Borgeren har krav på, at sundhedspersoner tier om det, de under arbejdet erfarer eller får formodning om, angående helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger. Det er sundhedslovens § 40, og det gælder alle sundhedspersoner, altså også dem, der handler på en autoriserets ansvar, og studerende. Formodninger er med: også det, du tror, du har set. Resten af kapitel 9 handler om, hvornår tavsheden må brydes. Denne artikel bygger på sundhedslovens kapitel 9, journalføringsbekendtgørelsen og Styrelsen for Patientsikkerheds vejledning.
Med borgerens samtykke må sundhedspersoner give oplysninger videre til andre sundhedspersoner i forbindelse med behandlingen. Samtykket kan være mundtligt eller skriftligt, og det skal i journalen. Uden samtykke må oplysninger gives videre til andre sundhedspersoner, når det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb, og det sker med hensyn til borgerens interesse og behov. Det er den regel, der gør, at hjemmesygeplejen kan ringe til lægen, og at en overlevering til sygehuset kan indeholde det, sygehuset skal vide. Det er den sundhedsperson, der har oplysningen, der afgør, om videregivelsen er berettiget. Borgeren kan frabede sig, at oplysninger gives videre efter den regel, og så skal det respekteres og journalføres, sammen med den information borgeren har fået om konsekvenserne.
Videregivelse uden samtykke er også tilladt, når den er nødvendig for at varetage en åbenbar almen interesse eller væsentlige hensyn til borgeren, herunder en borger, der ikke selv kan varetage sine interesser, til sundhedspersonen eller til andre. Det er undtagelsen, ikke hovedreglen, og gives oplysninger manuelt videre efter den, skal borgeren snarest orienteres om det og formålet.
Sundhedspersoner må ved opslag i elektroniske systemer indhente oplysninger i fornødent omfang, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af borgeren. Nøgleordene er aktuel og fornødent omfang. Du må slå op på den borger, du er hos, for at gøre din opgave rigtigt. Du må ikke slå op på en borger, du ikke er i behandling af, af nysgerrighed, fordi du kender vedkommende, eller fordi en kollega spurgte. Opslag logges, og borgeren har ret til at se, hvem der har slået op og hvornår. Borgeren kan frabede sig opslag, og det skal i journalen.
Skal oplysninger gå til noget andet end behandling, fx til kommunens visitation, en forsikring, en arbejdsgiver, politiet eller en pårørende, der ikke er del af behandlingen, kræver det som udgangspunkt borgerens skriftlige samtykke, som bortfalder senest et år efter. Uden samtykke må det ske, når en lov kræver det og oplysningen har væsentlig betydning for modtagerens sagsbehandling, når det er nødvendigt af åbenbar almen interesse eller væsentlige hensyn til borgeren eller andre, når en myndighed skal føre tilsyn eller kontrol, ved akkreditering, og til opfølgning på en utilsigtet hændelse. Igen er det den, der har oplysningen, der afgør det, og manuel videregivelse af hensyn til væsentlige interesser udløser orientering af borgeren.
Pårørende har ikke en selvstændig ret til oplysninger om en borger, der lever. Grundlaget er borgerens samtykke, som kan være mundtligt, når det gælder behandlingen, og det noteres, hvem borgeren har givet lov til at få hvad. Kan borgeren ikke selv varetage sine interesser, kan videregivelse ske efter reglen om væsentlige hensyn til borgeren, og den, der giver stedfortrædende samtykke til behandling, skal have den information, det kræver. Om en afdød gælder § 45: nærmeste pårørende kan og skal efter anmodning have oplysninger om sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde, medmindre det må antages at stride mod afdødes ønske eller andre private interesser afgørende taler imod.
Praktisk betyder det: datteren, der ringer og spørger, hvordan det går med mor, får svar, hvis mor har sagt ja til det, og det står i journalen. Ellers er svaret, at du gerne vil hjælpe, men skal have mors samtykke først, og at du vil spørge hende. Det er ikke afvisning; det er borgerens ret.
Journalføringsbekendtgørelsen kræver, at samtykke til videregivelse og til opslag står i journalen, at videregivelse og modtagelse af oplysninger i behandlingen fremgår, når det er nødvendigt, med hvilke oplysninger, til hvem og på hvilket grundlag, at videregivelse uden samtykke til andre formål fremgår i nødvendigt omfang, at det fremgår, hvis borgeren har frabedt sig videregivelse eller opslag, og hvilken information borgeren fik om konsekvenserne, og at aktindsigt noteres med hvad, til hvem og på hvilket grundlag. Går oplysningerne mellem sundhedspersoner på samme sted, behøver det typisk ikke noteres.
Læs også: Journalføringspligt, Korrekt faglig dokumentation og Palliativ pleje i hjemmet.
Alt fagligt indhold i artiklen bygger alene på kilderne ovenfor og er verificeret mod dem før udgivelse.