Nervesmerter, neuropatiske smerter, kommer fra skade eller sygdom i nervesystemet selv. De er ofte sviende, brændende, jagende eller skærende, sidder i det område, nerven forsyner, og kan ledsages af overfølsomhed, hvor let berøring, en dyne eller en strømpe gør ondt. Det vigtigste at vide i hjemmeplejen er, at almindelige smertestillende som paracetamol og NSAID sædvanligvis ikke virker på dem, og at de allerfleste nervesmerter alligevel kan mindskes med den rigtige medicin. En borger, der klager over brændende fødder om natten og får paracetamol, bliver ikke hjulpet, og det er plejen, der skal sige, at det ikke virker. Det andet, der er vigtigt, er, at kilden udtrykkeligt siger, at det er vigtigt at anerkende smerter, selv om der er sparsomme fund. Der er ikke noget at se.
Diabetisk neuropati er den mest almindelige neurologiske komplikation til diabetes. Den rammer de længste nervefibre først, så symptomerne begynder i tæer og fødder, symmetrisk, og breder sig strømpeformet opad. Kilden lister de spørgsmål, lægen stiller, og de er også plejens: Er du usikker ved gang, går du som en fuld mand, bliver det værre i mørke? Har du brændende, værkende smerte eller ømhed i lægge eller fødder, værst i hvile eller om natten? Prikken eller stikken, følelsesløshed? Hos mænd gradvist erektionssvigt, som kan være tegn på autonom neuropati. Den autonome del giver også blodtryksfald, når borgeren rejser sig, kronisk diarré eller forstoppelse, og forsinket mavetømning, der kan afhjælpes med hyppige små måltider. Omkring 10-20 procent med den almindelige form har smerter. Hovedelementerne i behandlingen er god blodsukkerkontrol, som klinisk erfaring siger også bedrer smerterne, forebyggelse af fodsår, og forebyggelse af fald.
Foden er det, plejen ser hver dag. Borgeren bemærker ofte ikke selv tabet af følesans, og det er vigtigt, at hun får at vide, at hun har mistet den og derfor lettere skader sine fødder. Rådene er konkrete: tjek fødderne hver aften for sår, røde punkter og sprækker, brug trykaflastende fodtøj, gå nye sko til gradvist, brug tykke strømper uden sømme, der skiftes dagligt, klip og fil negle forsigtigt, se op i skoene, før de tages på, og kontakt lægen snarest ved sår. Ved mangeårig diabetes er det normale inflammatoriske svar ofte svækket, så et sår kan være inficeret trods beskedne eller fraværende tegn på infektion. En borger, der ikke kan nå eller se sine fødder, bør henvises til fodterapeut med erfaring i diabetes. Se Diabetes hos ældre: blodsukker, fødder og akut sygdom og Hudpleje hos ældre.
Polyneuropati viser sig med strømpe- og eventuelt handskeformet nedsat følesans, svage senereflekser og nedsat kraft, mest yderst i arme og ben. Symptomerne starter i tæerne og breder sig til fødder, underben og siden hænder. Nedsat ledsans giver klodsethed og balancebesvær, og det er en faldrisiko, som ikke ligner en faldrisiko. Årsagerne er mange: diabetes, alkoholoverforbrug, nyresvigt, B12-mangel, lavt stofskifte, medicin som amiodaron og metronidazol og kemoterapi, statiner, og en M-komponent i blodet, som omkring 10 procent har og som kræver hæmatologisk udredning. Type 2-diabetes kan debutere med polyneuropati. I omkring 50 procent findes ingen årsag. Behandlingen retter sig mod årsagen, ved alkohol at drikke mindre, og desuden smertebehandling og fysisk træning, eventuelt fysioterapi. Det, plejen kan bidrage med, er tidslinjen og listen: hvornår begyndte det, hvad er der kommet til af medicin, hvor meget drikker han, og findes det i familien.
Førstevalget er de sekundære smertestillende: amitriptylin, gabapentin, pregabalin og duloxetin, som regnes for ligeværdige, og valget afhænger af borgerens øvrige sygdom. Amitriptylin gives til natten, er sløvende og derfor særligt nyttigt ved natlige smerter, der ødelægger søvnen, og startes med 10 mg med langsom øgning til højst 75 mg; almindelige bivirkninger er sløvhed, mundtørhed, forstoppelse, besvær med at komme i gang med vandladningen og vægtøgning, og EKG bør tages før start. Gabapentin startes med 300 mg og øges gradvist; bivirkningerne er træthed, svimmelhed og usikker gang i starten. Pregabalin giver hovedpine, træthed, svimmelhed og påvirket tænkning. Duloxetin giver kvalme, mundtørhed og hovedpine. Alle fire trappes op over uger, og hos ældre er det tolerancen, der afgør valget. Lidocainplaster og capsaicinplaster kan bruges lokalt. Opioider, herunder tramadol, er tredjevalg og bør om muligt varetages af speciallæger med kompetence i smertebehandling. Hvad plejen skal se efter, står i Langvarige smerter hos ældre: trappen, paracetamol, NSAID og det, der ikke er medicin.
Herpes zoster er en genopblussen af skoldkoppevirus, som ligger i en nerverod efter skoldkopperne, og det rammer 10-30 procent i løbet af livet, hyppigere med alderen. Smerte er det hyppigste symptom: omkring 75 procent har smerter i området i 1-5 dage, før udslættet kommer, brændende, dybe og stikkende, og de kan være så udtalte, at de ligner hjerteinfarkt, galdesten eller nyresten. Så kommer et halvsidigt udslæt, der følger et hudområde, oftest i ansigt eller på kroppen, med små blærer på rød hud, der bliver til skorper efter 7-10 dage og heler i løbet af 2-3 uger. Hos omkring 20 procent er der feber og almen påvirkning. Blærerne indeholder levende virus og kan smitte personer, der ikke har haft skoldkopper, med skoldkopper, så borgeren bør holdes fra personer med svækket immunforsvar, der ikke har haft dem. Udslættet holdes rent og tørt og dækkes med steril, ikke-klæbende bandage.
Tiden er det afgørende. Antiviral behandling med aciclovir eller valaciclovir har effekt, hvis den begyndes inden 72 timer efter udbruddet, og den er indiceret ved udbredt og smertefuld helvedesild, ved zoster i øje eller øre, hos immunsvækkede, og ved alder over 50 år på grund af risikoen for postherpetisk neuralgi. Sidder udslættet i panden eller på næsetippen, er øjet truet, og borgeren skal ses af øjenlæge; uden behandling får omkring 50 procent komplikationer i øjet. Smerterne under udbruddet skal behandles med et fast regime, ikke efter behov; paracetamol og NSAID er nok ved lette smerter, men ved mere fremtrædende smerter er de uden tilstrækkelig effekt, og amitriptylin, gabapentin og opioider er effektive. Hos ældre kan kortvarig indlæggelse blive nødvendig. Det, plejen ser først, er derfor ikke udslættet, men den ældre, der pludselig har brændende smerter i den ene side af kroppen uden grund. Det er en grund til at ringe samme dag.
Postherpetisk neuralgi er smerter, der varer ved, efter at huden er helet, i måneder og år. Den er sjælden under 50 år og ses hos op til 35 procent over 80, og risikoen er større ved stærke smerter i zosterperioden, stort udslæt og smerter før udslættet. Paracetamol og NSAID er ofte utilstrækkelige; gabapentin og tricykliske antidepressiva bruges. Forebyggelsen er tidlig antiviral behandling, ordentlig smertebehandling under udbruddet, og vaccination: en ikke-levende vaccine til personer over 50 år, der har haft skoldkopper, givet som 2 injektioner med 2 måneders interval, med over 90 procent beskyttelse mod helvedesild og dermed mod neuralgien. Det er en oplysning, mange ældre ikke har fået.
Læs også: Smertevurdering hos ældre og ved demens, Faldudredning og forebyggelse og Forebyggelse af smitte ved pleje.
Alt fagligt indhold i artiklen bygger alene på kilderne ovenfor og er verificeret mod dem før udgivelse.