Der er omkring 550 selvmord om året i Danmark, svarende til ca. 1 procent af alle dødsfald, og der skønnes at være ca. 10.000 selvmordsforsøg. Selvmord er tre gange så hyppigt hos mænd som hos kvinder, og risikoen er øget blandt enlige ældre mænd. Ældre med fysisk eller psykisk sygdom, mennesker, der har mistet en ægtefælle, ensomme og ældre uden nær kontakt med familie, særligt mænd, står alle på kildens liste over dem, der er i særlig fare. Det er hjemmeplejens borgere. Og det, der gør emnet til et plejeemne, er tallene om varsler: ca. 80 procent af dem, der forsøger selvmord, har givet varsel gennem udtalelser, beskeder eller opførsel. Omkring halvdelen opsøgte læge inden for den sidste måned, og 10-40 procent ugen før. Men kun 3-5 procent siger spontant, at de ønsker at dø. Varslerne gives, men de skal opfanges, og de gives ofte til den, der er der.
Langt hovedparten, 90 procent, af dem, der dør ved selvmord, har en psykisk sygdom, herunder misbrug af alkohol eller stoffer, og over halvdelen har en depression; depressive lidelser tegner sig for omkring 60 procent af selvmordene. De færreste af de deprimerede, der dør for egen hånd, er i antidepressiv behandling, og op til halvdelen af alvorlige depressioner opdages ikke hos den praktiserende læge. Hos ældre ser depressionen tit ikke ud som depression, men som kropslige klager, uro eller "demens", og ubehandlet er den forbundet med selvmordsforsøg. Derfor er opsporing af depression det vigtigste, hjemmeplejen kan gøre for at forebygge selvmord, og det er beskrevet i Depression hos ældre. Alkohol er den anden store faktor; se Alkohol hos ældre.
Tidligere selvmordsforsøg er en vigtig faktor og giver 10-30 gange øget risiko; 10-40 procent gentager forsøget, og risikoen varer i mange år. Nyudskrevet fra psykiatrisk afdeling inden for 4 uger er en meget stærk risikofaktor, 100-200 gange øget. Andre risikosituationer, plejen ser: en alvorlig somatisk sygdom, en krise efter at have fået en alvorlig diagnose, tabet af en ægtefælle, og tiden lige efter opstart af antidepressiv medicin, hvor risikoen kan være øget, og ved begyndende bedring, hvor energien kommer før håbet. En trussel om selvmord skal aldrig negligeres, heller ikke når den bruges som pres i en konflikt. Forhold, der taler imod alvorlig fare, er et stærkt følelsesmæssigt engagement i mennesker eller ideer, religiøse eller moralske barrierer, ansvar for andre og tanker og planer for fremtiden. En borger, der har ordnet sine ting, givet sine ejendele væk, sagt farvel på en ny måde eller holdt op med at planlægge, har gjort det modsatte.
Mange undlader at spørge om selvmordstanker af frygt for at plante dem. Forskningen viser, at det næppe er et problem; tværtimod kan det være en lettelse at tale om det. De spørgsmål, lægen bruger, kan plejen også stille, roligt og direkte: Har du tanker om ikke at ville leve? Har du tanker om at gøre en ende på det? Har du planer? Har du prøvet før? Er der sket noget nyt for nylig? Er der noget, der holder dig her? Det vigtigste er at signalere, at du tager tankerne alvorligt, og at der er hjælp at få. Ellers kan man komme til at bekræfte en deprimeret borger i, at alt er håbløst. Svarene skrives ned med borgerens egne ord og gives videre samme dag. Det er ikke en fortrolighed, du kan love at holde for dig selv; det er en oplysning, der kan redde et liv, og tavshedspligten står ikke i vejen for at give den videre til den behandlingsansvarlige. Se Tavshedspligt og deling af oplysninger.
Er borgeren i akut fare, har konkrete planer, adgang til midler og ingen afstand til tankerne, ringer du 112 eller kontakter psykiatrisk skadestue, og du forlader hende ikke, mens du venter. Patienter, der skønnes selvmordsfarlige, skal indlægges akut på psykiatrisk afdeling, om nødvendigt med tvang, hvis de er psykotiske eller i en tilstand, der kan ligestilles med det. Er faren ikke akut, men tankerne der, er det lægen samme dag, og aldrig en besked i journalen, der først læses i morgen. Fjern det, der kan bruges, hvor det er muligt: ophobet medicin er det oplagte i et hjem, hvor plejen doserer, og et lager af gamle tabletter i skuffen er en risiko, der skal meldes. Efter et selvmordsforsøg vil de fleste blive indlagt på somatisk afdeling og bør tilbydes psykiatrisk vurdering; tiden efter et forsøg er ofte et gunstigt udgangspunkt for at ændre en livssituation, og der findes regionale selvmordsforebyggende teams, som kan tage imod hurtigt. Og de, der har været tæt på et selvmord, pårørende, venner og også personalet, har selv stort behov for støtte.
Kognitiv adfærdsterapi har vist effekt, langvarig antidepressiv behandling forebygger selvmord ved depression, og elektrokonvulsiv behandling er livreddende ved svær depression med udtalt selvmordsfare. Det, plejen bidrager med, er kontinuiteten: at depressionen bliver opdaget, at medicinen bliver taget og ikke stoppet for tidligt, at borgeren bliver set tit i de første uger af behandlingen, og at ensomheden får et modsvar i besøg, aktiviteter og pårørende. Uden for sundhedsvæsenet findes Livslinien, PsykiatriFonden på 3925 2525 og Depressionslinien på 3312 4747, og de kan også bruges af den, der er bekymret for en anden.
Læs også: Angst og uro hos ældre, Omsorgspligt, når borgeren siger nej, Palliativ pleje i hjemmet og Vold, trusler og alenearbejde.
Alt fagligt indhold i artiklen bygger alene på kilderne ovenfor og er verificeret mod dem før udgivelse.