De fleste i hjemmeplejen tror, at kun en læge må konstatere, at en borger er død. Det er hovedreglen, men der er tre undtagelser, og to af dem handler netop om et privat hjem. De står i vejledningen om genoplivning fra oktober 2024, og de er værd at kunne ordentligt, fordi alternativet er, at der bliver sat genoplivning i gang på en borger, der har ligget død i timer.
En persons død kan efter sundhedslovens § 176 konstateres ved uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed eller ved uopretteligt ophør af al hjernefunktion. Udgangspunktet er, at det er læger, der konstaterer det. Andre end læger kan dog konstatere dødens indtræden ved hjertedød i tre situationer:
I de to sidste tilfælde er det en forudsætning, at der er tilstrækkelige oplysninger i journalen, herunder den behandlingsansvarlige læges vurdering af helbredstilstanden, som kan indgå i grundlaget. Er der tvivl om, hvorvidt situationen er omfattet, skal der sættes genoplivning i gang. Tvivlen falder altid ud til genoplivningens side.
Den, der har konstateret, at borgeren er død, skal underrette den behandlingsansvarlige læge eller en anden tilkaldt læge, for eksempel vagtlægen, om at døden er konstateret, om dødstidspunktet og om omstændighederne i øvrigt. Det er ikke en besked, der kan vente til dagvagten, og det er ikke noget, de pårørende skal stå for.
Ligsyn foretages af en læge for at afgøre, om dødsfaldet er indtrådt; ved ligsynet skal dødstegn iagttages, og dødsmåde og dødsårsag så vidt muligt fastslås. Uden for sygehus skal det foretages af borgerens sædvanlige læge eller dennes stedfortræder. Ingen stedlig læge kan undslå sig for at komme til stede, hvis den sædvanlige læge har gyldigt forfald, eller hvis afdøde ikke havde en sædvanlig læge på dødsstedet.
Når ligsynet er afsluttet, udsteder lægen dødsattesten. Liget må ikke begraves, brændes eller føres ud af landet, før attesten er udstedt.
Det er lægen, der indberetter, men det er ofte plejen, der har oplysningerne, og derfor skal du kende listen. Efter sundhedslovens § 179 skal den læge, der tilkaldes i anledning af et dødsfald, indberette til politiet blandt andet når dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, selvmord eller ulykkestilfælde, når en person findes død, når døden er indtrådt pludseligt og ikke er forudset af lægefaglige grunde, når døden kan være en følge af fejl, forsømmelse eller en ulykkelig hændelse i forbindelse med behandling eller forebyggelse af sygdom, og når det i øvrigt ikke med sikkerhed kan udelukkes, at dødsfaldet har politimæssig interesse.
Punktet om at blive fundet død er det, hjemmeplejen møder. Det betyder ikke, at der er sket noget kriminelt, og det skal siges til de pårørende, før de bliver bange. Der kan undlades retslægeligt ligsyn i netop den situation, hvis politiet og Styrelsen for Patientsikkerhed er enige om, at de foreliggende oplysninger gør det åbenbart, at der er tale om naturlig død. Dine observationer af, hvordan borgeren blev fundet, og hvad journalen siger om hendes tilstand, er en del af det grundlag.
En person, der antages at være død, skal anbringes under forsvarlige forhold. Er dødens indtræden ikke åbenbar, skal hun være under jævnligt tilsyn og må ikke føres til lighus, før en læge har iagttaget dødstegn. Før ligsynet er afsluttet og dødsattesten udstedt, må liget ikke anbringes i kiste eller føres til kapel. Plejepersonalet gør den døde i stand, og familien informeres om næste skridt, herunder kontakt til bedemand.
Medicinen i hjemmet, herunder resten af tryghedskassen, skal håndteres efter arbejdsstedets instruks; den forsvinder ikke af sig selv, og den må ikke blive stående uden en aftale om, hvem der henter den.
Læs også: Fravalg af genoplivning og livsforlængende behandling, Plejevederlag og de pårørende omkring dødslejet og Tavshedspligt og deling af oplysninger.
Alt fagligt indhold i artiklen bygger alene på kilderne ovenfor og er verificeret mod dem før udgivelse.