Plejevederlag og de pårørende omkring dødslejet

De pårørende ved et dødsleje i hjemmet yder ofte den afgørende del af plejen og er samtidig selv blandt de mest udsatte i forløbet. Der findes en ordning til dem, den er flyttet til en ny lov, og den bliver sjældent nævnt af nogen, før det er for sent. Samtidig er der noget, de ikke bestemmer, og det er lige så vigtigt at kunne sige ordentligt.

Plejevederlag efter Ældrelovens kapitel 6

Pasning af døende stod indtil 1. juli 2025 i servicelovens kapitel 23. Det står nu i Ældrelovens kapitel 6, §§ 23-26. Afgørelser efter servicelovens § 119 og § 122, som blev truffet før den dato, er fortsat gældende, medmindre hjælpen er ophørt; de har ikke det toårige udløb, som gælder for afgørelser om personlig og praktisk hjælp. Bemærk også, at Ældrelovens § 2 undtager §§ 23-26 fra kravet om folkepensionsalder: ordningen er ikke bundet til, at den døende er ældre.

Kommunen kan efter ansøgning yde plejevederlag til en person, der passer en nærtstående, som ønsker at dø i eget hjem. Tre betingelser skal være opfyldt: hospitalsbehandling må efter en lægelig vurdering anses for udsigtsløs, tilstanden må ikke i øvrigt nødvendiggøre indlæggelse eller ophold på plejehjem eller i plejebolig, og den nærtstående skal være indforstået med, at plejeforholdet etableres.

Beløbet, og hvem der kan få det

Plejevederlaget udgør 1,5 gange det sygedagpengebeløb, modtageren ville have ret til ved egen sygdom, dog højst den hidtidige indtægt. Den, der ikke er berettiget efter den regel, får et fast månedligt beløb, som i lovteksten er angivet til 17.633 kr. i 2024-niveau og reguleres en gang om året den 1. januar, første gang 1. januar 2026. Den, der er berettiget efter den første regel, kan vælge det faste beløb i stedet, men så kan det ikke udbetales sammen med en anden offentlig forsørgelsesydelse. Deles flere om plejeopgaven, nedsættes beløbet forholdsmæssigt, og det samlede vederlag kan ikke overstige 1,5 gange det maksimale sygedagpengebeløb. I ganske særlige tilfælde kan kommunen beslutte at yde mere.

En arbejdsgiver, der betaler løn under fraværet, så den ansatte ikke har en tabt arbejdsindtægt, kan selv få udbetalt det beløb, den ansatte ellers ville have fået. Det er værd at nævne, når nogen siger, at de ikke har råd til at være der.

De fjorten dage, ingen fortæller om

Retten til plejevederlag ophører ved plejeforholdets afslutning, men ved den nærtståendes død bevares retten i indtil 14 dage efter dødsfaldet. En kortere indlæggelse på sygehus medfører ikke i sig selv, at vederlaget bortfalder. Kommunen kan træffe afgørelse om ophør, hvis pleje i hjemmet ikke længere kan anses for hensigtsmæssig.

Dertil kommer sygeplejeartiklerne efter § 26, som kommunen kan dække, når udgiften ikke dækkes på anden vis, og terminaltilskuddet efter sundhedslovens § 148, som giver fuldt tilskud til lægeordinerede lægemidler, når lægen har fastslået kort levetid og udsigtsløs hospitalsbehandling. Tilsammen er det forskellen på, at det at dø hjemme koster familien penge, og at det ikke gør.

Det, de pårørende ikke bestemmer

De nærmeste pårørende har ikke ret til at træffe beslutning om at fravælge eller fortsætte behandling, hverken livsforlængende eller lindrende. Det følger af sundhedslovens §§ 22 og 25, og det er lægen, der træffer den endelige beslutning om behandlingen og skal handle i borgerens interesse. Er borgeren blevet inhabil, men har sagt sin holdning til sine nærmeste, skal den holdning indgå i lægens vurdering. Det er ikke det samme som at bestemme, og forskellen skal siges venligt, men klart, før en datter tror, hun har fået ansvaret for sin mors død.

Det, de skal have at vide, før det sker

• Rallen. Lyden generer formodentlig ikke den døende selv. Sugning frarådes, fordi det kan fremkalde mere sekret. At sige det på forhånd er mere værd end at forklare det bagefter.
• Tørst. Den lindres ikke af væske i drop eller under huden, men af mundpleje og fugtning af læber, mund og svælg, ofte flere gange i timen. De må gerne gøre det selv, og mange har brug for at få lov.
• Vejrtrækningen. Pauser i vejrtrækningen hører til de sene tegn. Det er ikke det samme som, at hun kæmper.
• Tid. De har krav på at vide, at levetiden er meget kort, så de kan nå at sige farvel og kalde dem ind, der skal være der. Ingen bør dø alene.
• Hvem de ringer til. De skal vide det primære nummer og hvordan, også om natten. Det er den oplysning, der oftest mangler, når et forløb ender med en akut indlæggelse.

Efter dødsfaldet

Støtten til de efterladte hører med til den palliative indsats, og det er ofte egen læge eller plejepersonalet i kommunen, der har haft den tætteste kontakt og derfor bør tage kontakt bagefter. Hvad du må sige om en afdød, og til hvem, står i tavshedspligt og deling af oplysninger.

Læs også: Terminalerklæringen: hvad den udløser, og hvad den ikke gør, Når døden er indtrådt i hjemmet og Palliativ pleje i hjemmet.

← Alle emner i Den sidste tid i hjemmet