kluden skal løsne urenhederne, opsamle dem og transportere dem væk. Overfladen skal derefter tørre.
• En klud, der er taget i brug, må ikke tilbage i sæbevandet. Brugte klude og mopper vaskes eller kasseres efter hver brug.
• Mikrofiberklude opsamler mikroorganismer, men afgiver dem dårligt ved vask. Vask efter producentens anvisning, og læg forfugtede klude, der ikke er brugt inden for 8 timer, til vask.

Kontaktpunkter er de flader, hænder ofte rører: håndtag, sengehest, fjernbetjening, klokkesnor, toiletsæde, skylleknap, vandhane, sengebord, rollator og kørestol. I NIR for rengøring rengøres kontaktpunkter dagligt, og undersøgelser viser, at det i sig selv nedbringer smitterisikoen væsentligt. Gulvet er ikke et kontaktpunkt, men det er det mest urene område i hjemmet, og det bruges ikke til opbevaring af bleer, udstyr eller værnemidler.

Hvornår der desinficeres

Desinfektion supplerer rengøringen efter spild af blod, sekret, urin, afføring eller opkast, ved særligt resistente mikroorganismer og i udbrud. Synligt spild tørres straks op med sugende papir, der kasseres, stedet rengøres med almindeligt rengøringsmiddel, og først derefter desinficeres det. Der bruges værnemidler under hele forløbet. Overfladedesinfektion foretages på en ren, tør overflade, og midlet efterlades til indtørring.

Til overflader bruges midler med medium effekt, fx alkohol 70-85 procent, eller med maksimal effekt, fx et klorprodukt på 1.000 ppm. Ved Clostridioides difficile, norovirus og adenovirus skal midlet virke på alle typer mikroorganismer; her er alkohol ikke nok, og NIR om supplerende forholdsregler angiver klor på mindst 1.000 ppm til kontaktpunkter. Udstyr, der kun rører intakt hud, fx blodtryksmanchet, blodsukkerapparat og saturationsmåler, rengøres efter brug og desinficeres ved forurening med blod, sekret eller ekskret. Varmedesinfektion foretrækkes altid, hvor udstyret tåler det: kogning i mindst 5 minutter i en gryde, der er beregnet til det, efter forudgående rengøring med vand og sæbe.

Snavsetøj og vask

Alle urene tekstiler betragtes som forurenede. De håndteres, så mikroorganismer ikke hvirvles op, det vil sige uden at ryste, med handsker og forklæde, når der er risiko for forurening af hænder og arbejdsdragt, og med håndhygiejne, før du rører rent tøj. Rent og snavset holdes adskilt.

• Sengelinned, undertøj, håndklæder og tøj forurenet med blod, sårsekret, afføring eller urin vaskes ved mindst 80 °C. Ved 80 °C i 10 minutter er vasken en varmedesinfektion; over 60 °C dør de fleste virus og bakterier, men ikke de varmetolerante enterokokker.
• Tåler tøjet ikke det, bruges et vaskemiddel tilsat klor, brintoverilte eller pereddikesyre, når der er resistente mikroorganismer eller udbrud.
• Klude og mopper vaskes separat ved mindst 80 °C.
• Vasket tøj opbevares rent og tørt, så vidt hjemmet tillader det.
• Husholdningsvaskemaskiner når ikke altid den temperatur, de viser, og vask under 80 °C kan forurene maskinen og skyllevandet. Maskinen bør derfor mindst en gang om ugen køre en kogevask med tom tromle.

Din egen arbejdsdragt skiftes dagligt og vaskes på professionelt vaskeri eller ved mindst 80 °C. Bruger du privat tøj i arbejdet, hvad NIR fraråder, skiftes det dagligt og vaskes separat ved mindst 60 °C.

Affald

I et hjem er der to slags affald. Almindeligt husholdningsaffald sorteres efter kommunens regler, og herunder er følgende altid restaffald: bleer, tømte urinposer, engangsbækkener og urinkolber, stomiposer, tomme infusionsposer og forbindinger, hvor blod, pus eller urin er suget op og ikke drypper ved sammenpresning.

Klinisk risikoaffald er stikkende og skærende affald, fx kanyler og stitch-cutter, og materiale med blod, pus eller anden vævsvæske i en mængde, der drypper ved sammenpresning. Kanyler skal i kanyleboks, og dryppende affald i risikoposer.

• Sortér og kassér affaldet dér, hvor det opstår. Tag en affaldspose med til sårbehandlingen, så den gamle forbinding ryger direkte i posen, som lukkes og bæres til skraldespanden.
• Kanyleboksen står, så den ikke kan vælte, og låget er lukket.
• Udfør håndhygiejne efter al håndtering af affald, også når du har brugt handsker.

Læs også: Forebyggelse af smitte ved pleje, Værnemidler og korrekt brug og Isolationspleje i eget hjem.

← Alle emner i Hygiejne og infektionsforebyggelse