Kramper og krampeanfald

En borger falder om bevidstløs med krampetrækninger. De fleste krampeanfald går over af sig selv, og det vigtigste er at hindre, at hun kommer til skade undervejs. Det svære er ikke at gøre noget. Det svære er at lade være med at gøre det forkerte, og at kunne sige bagefter, hvad der faktisk skete.

Under anfaldet

• Se på uret i de første to til tre minutter, så episoden kan tidsfæstes. Tiden er den vigtigste oplysning, der findes, og den kan ikke rekonstrueres bagefter.
• Pas på, at hun ikke kommer til skade, og læg noget blødt under hovedet.
• Put ikke noget i munden eller mellem tænderne. Det kan skade tænderne eller komme galt i halsen.
• Skærm hende mod nysgerrighed.
• Varer kramperne mere end to til tre minutter, så ring 112.

Når kramperne er ophørt

Læg hende i stabilt sideleje. Hun er ofte meget træt og forvirret bagefter, og den reorienteringsfase er normal og ikke i sig selv et nyt problem.

Det, der skal måles bagefter

Blodsukkeret skal måles for at udelukke lavt blodsukker, og temperaturen for at vurdere, om en infektion i centralnervesystemet kan være baggrunden. Det er ikke oplysninger, der kan vente, fordi de peger på to helt forskellige behandlinger.

De årsager, der ikke er epilepsi

Epilepsi er en hyppig årsag og er næsten altid kendt af borgeren selv eller af dem omkring hende; anfaldet går som regel over efter sekunder eller minutter. Men fire andre ting ligner:

• Besvimelse. Svimmel, sorten for øjnene, bleg og koldsvedende, og der kan ses helt kortvarige trækninger af få sekunder.
• Hjertestop. Kortvarige kramper, og så trækker hun ikke vejret, når kramperne holder op. Der er hverken puls eller blodtryk, huden er bleg og siden blå. Det er den ene, du ikke må overse, fordi den kræver genoplivning nu. Se Hjertestop og genoplivning i hjemmet.
• Lavt blodsukker. Anfaldet ligner et epileptisk, og det ses oftest hos borgere med kendt diabetes, der har fået for meget insulin. Hun er bleg og koldsvedende. Se Lavt blodsukker.
• Abstinenskramper. Ligner også et epileptisk anfald, og opstår inden for 24 til 48 timer efter ophør af et stort alkoholforbrug, eller inden for en uge efter ophør af et stort forbrug af benzodiazepiner eller barbiturater. Det er værd at vide, når en borger er blevet indlagt eller har fået ændret sin sovemedicin. Se Alkohol hos ældre og Søvn og sovemedicin hos ældre.

Status epilepticus

Epileptiske anfald går normalt over af sig selv, men i sjældne tilfælde gør de ikke. Ved en varighed over fem minutter taler man om status epilepticus, og det samme gælder, hvis der er gentagne anfald, uden at borgeren når sin sædvanlige tilstand imellem dem. Det er en akut tilstand, der skal henvises akut, altså 112. Behandlingen er midazolam i kindposen eller diazepam i endetarmen, og på sygehuset gives et antiepileptikum.

Bemærk forskellen på de to tidsgrænser: ring ved to til tre minutter, og ved fem minutter har tilstanden sit eget navn og sin egen hastende behandling. Ventes der på, at det går over af sig selv, er det den grænse, der overskrides.

Det, du skal kunne fortælle

• Hvornår anfaldet begyndte, og hvor længe det varede. Med ur, ikke med fornemmelse.
• Hvordan det så ud: hele kroppen eller en del, øjnene, vejrtrækningen.
• Om hun trak vejret, da kramperne stoppede, og om der var puls.
• Blodsukker og temperatur.
• Om hun er kendt med epilepsi, hvilken medicin hun får, og om der er ændret noget for nylig.

Læs også: Måling og forståelse af vitale værdier og Korrekt faglig dokumentation.

← Alle emner i Akutte situationer