To tilstande, der hænger sammen som årsag og følge. Gingivitis er betændelse i tandkødet: det bliver hævet, blankt, mørkerødt og bløder let, og tilhæftningen til tanden løsnes. Parodontitis er en videreudvikling af det, hvor lommerne mellem tand og tandkød uddybes, og den kæbeknogle, der bærer tanden, nedbrydes.
De første og dominerende symptomer ved gingivitis er et betændt tandkød, som let bløder ved tandbørstning og ved brug af mellemrumsbørster eller andre hjælpemidler. Betændelsen skyldes bakterielle belægninger på tændernes overflade. Blod i vasken efter tandbørstningen er altså ikke et tegn på, at der er børstet for hårdt. Det er et tegn på, at der er belægninger, der ikke er børstet væk.
Parodontitis er som regel uden symptomer for borgeren, indtil sygdommen er så fremskreden, at tænderne løsner sig. Den kan undertiden opdages på, at tandkødet trækker sig tilbage, eller at tænderne vandrer, så der kommer større mellemrum. Der kan være dårlig ånde, og der kan komme blødning og eventuelt pus fra lommerne ved let berøring af tandkødet. Ved fremskreden parodontitis ses tilbagetrukket tandkød, løse tænder, vandrende tænder og til sidst tab af tænder. Dannes der en byld, opstår smerter, hævelse og dårlig ånde.
For en borger, der ikke selv fortæller om sin mund, er de synlige tegn derfor: tandkød der har trukket sig, mellemrum der er blevet større siden sidst, en tand der sidder løs, og en ånde der har ændret sig. Det er ting, man ser, når man hjælper med mundplejen hver dag, og kun der. Se Mundpleje i praksis.
Tandlægen eller tandplejeren kan fjerne tandsten og bløde belægninger, og ved fremskredne former kan kirurgisk behandling være nødvendig for at gøre lommerne mindre. Men kilden siger det klart: ingen behandling hjælper uden tilstrækkelig daglig tandpleje derhjemme, og regelmæssig undersøgelse og behandling hos tandlæge eller tandplejer er også afgørende.
Det gør den daglige mundpleje til selve behandlingen og ikke til en forberedelse til den. Hos en borger, der ikke selv kan børste tænder, er det hjemmeplejen, der udfører den del af behandlingen, uanset hvad der ellers står i besøgets beskrivelse.
Ved mistanke om gingivitis eller parodontitis bør borgeren henvises til tandlæge eller tandplejer. Kan hun ikke bruge det almindelige tandplejetilbud, er det netop dér, den kommunale ordning kommer ind; se Omsorgstandpleje og specialtandpleje. Hurtigt fremadskridende parodontitis optræder i øvrigt ofte i familier, hvilket er værd at nævne, når en pårørende spørger.
Læs også: Mundsvamp, protesestomatitis og mundvige og Tør mund: medicinen er den hyppigste årsag.
Alt fagligt indhold i artiklen bygger alene på kilderne ovenfor og er verificeret mod dem før udgivelse.