Begge vejledninger fra oktober 2024 er skrevet til alle sundhedspersoner og nævner udtrykkeligt social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere som en af de to store grupper, de er særligt relevante for. De gælder, uanset om borgeren er i eget hjem, i plejebolig eller på et sygehus. Det er altså ikke stof, der hører til på en afdeling. Det hører til i den tidlige morgenvagt.
Finder du en bevidstløs borger, hvor der er mistanke om hjertestop, skal du straks tilkalde hjælp, for eksempel ved at ringe 112, og sætte livreddende behandling i gang. Vurderes det, at der er hjertestop, skal der som udgangspunkt forsøges genoplivning. Kun seks undtagelser bryder det:
Er der tvivl om, hvorvidt en undtagelse gælder, skal der genoplives. Det gælder også ved tvivl om, hvem borgeren er: en bevidstløs kan ikke identificere sig selv, så sikker identifikation kræver, at en person med tydeligt kendskab til hende oplyser navn og personnummer, eller at hun har gyldigt pas, kørekort eller legitimationskort på sig, eller både sundhedskort og et billed-id, der stemmer overens. Kan hun ikke identificeres, kan et fravalg ikke efterleves, og der skal genoplives.
Et fravalg gælder først, når hjertestoppet er indtrådt. Det siger vejledningen direkte. Et forudgående fravalg af genoplivningsforsøg har altså ingen betydning for, hvordan du handler i alle andre akutte situationer. Vurderes det, at der ikke er hjertestop, skal øvrig livreddende behandling fortsættes. En borger med fravalg, der har lavt blodsukker, en blødning eller en forværring i KOL, skal behandles som enhver anden.
Livsforlængende behandling er ikke det samme som genoplivning. Livsforlængende behandling er behandling, hvor der ikke er udsigt til helbredelse, bedring eller lindring, men alene til en vis livsforlængelse: respirator, ernæring i blodåren, sondeernæring og væsketilførsel. Genoplivning er også livsforlængende behandling, men den har sin egen vejledning. De to beslutninger træffes hver for sig, og den ene følger ikke automatisk af den anden.
Det er den behandlingsansvarlige læge, altså egen læge eller en sygehuslæge, der træffer beslutningen. Borgeren skal inddrages, men kan ikke kræve en bestemt behandling. Genoplivning kan vurderes udsigtsløs, når borgeren er uafvendeligt døende; når hun er så svært invalideret, at hun varigt er ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt, og lægen vurderer, at hun er afskåret fra enhver form for meningsfuld menneskelig kontakt; eller når genoplivning måske kan føre til overlevelse, men de fysiske konsekvenser vurderes at være meget alvorlige og lidelsesfulde. Er borgeren blevet inhabil, men forinden har sagt sin holdning, for eksempel til sine nærmeste, skal det indgå i lægens vurdering.
Sundhedslovens § 25 a giver enhver, der er fyldt 60 år og er i stand til at varetage sine helbredsforhold, ret til at registrere et fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop. Registreringen sker i et centralt register, og fravalget træder i kraft syv dage efter. Det kan til enhver tid trækkes tilbage, og det er bindende for den sundhedsperson, der har kendskab til det.
Et behandlingstestamente efter § 26 er noget andet og kan oprettes fra 18 år. Her kan borgeren bestemme, at hun ikke ønsker livsforlængende behandling, hvis hun er uafvendeligt døende; hvis sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke eller hjertestop har medført så svær invaliditet, at hun varigt vil være ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt; eller hvor behandlingen kan føre til overlevelse, men konsekvenserne vurderes meget alvorlige og lidelsesfulde. Et testamente er ikke i sig selv et fravalg i den aktuelle situation: en læge skal have vurderet, at det er trådt i kraft.
Det sker oftere til den, der kommer hver dag, end til den, der ser hende to gange om året. Vejledningen om livsforlængende behandling siger, hvad du gør: opholder borgeren sig i eget hjem eller i plejebolig, og giver hun udtryk for, at hun ikke ønsker livsforlængende behandling iværksat eller fortsat, skal du opfordre til og hjælpe hende med hurtigst muligt at kontakte den behandlingsansvarlige læge. Du skal desuden løbende vurdere tilstanden og på en hensynsfuld måde sørge for, at hun har mulighed for at sige, hvad hun ønsker for livets afslutning.
Beslutninger og vurderinger skal journalføres, og det er ledelsen på behandlingsstedet, der har ansvaret for, at der findes instrukser for området. Mangler de, hvor du arbejder, er det ikke din opgave at opfinde dem, men det er din opgave at sige det. Se Journalføringspligt og Ansvar og kompetencegrænser.
Læs også: Hjertestop og genoplivning i hjemmet, Når døden er indtrådt i hjemmet og Samtykke til pleje og behandling.
Alt fagligt indhold i artiklen bygger alene på kilderne ovenfor og er verificeret mod dem før udgivelse.