Hjertestop og genoplivning i hjemmet

Finder du en bevidstløs borger, hvor der er mistanke om hjertestop, skal du straks tilkalde hjælp, fx ved at ringe 112, og gå i gang med livreddende behandling. Er der hjertestop, skal der som udgangspunkt forsøges genoplivning, medmindre en af seks undtagelser gælder, og er der tvivl om, hvorvidt en undtagelse gælder, skal der genoplives. Sådan er hovedreglen i Styrelsen for Patientsikkerheds vejledning om genoplivning og fravalg af genoplivningsforsøg, der gælder alle sundhedspersoner, også social- og sundhedshjælpere og -assistenter, og uanset om borgeren er i eget hjem, plejebolig eller botilbud. Denne artikel bygger på den vejledning, på sundhedsloven og bekendtgørelsen om fravalgsregistret, på styrelsens materiale til plejesektoren og på Dansk Råd for Genoplivnings danske udgave af de europæiske retningslinjer for basal genoplivning fra 2025.

Erkend hjertestop og ring 112

Hjertestop er en person, der er bevidstløs og ikke trækker vejret normalt. Rusk i skuldrene og spørg højt. Reagerer hun ikke, er hun bevidstløs, og så skal der ringes 112 med det samme; det er nyt i 2025, at man ikke længere undersøger vejrtrækningen, før man ringer. Sæt telefonen på højttaler, læg hende på ryggen, skab fri luftvej med hovedkip og hageløft, og se, føl og lyt efter normal vejrtrækning i højst 10 sekunder, mens du venter på, at opkaldet besvares. Langsom, besværet, gispende, støjende eller uregelmæssig vejrtrækning er ikke normal vejrtrækning; det er et tegn på hjertestop, ikke et livstegn, og det ses ved 30-60 procent af alle hjertestop. Kortvarige krampelignende bevægelser kan forekomme lige efter et hjertestop. Er du usikker, hjælper den sundhedsfaglige visitator på 112 dig med at afgøre det, og er der nogen tvivl, antag hjertestop og start. Risikoen ved at give hjertemassage til en, der viser sig ikke at have hjertestop, er lille i forhold til risikoen ved at vente. Er I to, går den ene i gang, mens den anden ringer og afklarer, om der er et fravalg.

Hjertemassage, indblæsninger og hjertestarter

Sæt dig på knæ ved siden af hende. Placér den ene hånds håndrod midt på brystkassen, på den nederste halvdel af brystbenet, den anden hånd ovenpå med flettede fingre, hold armene strakte og anbring dig lodret over brystkassen. Tryk mindst 5 cm ned, men ikke mere end 6 cm, med 100-120 tryk i minuttet og så få afbrydelser som muligt, og let trykket helt efter hvert tryk uden at miste kontakten. Ligger hun i sengen, skal du ikke flytte hende til gulvet; start i sengen, og tryk om nødvendigt dybere for at kompensere for madrassen. Har du lært kunstigt åndedræt, giver du 30 tryk og 2 indblæsninger, hver på cirka 1 sekund og kun så meget, at brystkassen begynder at hæve sig, og du afbryder aldrig hjertemassagen mere end 10 sekunder for at give dem; har du ikke, giver du kun hjertemassage uden afbrydelser. Hæver brystkassen sig ikke ved indblæsningerne, overvej et fremmedlegeme. Er I to, kan I skifte hvert tredje minut, fordi udmattelse hurtigt forringer hjertemassagen.

Enhver kan bruge en hjertestarter, og den skal bruges, så snart den er tilgængelig; 112 fortæller, hvor den nærmeste er, og kan sende hjerteløbere med en. Tænd den, sæt pads på den bare brystkasse, fortsæt hjertemassagen imens, hvis I er flere, og sørg for, at ingen rører ved hende, mens den analyserer, og når der gives stød. Genoptag straks hjertemassagen bagefter, uanset om der blev givet stød. Fortsæt, indtil en sundhedsfaglig person beder dig stoppe, indtil hun helt sikkert vågner, bevæger sig, åbner øjnene og trækker vejret normalt, eller indtil du er udmattet. Risikoen for smitte og for skade på dig selv ved hjertemassage og hjertestarter er lav. At finde en person med hjertestop kan være en voldsom oplevelse; de europæiske retningslinjer siger, at førstehjælpere kan have gavn af psykologisk støtte bagefter.

Ikke hjertestop: fremmedlegeme og stabilt sideleje

Et fravalg af genoplivning gælder først, når der er indtrådt hjertestop. I andre livstruende situationer skal du hjælpe, også en borger, der har fravalgt genoplivning. Kan hun pludselig ikke tale eller hoste, typisk under et måltid, så spørg, om hun har fået noget galt i halsen, og opfordr hende til at hoste. Kan hun ikke, giv op til 5 dunk i ryggen mellem skulderbladene, derefter op til 5 tryk i maven, og fortsæt skiftevis, indtil det løsner sig, eller hun bliver bevidstløs; ring 112, brug aldrig fingeren til at fjerne noget fra munden, og start hjertemassage, hvis hun bliver bevidstløs. En borger med nedsat bevidsthed, som trækker vejret normalt, lægges i stabilt sideleje og undersøges igen for vejrtrækning og bevidsthed; aldrig ved gispende vejrtrækning.

De seks undtagelser

Der skal ikke forsøges genoplivning i seks situationer:

1. Døden er indtrådt. Alle kan konstatere det, når det er åbenbart: omfattende forrådnelse eller åbenlyst dødelige skader. Plejepersonale, der har været involveret i plejen, kan også konstatere døden, når den var forventet ud fra lægens vurdering af tilstanden, og den indtræder, mens andre er til stede, eller mens borgeren er alene i sit hjem som led i terminal pleje i hjemmesygeplejen; det forudsætter, at journalen indeholder tilstrækkelige oplysninger om lægens vurdering. Den, der konstaterer døden, underretter lægen om tidspunkt og omstændigheder. En stærkt nedkølet person uden følelig puls er ikke åbenbart død.
2. En læge fravælger i situationen, fordi genoplivning vurderes udsigtsløst; det kan ske telefonisk ud fra dine oplysninger om helbred og findesituation.
3. Den behandlingsansvarlige læge har på forhånd besluttet det. Beslutningen gælder på tværs af sektorer, indtil en læge beslutter andet, og skal stå tydeligt og lettilgængeligt i journalen. En terminalerklæring eller ordination af terminal pleje er ikke i sig selv et fravalg; lægen skal tage særskilt stilling. Forbedres tilstanden væsentligt, skal lægen kontaktes for revurdering.
4. Borgeren har selv fravalgt i den aktuelle sygdomssituation. Det kan enhver habil borger, der er fyldt 18 år, når lægen har vurderet, at hun er habil og forstår konsekvenserne. Siger en borger til dig, at hun ikke vil genoplives, skal du opfordre til og hjælpe hende med hurtigst muligt at kontakte lægen. Pårørende kan ikke fravælge på vegne af en varigt inhabil borger.
5. Borgeren har registreret et fravalg. Siden 15. januar 2025 kan enhver habil borger, der er fyldt 60 år, registrere på sundhed.dk eller med en blanket, at hun ikke vil forsøges genoplivet ved hjertestop. Fravalget træder i kraft 7 dage efter registreringen, kan derefter ses i omsorgssystemet og de øvrige journalsystemer, gælder uanset årsagen til hjertestoppet, også ved ulykke, går forud for et behandlingstestamente, gælder, til borgeren selv trækker det tilbage, og er bindende for den sundhedsperson, der kender det. Kun borgeren kan registrere det; pårørende, værge og personale må ikke gøre det for hende, og det er ikke nok, at pårørende fortæller, at der er et fravalg: det skal slås op af en sundhedsperson, evt. hos AMK-vagtcentralen.
6. Behandlings- eller livstestamente, når en læge har vurderet, at borgeren er varigt inhabil, og at testamentet er trådt i kraft.

Fortrydelse, ugyldighed og identifikation

Et registreret fravalg kan trækkes tilbage for altid på sundhed.dk eller med blanket, eller midlertidigt ved, at borgeren i en aktuel sygdomssituation siger det til en sundhedsperson. Den mundtlige tilbagekaldelse gælder med det samme, men kun i den situation, og det gælder også for borgere, en læge har vurderet inhabile. Sker det over for dig, skal du journalføre det, give det videre til lægen og de andre omkring borgeren, og fortælle hende, at det kun gælder situationen, medmindre hun ændrer registreringen. Ved du, at borgeren utvivlsomt var varigt inhabil, da hun registrerede, er registreringen ikke bindende for dig, og du skal indberette det til Styrelsen for Patientsikkerhed; du har ingen pligt til at undersøge det af egen drift. Et fravalg kan kun følges, når borgeren er sikkert identificeret: af en, der tydeligt kender hende, eller med gyldig legitimation. Er der tvivl om identiteten eller om fravalget, skal der genoplives, og genopliver du en borger, der havde et fravalg, du ikke havde mulighed for at slå op, bliver du ikke sanktioneret.

Instruks, journal og samtalen i god tid

Ledelsen på behandlingsstedet skal have en skriftlig instruks om genoplivning og fravalg: hvem der kan og skal slå op i registrene og hvor, hvem der er behandlingsansvarlig læge, hvad dit ansvar er, hvordan borger og pårørende inddrages, og hvor beslutninger står i journalen. Alle, også afløsere uden uddannelse, skal kende og følge den. Enhver beslutning om fravalg skal fremgå tydeligt og lettilgængeligt af journalen, og når du konstaterer, at en borger er død, skal dødstidspunktet, omstændighederne og orienteringen af lægen som minimum stå der. Det bedste for alle er, at beslutningerne om livets afslutning bliver taget i god tid: tal med borgeren om den sidste tid, og opfordr hende til at tale med sin læge, mens hun stadig kan beslutte selv. Hvad der ellers gælder i den sidste tid, står i palliativ pleje i hjemmet.

Læs også: Samtykke til pleje og behandling, Måling og forståelse af vitale værdier og Dysfagi og synkebesvær.

← Alle emner i Rettigheder, sikkerhed og akutte situationer