BorgerguidenFaglig videnMund, tænder og synk › Tør mund: medicinen er den hyppigste årsag
Faglig viden · til medarbejdere i hjemmeplejen

Tør mund: medicinen er den hyppigste årsag

To ord dækker to forskellige ting, og forskellen er værd at holde fast i. Xerostomi er den subjektive fornemmelse af tør mund. Hyposalivation er en målbart nedsat spytsekretion. De følges ofte ad, men ikke altid: en borger kan klage over tør mund uden at have målbart nedsat spyt, og uanset hvad en objektiv undersøgelse viser, bør hun have vejledning og hjælp.

Det, der er mere end tørhed

Xerostomi er det primære symptom på nedsat spytsekretion, men der følger ofte andet med: tørst, tørre læber, ømhed, svie og brænden i mundslimhinden, problemer med at spise krydret og syrligt, ændret eller forringet smagssans, problemer med at tygge, synke og tale, sejt og skummende spyt, halsbrand og dårlig ånde. For en borger, der ikke længere selv sætter ord på, ser det udefra ud som at hun spiser dårligt, taler mindre og virker utilpas. Det er derfor, en tør mund er et ernæringsproblem, før nogen kalder det et mundproblem. Se Underernæring og væske.

Det første, der skal gøres

Kilden siger det uden forbehold: den hyppigste baggrund for hyposalivation er medicinindtagelse, og derfor er en medicingennemgang afgørende. Det er ikke plejens opgave at ændre i medicinen, men det er plejens opgave at melde, at munden er tør, og at bede om, at det indgår i den næste gennemgang. Behandlingen af tør mund kan netop være en ændret medicinering, altså at et præparat skiftes ud, sættes ned eller ud. Se Medicinhåndtering i hjemmet.

Det, der kan gøres i hjemmet

Behandlingen har to spor: at fremme væskemængden i munden ved at stimulere spytsekretionen og ved at tilføre fugt direkte, og at forebygge huller i tænderne og beskytte slimhinden. Fugt kan tilføres med vand, vegetabilsk olie eller forskellige spyterstatningsprodukter. Rådet til borgeren er at stimulere spytsekretionen og fugte mundslimhinden regelmæssigt, for eksempel med vand, og at gå hyppigt og regelmæssigt til tandeftersyn og tandrensning. Fluor er det vigtigste enkelte forebyggende middel mod huller, når munden er tør.

Følgerne, hvis det får lov at stå

Længerevarende nedsat spytsekretion er ofte ledsaget af betydelig cariesaktivitet, altså mange huller på kort tid. Dertil kommer oral candidose, og ofte ses en glat, furet tunge, tynd og tør slimhinde og revner i mundvigene. Klinisk finder man en tør mundslimhinde med sejt, skummende spyt, undertiden med svamp oveni.

Her er en fælde, det er værd at kende: oral candidose kan selv give svie, brænden, en sur eller metallisk smag og en fornemmelse af tør mund. Behandles svampen med held, forsvinder de symptomer. Så en tør mund er ikke altid tør mund.

Hvornår der skal udredes

Ved mistanke om vedvarende xerostomi og hyposalivation bør borgeren henvises til udredning på en specialafdeling, hvor der måles på spytsekretionens hastighed. Der er tale om hyposalivation, når den gennemsnitlige ustimulerede spytsekretion er 0,1 ml i minuttet eller derunder, hvor det normale er 0,3 til 0,5, og når den tyggestimulerede er 0,7 ml i minuttet eller derunder, hvor det normale er 1 til 2. Ved mistanke om Sjøgrens sygdom, anden autoimmun sygdom eller mangeltilstande tages blodprøver.

Læs også: Mundpleje i praksis, Dysfagi og synkebesvær og Omsorgstandpleje og specialtandpleje.

Kilder

Alt fagligt indhold i artiklen bygger alene på kilderne ovenfor og er verificeret mod dem før udgivelse.

← Alle emner i Mund, tænder og synk