Mundsvamp, protesestomatitis og mundvige

Gærsvamp i munden hedder oral candidose, og den er en af de tilstande, hjemmeplejen ser først og oftest, fordi den sidder et sted, kun den, der hjælper med mundplejen, kigger ind i. Symptomerne varierer fra ingen til en brændende, sviende fornemmelse, ændret smagsoplevelse med en metallisk eller syrlig smag, og en fornemmelse af tør mund. Generne kan påvirke appetitten og lysten til at spise og derved føre til vægttab, og de forringer det almene velbefindende.

Formerne, og hvad de ser ud som

• Akut pseudomembranøs candidose, i daglig tale trøske, giver hvidlige belægninger, der kan skrabes af. Den ses typisk ved svækket almentilstand, ved immundefekt og under eller efter behandling med bredspektret antibiotikum, cellegift eller binyrebarkhormon.
• Erytematøs candidose giver ikke belægninger, men diffus eller pletvis rødme i slimhinden. Den overses let, netop fordi der ikke er noget hvidt at se.
• Hyperplastisk candidose giver en eller flere hvidlige, fortykkede plamager, der ikke kan skrabes af, oftest i kindslimhinden og på tungen.
• Protesestomatitis ses som rødme og eventuelt en granuleret overflade i slimhinden under en protese. Den giver hos de fleste ingen eller kun få symptomer, og den kan skyldes en dårligt tilpasset protese og mangelfuld renholdelse.

Forskellen mellem afskrabelig og uafskrabelig er den ene observation, der er værd at skrive i journalen, fordi den peger i to forskellige retninger. Og en uafskrabelig hvid plamage er ikke noget, plejen selv konkluderer på: der findes andre hvide og røde forandringer i mundslimhinden, blandt andet lichen planus, leukoplaki og erytroplaki, som ligner.

Mundvigene

Hos nogle er mundvigene røde med revner. Det kaldes angulær cheilitis og optræder ofte sammen med protesestomatitis. Det er ikke bare tørre læber, og det forsvinder sjældent af læbepomade alene.

Det, der forebygger

God protesehygiejne og det at tage protesen ud om natten har både forebyggende og helbredende virkning ved protesestomatitis. Det er formentlig det enkelte råd i denne artikel, der flytter mest, og det koster ingenting. Tør mund disponerer i øvrigt for svamp, så de to ting skal ses sammen; se Tør mund: medicinen er den hyppigste årsag.

Behandlingen, og hvad der skal til før den

Ved verificeret diagnose behandles med et svampemiddel, og lokalbehandling virker i langt de fleste tilfælde; kun i helt særlige tilfælde bruges systemisk behandling. Behandling kan påbegyndes uden forudgående skrab eller podning, når der er tydelige kliniske tegn på infektion, for eksempel trøske, og en oplagt disponerende faktor, for eksempel en netop afsluttet behandling med bredspektret penicillin. I øvrigt bør der ikke sættes svampebehandling i gang uden at diagnosen er bekræftet ved skrab, podning med dyrkning eller biopsi.

Det betyder i praksis, at plejens opgave er at beskrive præcist, hvad der ses, hvor det sidder, om belægningen kan skrabes af, og hvilken medicin borgeren har fået de seneste uger. Det er de oplysninger, lægen skal bruge for at kunne handle uden at gætte.

Læs også: Mundpleje i praksis, Tandkødsbetændelse og parodontitis og Underernæring og væske.

← Alle emner i Mund, tænder og synk