Målet med hver eneste kontrol er det samme: at den rette borger får den rette medicin på det rette tidspunkt. Det lyder enkelt, men det er netop i de enkle, gentagne trin, at fejlene sker, når man bliver afbrudt, læser hurtigt eller stoler på, at det plejer at passe. Her er kontrollerne samlet ét sted, sådan som de står i Styrelsen for Patientsikkerheds værktøj og Sundhedsstyrelsens vejledning.
Borgeren identificeres med navn og personnummer, og det samme gælder medicinen: navn og personnummer på det glas, du dispenserer fra, på hver doseringsæske og på hver dosispose. Bor to mennesker sammen, skal deres medicin opbevares adskilt, og du kontrollerer navnet hver gang, ikke kun første gang.
Handelsnavnet på pakningen skal være det samme som på medicinlisten, eventuelt sammen med det generiske navn. Det generiske navn må ikke stå alene, for apoteket kan have byttet til et andet præparat med samme indhold, og så skal listen følge med. Kontrollér også formen. Depottabletter og almindelige tabletter kan ligne hinanden, men virker over forskellig tid, og en forveksling kan give overdosering.
Kontrollér styrke, enkeltdosis og døgndosis, og for pn-medicin også den højeste dosis pr. døgn. Den hyppigste regnefejl er at forveksle antal tabletter med antal milligram, fx at give fem tabletter á 2,5 mg, hvor der skulle gives 5 mg i alt. Dobbelttjek derfor, om ordinationen er skrevet i mg eller i antal tabletter, og bed en kollega tjekke, når du har beregnet en dosis. Efter dispensering tæller du tabletterne i æskerne mod listen.
Kontrollér tidspunkt, ugedag og dato på æsken eller posen, og om medicinen skal tages til et måltid eller mellem måltider. Står der på ordinationen "en tablet to gange daglig", er det dig, der sætter tidspunkterne på listen. Nogle lægemidler skal tages på præcis samme tid hver dag, fx ved parkinsonisme og epilepsi, og nogle gives kun én gang om ugen; der er ugedagen selve sikkerheden.
Skriv i journalen, at du har dispenseret, og til hvilken periode. Medicin, der ikke kan dispenseres på forhånd, journalfører du, når du giver den, og plastre med sted og tidspunkt, så det gamle bliver fjernet. Er en dosis ikke givet, står der hvorfor. Afvigelser, fx at borgeren kastede op, eller at medicinen blev forsinket, fordi borgeren ikke var hjemme, skrives også ned. Ved telefonordinationer sikrer både du og lægen jer, at ordinationen er forstået, og du fører ændringen ind i journalen umiddelbart efter.
Ved tvivl om en ordination administrerer du ikke lægemidlet, men kontakter din nærmeste leder og eventuelt lægen. Opdager du, at der er givet forkert medicin, kontakter du den, der har ordineret, eller vagtlægen med det samme, og hændelsen rapporteres som utilsigtet hændelse, så andre kan lære af den.
Læs også: Medicinhåndtering i hjemmet, Utilsigtede hændelser med medicin og Håndtering af risikosituationslægemidler.
Alt fagligt indhold i artiklen bygger alene på kilderne ovenfor og er verificeret mod dem før udgivelse.